Annonce
Debat

’Som at drikke vand fra en brandhane’

Citatet tilhører efter sigende den tidligere amerikanske FN-ambassadør Nikki Haley, der beskrev, hvordan det kan opleves at stifte bekendtskab med FN. Og der er noget om snakken. For den internationale samtale og sam­arbejdes største scene er en overvældende oplevelse. 193 lande, en række observatører og et utal af regionale og interna­tio­nale organisationer sætter dagligt hinanden stævne for at drøfte, debattere og forhandle om en række af tidens store spørgsmål (og en mængde af de små også). Næste år runder FN så et skarpt hjørne. Der vil være mange taler med hyldest til fødselaren, men der vil også være snak ved festbordene ’om tiden mon er løbet fra FN?’.

Siden FN så dagens lys i 1945 er der sket meget. Verden anno 2019 er væsens­forskellig fra den, FN blev født ind i. Der er langt færre fattige i verden, flere børn går i skole, færre mødre dør i barselsseng, vi lever stort set alle længere og længere. Aldrig før har så mange vel haft så gode muligheder for at udfolde deres potentiale. Det er også FNs fortjeneste. For verdens­organisa­tion­en har ikke alene været med til at gøre en konkret forskel for millioner af mennesker i de enkelte lande og regioner – FN har sat rammer og retning for verden. Fra børnekonventionen i 1989, befolkningskonferencen i Cairo i 1994, kvindekonferencen i Beijing og det sociale topmøde i København i 1995 og nu allersenest de 17 verdensmål og Parisaftalen i 2015. Gennem sine snart 75 år har FN været med til at udvikle en verden, der på mange måder er blevet rigere og friere. En verden, der kan synes mindre og hvor afstandene synes kortere. På godt og ondt.

Men det er også en verden, der er blevet mere kompleks. De globale magtbalancer har forskudt sig, og det billede, der prægede efterkrigstiden, hvor den globale økonomiske og politiske magt var samlet hos blot en håndfuld lande (i form af de fem permanente medlemmer af Sikkerheds­rådet (P5): USA, Kina, Sovjetunionen, Frankrig og Storbritannien), er i dag mere diffust. Den indbyrdes balance mellem P5 er under forandring. USA er fortsat verdens supermagt, men Kina vokser hastigt. Og de øvrige permanente medlemmer har – relativt set – ikke den relative tyngde, som de havde i 1945, hvor de 51 stiftende medlemmer af FN betroede netop de fem et helt særligt ansvar for fred og sikkerhed i verden – til gengæld for den vetostemme, som de hver især er udstyret med. Derfor er det også frustrerende at se, hvordan FNs muligheder for at gøre en forskel amputeres, når de gamle P5-lande har modsatrettede interesser i en konflikt - og Sikkerhedsrådet som følge heraf handlingslammes. Syrien er et overordentlig trist eksempel herpå. Men det er også et eksempel, der ofte overskygger den kendsger­ning, at FN i en række andre konflikter, hvor der er færre eller knap så tunge stormagtsinteresser på spil – ikke mindst i Europas nærområder i Afrika – spiller en helt central rolle i at holde låg på væbnede konflikter. Og at FNs humanitære indsatser og håndtering af verdens mere end 70 millioner flygtninge og internt fordrevne er helt central for at sikre, at konflikter om ikke løses, så inddæmmes lokalt. Så FN kan, når verdens lande vil det.

Og der er brug for et FN, der virker – og får lov til at virke. For der er kommet nye komplekse udfordring­er til. At menne­skehed­en slår sig selv ihjel med våbenmagt er ikke den eneste trussel. Klimafor­andringer, irregulær migration og den nye teknologis skyggesider er udfordringer, vi ikke kendte i 1945, og som har det til fælles, at de af natur er grænseover­skridende – og derfor alene kan løses i internationalt sam­ar­bejde.

Så selvom FN til tider kan være en frustrerede oplevelse for en dansk diplomat med begrænset tålmodig­hed, så skal man løfte blikket og se FN i et lidt længere og lidt større lys. Og huske FN’s anden General­sekre­tær, svenske Dag Hammarskölds berømte ord om, at ’FN blev ikke skabt for at bringe mennesket ind i himlen, men for at redde menneskeheden fra helvede.’ Og hvis det ikke rækker, så bør man spørge om verden mon har bedre udsigt til at løse vores fælles pro­blem­er uden FN. Det gør ikke møderne og talerne kortere, men det understreger nytten i arbejdet med at fastholde og til stadighed udvikle FN som det centrale forum for global samtale og samarbejde. Og det minder én om, at FN er mindst lige så relevant og nødvendig, som da Gustav Rasmussen som den første danske udenrigsminister den 15. januar 1946 sluttede sit indlæg til FN’s første plenarforsamling i London med ordene: ”… det afgørende er, at vi kan begynde vort arbejde i samarbejdets rette ånd, fast besluttede på – i indbyrdes forståelse – at opnå resultater til menneskehedens varige gavn.”

Annonce
Mads Bille Herman
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1995: Operationssygeplejerskerne på de fynske sygehuse strejker

1995 Samtlige operationsafdelinger på de fynske sygehuse samt syge- og hjemmeplejen i Nyborg og Svendborg bliver strejkemål for sygeplejerskerne. Det meddelte Dansk Sygeplejeråd, da det udsendte strejkevarsel. Strejken kan træde i kraft 1. april og omfatter 340 af de 5000 fynske sygeplejersker. Der opretholdes nødberedskaber på sygehusene til akutte patienter, så i første række vil en eventuel strejke gå ud over ventelisterne. I kommunerne mangler sygeplejerskerne endnu at forhandle med Kommunernes Landsforening om nødberedskabet. Næstformand i Fynskredsen af Dansk Sygeplejeråd, Bo Smith, forventer, at smertestillende indsprøjtninger og insulin fortsat vil blive givet af sygeplejersker. 1970 Der er nogle svenskere, som gnider sig i hænderne for tiden. De står bag et kædebrevssystem, der har mange fynske deltagere. Systemet er ulovligt, men udsigten til at få 10.200 kroner for en beskeden indsats får dog mange mennesker til at se stort på den kendsgerning. Juridisk sidestilles kædebreve med offentlig indsamling. De eneste sikre vindere er de personer, som har sat svikmøllen i gang. De modtager 15 kroner hver gang en ny deltager melder sig. Pengene skal sendes til en postboks i Sverige, og fynske postkontorer har særdeles mange breve at ekspedere til den adresse. Politiet har ikke adgang til at kontrollere pengeforsendelser med mindre, at der foreligger en dommerkendelse. 1945 Ølproduktionen vil fra marts blive nedskåret med 55 procent af produktionen sidste år. Der er tale om en frivillig overenskomst mellem danske bryggerier indbyrdes. Direktør Marstand-Svendsen, Albani Bryggerierne, oplyser, at man har fået ganske bestemte retningslinjer for brændsels- og elektricitetsforbruget, der reduceres til henholdsvis 75 og 65 procent af forbruget i fjor. Bryggerierne i Odense har dog heldigvis en del øl på lager, og man er i disse dage i færd med at sende ekstraforsyninger ud til både købmænd og restauratører i den udstrækning, at der kan skaffes flasker. Dermed håber Albani, at overgangen ikke bliver alt for brat for kunderne, når nedskæringen træder i kraft til marts.

Annonce