Annonce
Indland

Soldaterformand stopper øjeblikkeligt

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Flemming Vinther fratræder som formand for soldaterforeningen HKKF. Der har tidligere været mistillidsvotum.

Formand for Hærens Konstabel- og Korporal Forening Flemming Vinther fratræder sin stilling.

Det oplyser Hærens Konstabel- og Korporal Forening, HKKF, i en pressemeddelelse.

Flemming Vinther fratræder med øjeblikkelig virkning, men vil være tilknyttet foreningen i en tidsbegrænset periode frem til 31. oktober 2020 som særligt kommitteret.

- Vi havde nogle armlægninger før jul, hvor der var et mistillidsvotum mod mig. Det fik vi så håndteret. Situationen, da vi gik på juleferie, var, at vi gik ind i et forløb med coaching.

- Det var jeg også indstillet på, men jeg kunne mærke hen over julen, at det kunne jeg ikke.

- Der er sagt og skrevet og gjort for meget i det forløb, der førte frem til aflysningen af den ekstraordinære kongres. Jeg kan ikke gå helhjertet ind i den proces, siger Flemming Vinther.

Han fortæller, at "11 ville den ene vej og kun 1 den anden vej" i den 12 mand store bestyrelse. Flemming Vinther afviser at kommentere på, hvad striden har handlet om.

Før jul kom Flemming Vinther i modvind. Han fik et flertal mod sig i bestyrelsen, som stillede et mistillidsvotum, krævede hans afgang og ville have en ekstraordinær kongres.

- Forbundsformanden har afvist at imødekomme flertallets kritik og har ikke været villig til at træde tilbage, lød kritikken, som fremgår af HKKF's hjemmeside.

Men på et møde i begyndelsen af december blev det alligevel besluttet, at han skulle fortsætte. Ifølge netmediet Olfi måtte bestyrelsen aflyse den ekstraordinære kongres, der var indkaldt med for kort varsel.

Ifølge Olfi har mistilliden blandt andet skyldtes en længerevarende bekymring for, at Vinthers fokus har været på at fremme egen karriere frem for arbejdet for HKKF.

Jørgen C. Hansen, bestyrelsesmedlem og talsmand for bestyrelsen, fortæller, at der var en diskussion om, hvordan vedtægterne skulle læses.

- Det drejer sig om, at man i bestyrelsen har været uenige om, hvordan man skulle læse vedtægterne om beslutningskompetence. Det har man så fået afklaret ved tredjepart, siger han.

Næstformand Kurt Brantner oplyser, at bestyrelsen og Flemming Vinther indgik aftalen om Vinthers fratrædelse som formand tirsdag.

Vinthers fortsættelse som særligt kommitteret frem til efteråret skal sikre, at hans viden og erfaring gives videre.

Flemming Vinther har været 23 år i HKKF og været formand siden 2004. Han har endnu ikke fundet ud af, hvad han skal lave fremover.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce