Annonce
Kultur

Som læser befinder man sig et sted, der er kulsort

Søren Sveistrup. Foto: Les Kaner

Bøger: Det er lidt af en litterær begivenhed, at manuskriptforfatteren til så forskellige tv-serier som "Nikolai og Julie" og "Forbrydelsen" nu debuterer som "rigtig" forfatter. Det sker med krimien "Kastanjemanden", hvis titel refererer til den kendte børnesang. Lad det være sagt straks, "Kastanjemanden" er i Sveistrups version kulsort og blodig. Vi er milevidt fra "Nikolai og Julie" og befinder os på et punkt, der om muligt er endnu mørkere end det, vi mødte i "Forbrydelsen".Romanens udgangspunkt er begivenheder, der fandt sted tilbage i 1989, hvor lederen af den lokale politistation, Marius Larsen, som efter 41 års tjeneste gør sig tanker om pension, tager ud til en øde beliggende gård, fordi et eller andet er galt. Det, der møder ham, er en massakre, og han kommer ikke selv derfra med livet i behold.Romanens øvrige handling udspilles på nutidsplan, og den store gåde for læseren og det umage efterforskningspar, Naia Thulin og Mark Hess, er naturligvis, på hvilken måde fortidens ugerninger spiller ind på de kvindedrab, der følger i hurtig rækkefølge. En særlig mystisk omstændighed er, at der ved kvindeligene, hvor amputation af legemsdele følger et fastlagt mønster, findes en lille kastanjemand. På kastanjemanden finder man fingeraftryk af sundhedsministerens datter. Det er overraskende, for hun forsvandt for et år siden, og en psykisk syg gerningsmand har erklæret, han har myrdet hende og er efterfølgende dømt for det. Men pigens lig er aldrig fundet.Med disse begivenheder som råstof udfolder Søren Sveistrup et begivenhedsforløb, hvor de enkelte scener fremstår knivskarpt i al deres kalkulerede ondskab. Mødet med den brutale virkelighed er nær ved at tage pippet fra de involverede myndigheder, og som læser er man mere end udfordret af det, man udsættes for. Men man overlever, fordi man tydeligt fornemmer, der må ligge nogle dybe smertepunkter bag forbrydelserne, og fordi forfatteren får sit persongalleri til at fremstå så nuanceret, at man både føler med det hårdt plagede efterforskningshold, med ofrene og med den, der må står bag de onde gerninger. Sveistrup har til det sidste et fast greb om sin læser. Det er i bedste forstand professionelt skrivearbejde det her, og mere må meget gerne følge.Krimi: Søren Sveistrup: "Kastanjemanden".

528 sider. Politikens Forlag.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce