Annonce
Odense

Socialrådgivere føler sig trådt på af rådmand: - Hun må tage et politisk ansvar

- Medarbejderne føler sig trådt på, når rådmanden beskylder dem for ikke at have styr på det, siger Anne Jørgensen, der er formand for Region Syd i Dansk Socialrådgiverforening. Foto: Kristian Sønderstrup-Granquist
Det er fornedrende, mener socialrådgiverforening, når rådmanden siger, at hun ikke har tiltro til egen forvaltnings evner til at løse de gentagne budgetoverskridelser på udsatte børn. Men mistilliden handler om systemet og ikke medarbejderne, fastslår rådmanden.

Det er fagligt fornedrende, og det er ydmygende.

Både medarbejdere og ledere står ifølge Dansk Socialrådgiverforening forslåede tilbage, efter børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) i forbindelse med en budgetoverskridelse på 50-70 millioner kroner på udsatte børn har konstateret, at hun ikke længere har tiltro til, at hendes egen forvaltning kan løse opgaven. Og at hun derfor vil søge hjælp udefra.

- Medarbejderne føler sig trådt på, når rådmanden beskylder dem for ikke at have styr på det, påpeger Anne Jørgensen, der er formand for Region Syd i Dansk Socialrådgiverforening.

- Det her handler ikke om, at de ansatte ikke er dygtige til deres job. Det er et politisk problem og dermed også et politisk ansvar, at området konstant har været underfinansieret i 10 år. Vi har sagt det hvert eneste år, at der skal laves realistiske budgetter i stedet for åbenlyst at skubbe problemet og kæmpe underskud foran sig. Det er fuldstændig uholdbart, understreger hun.

Annonce

Kort fortalt om sagen

I adskillige år har området for udsatte børn været ramt af store budgetoverskridelser. Lige nu mangler der mellem 50 og 70 millioner kroner for at få budgettet på cirka 500 millioner kroner til at hænge sammen.

Pengemanglen skyldes blandt andet en markant stigning i antallet af både anbringelser og underretninger de seneste år. Alene underretningerne med bekymringer om børn er på tre år steget fra cirka 3000 til formentlig over 4000 i år. I cirka 30 procent af de mange nye underretninger er der brug for en kommunal indsats.

Trods ekstra penge fra blandt andet rød bloks skattestigning er budgettet til udsatte børn siden 2016 blevet 12 millioner kroner mindre.

På grund af millionmanglen er der i Børn- og Ungeforvaltningen lige nu både et indkøbs- og ansættelsesstop.

Penge ud ad vinduet

Anne Jørgensen betegner det som en decideret dårlig idé at kalde på ekstern hjælp for at finde løsninger.

- Der er brug for penge til børnene og ikke til eksterne konsulenter. De kan ikke komme med noget quickfix, mener hun.

- På den her måde skubber politikerne ansvaret nedad og placerer det hos medarbejdere og ledere, men politikerne burde for længe siden have taget ansvaret på sig. De har selv sagt, de gerne vil forebygge, men det koster altså penge.

Er det ikke rimeligt nok at få andre til at tage et kritisk blik på for eksempel procedurer og organisering, når der igen er millionunderskud?

- De seneste år har man ikke lavet end at kigge på det her, fyre folk, flytte rundt og skære til. Det er penge ud ad vinduet at få andre til at kigge på det, siger Anne Jørgensen.

Så det er kun flere penge, der kan løse problemet?

- Vil man hjælpe børn og familier koster det penge. Og kontrakterne bliver allerede forhandlet på en måde, så støtten til børnene er på kanten af det forsvarlige, mener socialrådgiverformanden og fremhæver samtidig, at Susanne Crawley Larsens ord og handlinger giver et psykisk dårligt arbejdsmiljø.

- Når færre og færre socialrådgivere skal hjælpe flere og flere børn og så oven i købet får skæld ud over det, så rejser folk altså, konstaterer Anne Jørgensen.

Ingen mistillid

Susanne Crawley Larsen afviser, at hun har mistillid til socialrådgiverne.

- De er dygtige, de har høj faglighed, og de gør, hvad de bliver bedt om, siger hun.

- Det, jeg er ude efter, er at få set på systemet og lagene længere oppe i forvaltningen. Har vi den rigtige organisering på tværs af forvaltningerne, hvordan kan vi investere i tiltag, der på sigt kan nedbringe udgifterne på området, og hvordan kan vi bedre styre tingene og opsnappe signalerne langt tidligere, så vi ikke hvert år skal føle os overrumplede og overraskede over et merforbrug.

- Og sidst, men ikke mindst, er jeg sikker på, de eksterne undersøgelser vil vise, at der er brug for flere penge på det her område. Det, tror jeg, der er behov for, at andre end mig og forvaltningen siger, påpeger Susanne Crawley Larsen.

Derfor fastholder hun, at det er nødvendigt at søge hjælp udefra.

Både den idé og selve millionmanglen skal politikerne i Børn- og Ungeudvalget diskutere på et møde tirsdag, og der tegner sig på forhånd et stort flertal for den eksterne hjælp.

Børn- og Ungeforvaltningen anbefaler både at få hjælp fra et eksternt konsulent- eller revisionsfirma og fra den særlige taskforce, Socialstyrelsen og Ankestyrelsen har nedsat for netop at hjælpe kommuner på området for udsatte børn og unge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce