Annonce
Middelfart

Sognepræst overvejer drop-in-ceremonier: - Man kan da også blive gift en torsdag i cowboybukser

Vita Andreasen er sognepræst for "De 4 kirker" - Føns, Ørslev, Udby og Husby. Hun vier gerne par på almindelige hverdage. Hun synes ikke, at et bryllup behøver at være helt traditionelt med dyrt tøj og en dyr fest. Her er hun fotograferet i sommer ved Udby Kirke. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Et kirkebryllup kræver da en stor, hvid kjole, en hestekaret og et dybt dyk i lommen. Eller hvad? Nej, mener sognepræst Vita Andreasen. Et kirkebryllup kan holdes når som helst. Også iført hverdagstøj.

Husby: Hvis du tænker på kirkebryllup, så tænker du måske også på en stor, hvid kjole. Et nydeligt jakkesæt med brystbuket. En fin bil til at køre brudeparret videre til bryllupsfesten, som skal være med mindst tre retter og fest, dans og drinks hele natten.

Men sådan behøver det ikke at være, synes præst Vita Andreasen, der er præst ved Føns, Ørslev, Udby og Husby Kirker.

- Rigtig mange bliver gift ved et romantisk bryllup med hvid kjole og det hele, men man kan også få et kirkebryllup på en helt almindelig torsdag, forklarer hun.

Hun har nogle gange set, at par vælger at blive viet i kirken, men på en mindre højtidelig måde end ved et traditionelt kirkebryllup.

- Der var en brud, der ringede til mig, og jeg sagde til hende, at hun da sagtens kunne blive gift på en almindelig torsdag i kirken, hvis hun ville det. Så skrev hun tilbage, om det også kunne blive en tirsdag, siger Vita Andreasen og griner.

- Og jeg ved, at der også kommer et par i det nye år, der vil blive gift i almindeligt tøj. Han ville vist bare have cowboybukser på, siger hun.

Annonce

Skruer lidt ned

Præsten kan fornemme en strømning imod, at selv om brudeparrene gerne vil have et kirkebryllup, så er det ikke nødvendigvis den højtidelige ceremoni med dem selv i centrum, de ønsker. Nogle bliver viet i forlængelse af en barnedåb, men der er også andre muligheder på tegnebrættet:

- Jeg har netop været på et kursus med andre præster, og her er der nogle, der er begyndt at holde drop in-vielser og drop in-barnedåb. Jeg vil godt være med til begge dele, men jeg tror, at drop in-barnedåb vil være det, vi først vil holde her. Jeg tror, det er godt i en tid, hvor folk kan være usikre på det med, at man skal have fint tøj på, have tre retter mad og så videre. Man bliver jo døbt for at få øje på en metafysisk verden, og man kan bare gøre det - blive døbt, altså, siger Vita Andreasen, der synes, at det kunne være sjovt at samarbejde med sine præstekolleger i området om at lave denne slags kirkelig handlinger, hvor det ceremonielle og højtidelige er skruet lidt ned for de medvirkendes vedkommende.

Talmagi

Men selv om kommende brudepar nu kigger lidt andre steder hen end det traditionelle kirkebryllup, så er der stadig noget, der er vigtigt, og det er en god dato at blive viet på.

- I sommer modtog jeg mange henvendelser på vielser til næste sommer. Der gik lidt, inden det gik op for mig, at det er på grund af årstallet. 2020 bliver et populært bryllupsår. Folk har stadig noget med talmagi, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce