- Indbrud er ikke længere blot vejen til næste fix for narkomaner og småkriminelle - det er blevet et organiseret marked for professionelle kriminelle, mener retsordfører i S Trine Bramsen.
- Derfor skal der mere overvågning, radikale midler og hårdere straffe til, siger hun.
Indbrud: Omkring jul og nytår er medierne fyldt med historier om indbrud. Realiteten er, at antallet af indbrud i Danmark er støt på vej ned og har været det siden 2009 - også omkring jul og nytår har der været færre indbrud de seneste år på landsplan.
Men det samlede antal (cirka 29.000 i 2017 mod 49.000 i 2009) er stadig for højt, mener Socialdemokratiet, der nu offentliggør et nyt udspil mod indbrudstyverier i avisen Danmark.
Udspillet indeholder blandt andet øget overvågning af danske bilister for at få organiserende indbrudsbander i nettet, mulighed for at bruge agenter mod hælere, højere straffe ved gentagen kriminalitet og mere personale - for eksempel HK'ere - til at aflaste uddannede betjente.
- Indbrud er ikke længere småkriminalitet, det er blevet en karrierevej for dybt organiserede kriminelle, så vi skal se på hele dette område på en ny måde, siger retsordfører Trine Bramsen (S) til avisen Danmark.
- Indbrudskriminaliteten er faldet støt siden 2009. Hvor er behovet for at gøre noget særligt lige nu opstået?
- Vi ligger stadig i den absolutte top på europæisk plan, når det gælder antal indbrud pr. indbygger. Alt for mange danskere har besøg af indbrudstyve. Når det rammer, skaber det utryghed i lang tid for borgerne. Og bare fordi noget er faldende, skal vi ikke sige, at vi ikke skal gøre noget. Vi har stadig en forpligtelse til at sikre, at så få danskere som muligt oplever indbrud.
- Men siger tallene ikke, at politiet faktisk har succes med det, de gør?
- Det synes jeg ikke, for der er stadig ekstremt få indbrudstyve, der bliver fanget. Alle glæder sig over faldende tal, men vi ligger stadig markant over for eksempel Sverige og Norge. Vi kan ikke bare stoppe med at gøre noget. Jeg har været rundt at tale med en stribe politienheder, der arbejder med indbrud, og man har pligt til at lytte til, hvad de foreslår. Derfor kommer vi med dette forslag.
Sådan vil Socialdemokratiet stoppe indbrudstyve
1. Mere overvågningDer er allerede nummerpladescannere i funktion cirka 50 steder i Danmark. De er især placeret ved grænserne - mod Tyskland, i Rødby, Gedser, Helsingør og ved Københavns Lufthavn - men også langs den østjyske motorvej, ved Storebæltsbroen og rundt om København. Placeringerne kan ses på hjemmesiden www.anpg.dk. Socialdemokratiet mener, at der skal flere op på alle de største færdselsstrækninger i Danmark.
2. Flere agenter
Socialdemokratiet vil udvide politiets mulighed for at bruge agenter. I dag kan de kun bruges i sager, hvor straframmen er mindst seks år, men i fremtiden skal agenter kunne udgive sig for at være interesserede købere i forhold til hælere, der sætter stjålne varer til salg på nettet, for dermed at standse dem.
3. Politiet væk fra kontorerne
Ikke politi-uddannede administrative medarbejdere skal overtage opgaver i politiet, så flere politibetjente kan komme ud og patruljere og opklare indbrud.
4. Biler skal konfiskeres
Politiet oplever, at der bliver brugt såkaldte puljebiler ved indbrud. Biler, der er ejet af stråmænd, og som kriminelle bruger på skift til indbrud. Socialdemokratiet vil give politiet mulighed for at konfiskere disse biler, når indbrudstyve pågribes.
5. Mere straf
Gentagelseskriminalitet skal straffes hårdere, mener Socialdemokratiet. Og der skal også sættes ind mod personer bosat i Danmark, som stiller husly og transport til rådighed for tilrejsende kriminelle. Hver femte dom for indbrud i 2017 blev givet til personer uden bopæl i Danmark.
- I dag har vi nummerpladescannere cirka 50 steder. Hvor mange skal vi op på?
- Vi skal have dem på alle store færdselsårer. I dag kan man køre fra Storebælt og helt til København, uden at der er en eneste. Det er ikke godt nok. Det gør livet meget let for indbrudstyve. Nu må politiet rykke manuelt ud med biler med nummerpladescannere, når der er en stor indbrudsbølge. Det ville da være smartere, hvis politiet havde oplysningerne automatisk.
- Det rejser den klassiske overvågningsdiskussion, hvor helt uskyldige danskere bliver overvåget. Giver det dig slet ingen betænkeligheder?
- Nej, fordi vi ønsker også, at politiet skal have en dommerkendelse, før de må bruge oplysningerne. I dag kan de bare bruge dem uden. Til gengæld skal de kunne opbevare oplysningerne i lang tid, og vi skal have markant flere kameraer op. Det er det mest effektive redskab mod omrejsende tyvebander. Vi skal bruge den nye teknologi mere intelligent. Så vi skal have flere kameraer, men strammere beføjelser til at bruge oplysningerne.
- I foreslår også, at der skal en medarbejder til politiet ud, hvis man anmelder et indbrud. Skal politiet ikke selv have lov at prioritere sine ressourcer?
- Mange borgere oplever en opgivenhed, og at deres bekymringer vokser, når de ikke ser en medarbejder fra politiet. Det behøver ikke at være en betjent, men kan også være for eksempel en HK'er, der har uddannelse i at sikre beviser, eller en anden ansat, der kan fortælle om forebyggelse. Har man en gang haft indbrud, er man i større risiko for at få indbrud igen.
Indbrudstallene falder
Siden 2009 er antallet af indbrud i Danmark over hele året faldet støt.
I 2009 var der 49.000 indbrud - i 2017 var det tal faldet til 29.000.
Hen over julen opgør Rigspolitiet daglige indbrudstal - også her er tendensen faldende.
De samlede tal fra 20. til 26. december er:
2014: 1117
2015: 1203
2016: 759
2017: 734
2018: 633
Kilde: Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd
- I vil også hæve straffen ved gentagen indbrudskriminalitet, men det er allerede et fast princip i retsplejen, at straffen stiger, hvis man er tidligere straffet. Hvorfor er det ikke nok?
- Vi giver straffe på meget få måneder. Tredje gang skal det give markant øget straf fordi, der er tale om mennesker, der indregner risikoen for at være væk fra familien nogle måneder. Jeg ser gerne, at det kommer op og bliver regnet i år.
- Politistyrken bliver hele tiden øget i øjeblikket. Skal det ikke have lov at virke, før man begynder at lade HK'ere og akademikere overtage flere opgaver?
- Det giver god mening at lytte til de forslag, som de politifolk, der arbejder med det, hvisker mig i øret. Og dette er noget af det, de siger til mig.
- I dag må politiet kun bruge agenter ved meget grove forbrydelsestyper, hård narkokriminalitet for eksempel. Giver det dig ikke betænkeligheder at udvide det til også at omfatte indbrud og hæleri?
- Nej, for indbrud er ikke længere småkriminalitet. Tyvene er dybt organiserede kriminelle og ikke længere forhutlede typer eller narkomaner. Derfor er straffene også for milde. Det er blevet en karrierevej. Derfor skal vi tænke det helt nyt.
Tre meninger om Socialdemokratiets indbrudsudspil
Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening: - Elementet med større udbredelse af nummerpladescanninger vil øge den masseovervågning af almindelige, uskyldige danskere, som vi allerede har, så det er en dårlig idé, mener vi. Man registrerer helt uskyldige danskere, der ikke laver andet end at køre bil på offentlig vej, og registreringerne bliver analyseret til at forudse, hvor der vil ske kriminalitet i fremtiden, så de almindelige danskere bliver ikke bare overvåget, de bliver også efterforsket. Politikerne mener, at politiet skal vide, hvor alle danskere er hele tiden. Der synes at være en tanke om, at vi skal leve i en politistat. Det er vi meget uenige i. Vi mener, at borgerne skal kunne bevæge sig frit uden at blive overvåget.Peter Kofod, retsordfører, Dansk Folkeparti: - Dansk Folkeparti kan gøre det meget bedre end det, Socialdemokratiet foreslår. Vi mener, at alle, der begår indbrud, skal straffes med fængsel. Der skal være stop for betingede domme. Strafskruen skal strammes en hel del. Flere nummerpladescannere er dog et utrolig godt forslag. Det er et fantastisk redskab, som politiet allerede nu bruger med megen succes. Jeg ser ikke noget overvågningsproblem i det, det kan politiet sagtens håndtere. Men vi skal ikke i gang med at ansætte alle mulige akademikere og jurister i politiet. Der er allerede mange af dem, og på sigt skal de fyres, så vi kan ansætte nogle flere politifolk. Vi har for få betjente. Den forrige regering skar ned, og det betaler vi prisen for i disse år.
Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet: - Jeg ønsker ikke at kommentere det konkrete udspil fra Socialdemokratiet, men jeg vil gerne understrege, at udviklingen allerede går i den rigtige retning. Kriminaliteten falder, også indbrudskriminaliteten, og vi er ved at få flere betjente ind i politiet igen. Det, politiet har brug for nu, er ro, så alle de tiltag, der er blevet indført i den seneste periode, kan få tid til at sætte sig.