Annonce
Navne

Sociolog og forsker Unni Bille-Brahe er død

Sociolog og forsker Unni Bille-Brahe, Strandgade 46, Haarby, er død, 87 år.

Unni Bille-Brahe kom til Danmark i starten af 1950'erne fra Norge, hvor hun havde mødt en dansk skiløber og landmand.

Parret bosatte sig på en gård på Lolland, hvor Unni blev hjemmearbejdende hustru.

Efter mandens død og et nyt, kort ægteskab flyttede hun sammen med sine to døtre Anne og Christine til Fyn, hvor hun som 42-årig genoptog sine studier, og i 1978 blev hun kandidat i socialvidenskab på Odense Universitet og senere i medicinsk sociologi.

Unni Bille-Brahe blev tilknyttet psykiatrisk afdeling på Odense Sygehus og var med til i 1989 at etablere Center for Selvmordsforskning, et hidtil udyrket område, især på grund af de mange tabuer.

Hun følte, at det var hendes kald at forebygge selvmord, og hun blev en ener med sit banebrydende arbejde, som man også lagde mærke til i udlandet.

Hun var centerets leder frem til 2000, hvor hun kun modstræbende gik på pension. At centeret overlevede de første år skyldes kun den ihærdige indsats, som hun og hendes medarbejdere, der i perioder valgte at arbejde ulønnet, ydede.

I 1990'erne sikrede Unni Bille-Brahe, efter et viljefast besøg hos socialministeren, at Center for Selvmordsforskning blev tildelt faste satspuljemidler over finansloven.

Unni Bille-Brahe nød stor respekt blandt udenlandske kolleger og prioriterede samarbejdet med dem højt.

Under hendes ledelse fuldførte Center for Selvmordsforskning deltagelse i flere internationale samarbejdsprojekter bl.a. Epsis og WHO/EURO multicenter-projekterne, hvor oplysninger om personer med selvmordsforsøg i adskillige europæiske lande blev indsamlet med henblik på at styrke indsatsen til denne gruppe.

Hun forestod 1992 afholdelsen af konferencen European Symposium on Suicidal Behaviour i Odense.

Center for Selvmordsforskning deltog med Unni Bille-Brahe som repræsentant også aktivt i udviklingen af handlingsplanen til Forebyggelse af Selvmordsforsøg og Selvmord på vegne af Sundhedsstyrelsen.

Hun udgav adskillige artikler og bøger om selvmordsforebyggelse.

Efter at Unni Bille-Brahe gik på pension i 2001, oprettede hun sammen med andre Landsforeningen for Efterladte efter Selvmord, som hun blev leder af.

Dette område lå hendes hjerte særligt nært, eftersom hun selv var efterladt efter selvmord. Hun påpegede aktivt manglen på støtte og tilbud til efterladte.

Unni var altid opdateret og abonnerede på to daglige aviser, som blev flittigt studeret.

Når man gav hende nye upublicerede manuskripter, kunne man regne med en opringning få dage senere, hvor studiets svagheder nøje blev kommenteret og afvejet.

Det var ikke meget, som undslap hendes skarpe øje - trods en høj alder. (Bo/Berlingske)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Michelin misser Fyn endnu engang

Læserbrev

Debat: Lad os gøre Ærø til affaldsfrit samfund i 2030

Læserbrev: Ærø dækker et geografisk overskueligt område. Det giver muligheder, som vi bør udnytte. Administrativt er vi en kommune i samme ret som landets øvrige 97 kommuner, men også på det punkt er Ærø med 6.000 indbyggere mere overskueligt end for eksempel nabokommunerne Sønderborg og Svendborg, med omkring 50.000 indbyggere. Ærø har en unik mulighed for at blive modelsamfund for andre kommuner, vi kan lave forsøg og eksperimenter i kommunalt regi, som kan gøre os til frontløbere og inspirere andre. Jeg synes vi skal give Ærø videre til vores børn mindst lige så frodigt og rent, som vi overtog øen fra vores forfædre. Affald - de første ca. 15 år, jeg boede på Ærø, blev affaldsbjerget i Husmarken fordoblet. Nu sender vi vores affald til forbrænding i Svendborg - ude af øje, ude af sind. Da mine oldeforældre var børn, var der ikke noget der hed affald. Jo, selvfølgelig var der det, men det var ikke affald der blev dynget op på lossepladser eller brændt af, det indgik i naturens kredsløb som gødning eller blev genanvendt. De havde heller ikke de mængder af emballage, som fylder min skraldespand, før det bliver kørt og sejlet til Svendborg. Hvis vi vil, kunne Ærø blive det første (næsten) affaldsfrie samfund i Danmark. Vi kunne informere hinanden massivt om hvilke emballagetyper og produkter der kan genanvendes og samle dem behørigt ind - disse vil være en ressource, der kunne sorteres og raffineres på Ærø. Det er teknisk muligt at indføre afregning af dagrenovation efter vægt, så blev det billigere for dem der tænker i genanvendelse når de køber varer og sorterer effektivt, eller bare har lidt affald, og det ville blive dyrere for dem, der fylder meget i beholderen til forbrænding. Organisk affald kunne hjemmekomposteres, eller vi kunne producere biogas. Mulighederne er mange, og vi kan, hvis vi vil. Jeg synes, vi skal sætte en ambition om, at Ærø er et affaldsfrit samfund i 2030.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod sig

Annonce