Annonce
Indland

Socialdemokratiet vil oprette nærhospitaler

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet mener, at danske borgere mange steder skal køre urimeligt langt for at komme på hospitalet og få behandling

For mange borgere kører for langt for at få behandling, mener S. De sparker en åben dør ind, siger ministeren.

De seneste ti år er der lukket 25 lokale sygehuse rundt omkring i Danmark, så vi i dag er nede på 55 sygehuse i hele landet.

Det vil Socialdemokratiet nu gøre noget ved, skriver DR.

Og selv om der i disse år bliver bygget supersygehuse for milliarder af kroner, så skal dele af udviklingen nu rulles tilbage, mener partiformand Mette Frederiksen, der går til valg på at oprette såkaldte nærhospitaler rundt omkring i landet.

- Vi har set en voldsom centralisering de seneste år. Der er færre sygehuse, færre politistationer og færre uddannelser. Den udvikling vil vi gerne ændre på, fordi der er brug for et Danmark i balance, siger Mette Frederiksen til DR.

Mette Frederiksen vil ikke sætte tal på, hvor mange nærhospitaler hun vil oprette, hvis hun vinder næste valg.

- Jeg forestiller mig mere end ti, men jeg har ikke et præcist antal, for det afhænger også af, hvad det er for nogle lokale forhold, der gør sig gældende, siger Mette Frederiksen.

Socialdemokratiet er klar til at afsætte et trecifret millionbeløb til de nye nærhospitaler. Pengene skal findes inden for den ramme, som partiet har afsat til velfærdsforbedringer frem mod 2025.

Tanken er, at nærhospitalerne blandt andet skal etableres i de nuværende sundhedshuse eller nedlagte sygehusbygninger.

Socialdemokratiet forestiller sig, at det er de mindre komplicerede sygehusbehandlinger, der skal flyttes fra de store sygehuse og ud på nye nærhospitaler.

Det kan for eksempel være knæoperationer, jordemoderkonsultationer, behandling af diabetes, gigtbehandlinger og skanning af patienter.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) mener, at Socialdemokratiet sparker en åben dør ind.

- Det er et arbejde, vi allerede er i gang med. Kronikerne og de ældre patienter skal ikke køre langt for at komme ind til en ukompliceret behandling. I de her år investerer vi 800 millioner kroner i kommunale sundhedscentre og moderne lægepraksisser, siger hun til DR.

- Men det er da kun positivt, hvis Socialdemokratiet melder sig ind i kampen for at skabe mere nærhed i sundhedsvæsenet, siger Ellen Trane Nørby.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce