Annonce
Indland

Solbakken igen udpeget som ghetto: - Her er roligt og trygt

24-årige Linda Namugga bor i Solbakken, der er et af de udpegede ghetto-områder i Danmark. - Det er ikke noget, jeg tænker over. Vi valgte det her område, fordi det er billigt, men det er også et trygt og roligt område, siger hun. FOTO: Kim Rune

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet offentliggjorde fredag en liste over ghettoområder i Danmark. Vollsmose og Solbakken i Odense er fortsat på listen, mens By- og Skovparken i Svendborg er røget af.

24-årige Linda Namugga er en af de 1313 beboere i Solbakken i Odense, der bor i en ghetto.

- Jeg har godt hørt, at det her er en ghetto, men det er ikke noget, jeg tænker over til daglig. Jeg er glad for at bo her og synes, det er et meget roligt og trygt område, siger hun.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet offentliggjorde fredag en liste over ghettoområder i Danmark. Solbakken og Vollsmose er at finde på listen igen i år. Det skyldes blandt andet, at mere end halvdelen af områdets beboere har en ikke vestlig baggrund. Der er også en høj andel, der ikke har hverken arbejde eller uddannelse.

Linda Namugga læser til sygeplejerske og bor i Solbakken med sin kæreste og søster. De valgte at bo i dette område, fordi huslejen i området er billig.

- Vi bor i en stor fireværelses lejlighed til 6000 kroner om måneden. Når jeg engang skal have børn, vil jeg måske gerne bo et mere spændende sted, men lige nu passer det mig fint at bo herude, siger hun.

Samme melding kommer fra Kim Nielsen, der arbejder i Vollsmose og bor i Solbakken med sin syvårige søn.

- Jeg vil gerne bo et andet sted på et tidspunkt, men det er kun fordi, jeg drømmer om at bo i et rækkehus. Det har ikke noget med Solbakken at gøre. Jeg kan godt lide at bo her, siger han.

Han glæder sig blandt andet over, at hans naboer flere gange har været forbi med mad og kage.

- Det synes jeg sgu er meget fedt. Selvom det så ikke lige var det hele, jeg brød mig om, griner han.

Annonce

De fem ghetto-kriterier

Har boligområdet mere end 1000 beboere og opfylder tre af de fem kriterier, får det status som særligt udsat, alment boligområde:

Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 procent (gennemsnit for de seneste to år).

Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 procent af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste to år).

Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe

Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Kim Nielsen bor med sin syvårige søn i Solbakken. Han er glad for at bo i området og glæder sig især over, at hans naboer ofte kommer forbi med mad og kage. Også selvom det ikke er alt, der falder i hans smag. FOTO: Kim Rune

Sat i bås med Vollsmose

Christian Malling arbejder som vicevært i boligselskabet Civica. Han bor ikke selv i området, men er i tæt kontakt med områdets beboere. Han er træt af, at Solbakken ofte bliver sat i bås med Vollsmose.

- Der er mange af dem, der ser på lejlighed herude, der spørger: Jamen, hvis det er en ghetto, er det så ligesom i Vollmose? Og det er altså lidt træls, for her er slet ikke som i Vollsmose. Selvfølgelig er der en grund til, at området er på ghettolisten, der er for eksempel mange indvandrere. Men ordet ghetto har bare sådan en negativ klang. Og jeg har kun haft positive oplevelser herude, siger han.

Antallet af ghettoer i Danmark er dog faldet. I 2016 var der 25 ghettoer, i dag er der 22.

En af de områder, der ikke længere er at finde på listen, er By- og Skovparken i Svendborg.

Fynske ghettoområder

I 2016 var både Solbakken og Vollsmose i Odense samt By- og Skovparken i Svendborg på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets liste over ghettoområder i Odense.


I 2017 er det kun Vollsmose og Solbakken, der er defineret som ghetto-områder.

Vollsmose opfylder fire af de fem kriterier, der skal til for at være en ghetto:

- 52,5 procent af beboerne er uden for arbejdsmarkedet

- 68,9 procent af beboerne har en ikke vestlig baggrund

- 57,2 procent af beboerne har kun et grundskoleforløb

- 3,07 procent af beboerne er dømte

Solbakken opfylder tre ud af fem kriterier, der skal til for at være en ghetto:

41,3 procent af beboerne er uden for arbejdsmarkedet

51,5 procent af beboerne har en ikke vestlig baggrund

51,5 procent af beboerne har kun et grundskoleforløb

Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Danmarks Statistik

Christian Malling arbejder som vicevært i boligselskabet Civica. Han synes, det er irriterende, at Solbakken - med sin titel som ghettoområde - bliver sat i bås med områder som Vollsmose. FOTO: Kim Rune

Der er stadig for mange

Faldet i antallet af områder på listen skyldes primært faldende kriminalitet. Fire ud af fem områder udgår, fordi der er færre dømte personer. Der kan også spores en positiv udvikling i de udsatte boligområder i forhold til beskæftigelse. For de to nye boligområder er det en ændring i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt uddannelsesniveau og indkomst, der er årsag til, at områderne kommer på listen.

Det glæder transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).

- Det er selvfølgelig positivt, at der er færre områder på ghettolisten i år. Men der er stadig for mange, og det går for langsomt med at få nedbragt antallet. Vi har især problemer med de fysisk isolerede ghettoer, der er afsondret fra den omkringliggende by, siger han.

Regeringen ønsker derfor at sætte turbo på arbejdet med at nedbringe antallet af ghettoområder.

- Vi skal have nogle mere effektive redskaber til at ændre beboersammensætningen. Det vil vi prioritere, når der næste år skal indgås en ny aftale om Landsbyggefondens midler, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce