Annonce
Odense

Sognehus proppes med moderne kunst

Menighedsrådsforkvinde i Thomas Kingos Kirke Vibeke Nielsen (tv.) og sognepræst Eva Tøjner Götke håber, at de 10 kunstværker kommer til at undre og resultere i samtale mellem sognehusets gæster. Foto: Nils Svalebøg
Ny Carlsbergfondet har langtidsudlånt 10 kunstværker til Thomas Kingos Kirkes sognehus, der fremover kan bryste sig af værker af Anna Bjerger, Per Bak Jensen, Martin Bigum og Seppo Mattinen.

Odense: Thomas Kingos Kirke på Bülowsvej fik i 2019 renoveret den gamle kirkesal fra 1922, som i dag bruges som foredragssal, samlingssted, til konfirmandforberedelse, studiekredse og kammerkoncerter.

I den anledning ansøgte menighedsrådet Ny Carlsbergfondet om udlån af kunstværker til sognehuset, som dermed kunne blive bundet bedre sammen med kirkerummet.

- Baggrunden for ansøgningen var et ønske om, at det smukke kirkerum med Joakim Skovgaards glasmosaikker blev forenet med rummene i sognehuset via kunst, der åbner mod det høje og inspirerer til refleksion og samtale, siger menighedsrådsforkvinde i Thomas Kingos Kirke, Vibeke Nielsen.

Ny Carlsbergfondet svarede positivt på ansøgningen og har givet kirken deponeringsret over 10 værker fra fondets depot.

- Alle værker er af nyere dato og af høj kunstnerisk kvalitet. Kunstværkerne består af oliemalerier, kunstfotos, skulptur og relieffer af blandt andet Anna Bjerger, Martin Bigum, Seppo Mattinen, Per Bak Jensen, Erik Heide og Jay Gard, siger Vibeke Nielsen.

Sognehuset har får dermed en udsmykning, der omfatter hele komplekset fra gangareal til atriumgård, mødelokalet "Kingostuen", sognesalen og præsteværelset.

Annonce
De 10 kunstværker er udlånt på ubestemt tid fra Ny Carlsbergfondet. Foto: Nils Svalebøg

Alt kan forvandles

Sognepræst Eva Tøjner Götke håber, at de 10 kunstværker kan gøre det samme som en god gudstjeneste.

- Kunst kan skabe undren. Kunst kan skabe samtaler. Derfor håber vi, at de 10 kunstværker kan være grobund for en dialog mellem de mange gæster i kirken og sognehuset, siger Eva Tøjner Götke.

Hendes personlige favorit er Per Bak Jensen-fotografiet "Himmelspejl", der viser et kloak- eller drænrør omringet af fugtige blade og jord, som har udspring i klart, blåt vand.

- Kontrasten mellem drænrøret, den brune jord og den blå himmel siger noget om menneskers forgængelighed. Men beskriver også vores håb om noget smukt og større end livet på jorden. En himmel, som rækker ud over vores forfald. Fotografiet falder desuden godt i spænd med vores tre altertavler, hvor der også er et blik ind i himlen. På den måde er den nye kunst med til at skabe en sammenhæng og en helhed, siger Eva Tøjner Götke.

Hun synes også, at en kvalitet ved "Himmelspejlet" er, at fotografiet understreger, at alt det grimme ved livet kan forvandles til noget flot.

- Hvis jeg må være direkte, illustrerer det, at man kan forvandle lort til noget smukt. Det er netop en kristen grundtanke, at vi kan forvandles. Præcis som vi mennesker kan forvandle alt det, der er smukt til noget grimt. Som kloakrør i naturen ... Se bare, hvor mange tanker fotografiet allerede har sat i gang, siger Eva Tøjner Götke.

Værker fra øverste hylde

De fleste af kunstværkerene er ganske nye, og kvaliteten er fra øverste hylde, konstaterer Eva Tøjner Götke.

- Hvis man tager Anna Bjerger, som Eurowoman havde en artikel med i sommer, og Per Bak Nielsen, er de begge tilknyttede det anerkendte københavnske Galleri Bo Bjerggaard. De udenlandske navne er internationalt kendte, så det er dygtige kunstnere, der udstiller på prominente gallerier og kunstmuseer som Museum of Modern Art i New York, siger Eva Tøjner Götke.

Deponeringsretten betyder, at Thomas Kingos Kirke for tid og evighed må beholde kunstværkerne. Så længe de ikke sælger dem videre. I den sammenhæng sender Eva Tøjner Götke en venlig tanke til "bryggeren".

- Det er prisværdigt og enestående, at J.C. Jacobsen besluttede, at nogle af de penge, Carlsberg tjente, skulle bruges på at købe kunst og vise den i det offentlige rum. Kunst skal ses af mennesker og ikke bare stå i depot. Det er en fantastisk generøs tanke, siger Eva Tøjner Götke.

I anledning af en donationen fra Ny Carlsbergfondet holder menighedsrådet i Thomas Kingos Kirke kunstmatiné lørdag 11. januar klokken 11.00 til 13.00 på Bülowsvej 9-11 i Odense M.

De fleste værker er fra 2017, 2018 og 2019 og fra højeste kunstneriske hylde ifølge sognepræst Eva Tøjner Götke. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce