Annonce
Assens

Solcellepark-modstander: - Det projekt bliver lagt ned, det kan I godt regne med

Beboerne i Øksnebjerg kæmper for deres udsigt over åbne vidder. Solcelleparken, der etableres på modsatte side af Odensevej i forhold til møllen, er i høring til 11. oktober. Arkivfoto: Kim Rune.
Trods hård tone og stor modstand på borgermøde, arbejder Better Energy videre med solcelleprojekt i Øksnebjerg. Firmaet vil gerne i dialog med de nærmeste naboer.

Øksnebjerg/Ebberup: Det projekt bliver lagt ned, det kan I godt regne med!

Sådan lød beskeden fra Erik Frejlev på borgermødet om den solcellepark, som firmaet Better Energy gerne vil etablere mellem Odensevej og Ravnekærvej, cirka halvanden kilometer nord for Ebberup.

Mødet bød på en hård og uforsonlig tone fra naboer, der ikke følte sig tilstrækkeligt orienteret af Better Energy og Assens Kommune, og som oplever plangrundlaget for projektet som mangelfuldt.

Den negative stemning får dog ikke Better Energy til at trække følehornene til sig. Herfra tror man fortsat på, at dialog med de naboer, der bliver mest berørt, kan ændre på holdningen.

Derfor opfordrer de disse naboer til at henvende sig. Firmaet har indtil videre kun været i kontakt med to, som man har haft en både positiv og konstruktiv dialog med.

- Det, vi kigger meget på, er, hvis man får solceller på tre sider af sin ejendom. Hvis man bor på nordsiden af Odensevej, er det en anden påvirkning, man får, siger Esben Billeskov, der er projektudviklingsdirektør hos Better Energi og repræsenterede firmaet på borgermødet. Han fortæller, at hans indtryk er, at mange af dem, der ytrede sig på mødet ikke er dem, der bor tættest på projektet.

- Vi vil gerne vurdere på den reelle modstand, derfor opfordrede politikerne også igen og igen til at man giver sig skriftligt tilkende, det giver forvaltningen mulighed for at vurdere, hvad det er for en modstand, der er, siger Esben Billeskov. Han bed også mærke i, at svarene på flere af de spørgsmål, der blev stillet, ligger i planmaterialet. Det gælder for eksempel de visualiseringer, som blev efterlyst.

Annonce

Grundig screening

På mødet pegede et medlem af Øksnebjerggruppen, der tæller 16 beboere i området, på andre mulige placeringer, hvor man mente, anlægget ikke ville genere nogen. Om det er en mulighed at kigge på dem, kan han ikke udtale sig om, siger Esben Billeskov.

- De gange, vi har henvendt os til en lodsejer, har været, når en kommune har ønsket solenergi - som jeg også prøvede at forklare på mødet - ligger der en lang screeningsproces til grund, før vi begiver os ud i et areal.

- Arealet er i forvejen gennemskåret af infrastruktur. Der er en meget befærdet Odensevej og en relativt befærdet Ravnekærvej, der er ingen interessekonflikter. Så er der naboer, der bliver påvirket, og dem vil vi gerne i dialog med, siger Anders Nielsen, investeringsdirektør hos Better Energy.

Frist forlænget

Høringsfristen, der indtil onsdag var 28. august, er efter borgermødet flyttet til 11. oktober.

- Vi skal bruge tid til at tænke os om, det er meningen med den demokratiske proces at have lydhørhed for det, der kommer ind, siger formand for Miljø, Teknik og Plan, Dan Gørtz (V), hvis holdning til projektet ellers ikke er væsentligt ændret i forhold til før mødet.

- Som landet ligger, har vi også en opgave i at få løst det med mere vedvarende energi. Der vil være gener for nogle lodsejere og husejere, som ligger tæt på, som vi skal forholde os til, men jeg tror på, det kan løses uagtet stemningen på mødet, man skal dog passe på at være mur- og nagelfast, det kan også ende med, at det ikke bliver til noget, siger han.

Et af kritikernes argumenter er, at det er værdifuld landbrugsjord, der tages ud af drift. Her bemærker Dan Gørtz, at det aktuelle projekt vil komme til at optage 2,5 promille af Assens Kommunes samlede landbrugsareal.

Assens Kommune er blevet kritiseret for ikke at have indarbejdet arealer til solceller i kommuneplanen. Men det er et bevidst fravalg, understreger Dan Gørtz. I stedet for at skabe unødig bekymring og uvished, har man valgt at tage stilling fra sag til sag.

- Det er altid en balancegang, om vi skal tage hensyn til dem, der får gener. Vi vil opfordre til, man benytter tiden til at kontakte Better Energy. For dem, der bor tættest på, kan der måske blive tale om at rykke anlægget 50 meter, så man ikke får det lige i skel. Det vil gøre en forskel, siger han og gør opmærksom på, at en landmand uden tilladelse kunne have plantet juletræer, der også ville tage udsigten.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce