Annonce
Indland

Soldater-formand: Omstilling til nye opgaver er i gang

Ints Kalnins/Reuters
Det tager tid at omstille Forsvaret til fokus på nye opgaver, mener Flemming Vinther fra fagforeningen HKKF.

Det danske forsvar er i gang med at omstille sig til mere konventionelle opgaver, men det kommer til at tage tid. Sådan lyder vurderingen fra formand for soldater-fagforeningen HKKF Flemming Vinther.

I Berlingske søndag kan man læse, at danske soldater efter flere års krig i Afghanistan og Irak har problemer med vigtige færdigheder i mere konventionel krig.

Hærens interne kontrollanter påpeger blandt andet, at der er mangler i færdigheder som camouflage, at bevæge sig i terrænet eller gå i skjul.

Det er evner, der kan blive aktuelle, hvis danske soldater skal stå overfor en mere konventionel fjende såsom russiske styrker.

Her vurderes det, at manglerne kan øge risikoen for tab blandt de danske soldater.

Selv om om Forsvaret er i fuld gang med at omstille sig, kommer det ifølge Flemming Vinther til at tage tid, før soldaterne på ny er skarpe i eksempelvis camouflage af stillinger eller køretøjer - i fagsprog kaldet sløring.

- Der kæmpes en brav kamp for at lære soldaterne alle de her færdigheder. Det skal nok komme, men det tager tid at genopøve det, siger han.

Ifølge Flemming Vinther er der en bred opgavebeskrivelse af, hvad det vil sige at være dansk soldat.

- Soldaterne skal kunne mange ting i dag.

- Når de er færdiguddannet i at kunne indgå i en samlet brigaderamme mod russerne plus en asymmetrisk krigsførelse i Irak eller Afghanistan, skal de også kunne stå inde i Krystalgade og have borgernær kontakt, siger han.

Flemming Vinther mener dog ikke, at der er grund til panik.

- Man er i fuld gang derude, siger Flemming Vinther.

- Vi får artilleri igen. Vi får moderniseret vores kampvogne. Vi får panserværnsvåben tilbage i vores arsenal.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce