Annonce
Sport

Solbakken peger på N'Doye og Sand som Superligaens bedste

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ståle Solbakken mener, at Dame N'Doye og Ebbe Sand er de bedste angribere, der har spillet i Superligaen.

Med to mål torsdag aften kom Dame N'Doye op på 13 mål i 13 superligakampe mod FC Midtjylland. Og samtidig kravlede han op i top-10 på alletiders topscorerliste i Superligaen.

Tilmed kunne den 34-årige angriber, der før sæsonen vendte tilbage til FCK, glæde sig over, at han var med til at åbne et hul på otte point til FCM i guldkampen i sejren på 3-0.

Spørger man FCK-manager Ståle Solbakken, er N'Doye blandt de to bedste angribere i Superligaens historie.

- Det er ganske simpelt. Det er ham eller Ebbe Sand. De spillede på to forskellige tidspunkter og var rigtig gode begge to, siger FCK-manageren.

- Men da Ebbe Sand spillede, var jeg den bedste spiller i Superligaen. Det er muligt, de kan konkurrere om det, men det var mig, som blev årets spiller, da han spillede der, siger Ståle Solbakken med et smil på læben.

Dame N'Doye scorede til 2-0 og 3-0 i FCK's sejr torsdag. De to fuldtræffere bragte ham op på 18 mål i denne sæson.

Det niveau, senegaleseren har vist, siden han skrev kontrakt med FC København i juli sidste år, kommer bag på kollegaen Viktor Fischer.

- Jeg forventede ikke det, han har leveret. Han har været stærkere, end folk havde forventet.

- Han har spillet sig op og er blevet bedre og bedre. Han skal gå meget ned i niveau, hvis han ikke er forårets profil i Superligaen, siger Viktor Fischer.

Også uden for banen har den rutinerede angriber stor betydning, fortæller Fischer.

- Han er altid et positivt indspark i gruppen og er god til at sætte et par rutinerede ord på, hvornår man skal vinde fodboldkampe for at vinde mesterskaber.

- Det har været vigtigt for gruppen. Især de unge, der ikke har prøvet det før, siger Viktor Fischer.

Dame N'Doye skrev i første omgang en etårig kontrakt, men forlængede i januar sin aftale med FC København, så den også gælder for den kommende sæson.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce