Annonce
Faaborg-Midtfyn

Socialdemokraterne rokerer rundt i toppen: Kim Aas ude - Anstina Krogh inde

Kim Aas Christensen (S) er glad for, at han ikke længere er gruppeformand. Nu kan han bruge tiden på sit udvalg, på sit job på Ungdomsskolen og på at forberede sig til næste kommunalvalg og folketingsvalg. Arkivfoto: Kim Rune
Kim Aas Christensen går af som gruppeformand - han vil fokusere på sin post som formand for Opvækst og Læring. I stedet bliver det den 41-årige Anstina Krogh, som tager over, og som derfor skal være med til at forhandle budget til efteråret.

Faaborg-Midtfyn: Den efterhånden erfarne politiker, udvalgsformand og folketingskandidat Kim Aas Christensen viger nu fra pladsen som den socialdemokratiske gruppeformand i Faaborg-Midtfyn.

Det sker til fordel for Anstina Krogh, der for halvandet år siden blev valgt ind i kommunalbestyrelsen, som nu skal varetage den post.

- Jeg er utrolig glad og stolt. Det er et vigtigt arbejde både indadtil og udadtil, og jeg vil gerne være med til at tegne partiet og internt koordinere den socialdemokratiske politik, siger den nyvalgte gruppeformand.

Udskiftningen skete i sidste uge og forgik ifølge begge helt uden drama, da en enig socialdemokratisk gruppe stod bag beslutningen.

- For mit vedkommende har det været besluttet i et halvt år. Jeg tog posten inden kommunalvalget, fordi borgmesteren havde brug for én, der var tæt på, og som kendte gangene, hvis det gik, som det skulle, fortæller Kim Aas Christensen, der nu sidder i sin anden valgperiode i kommunalbestyrelsen.

Annonce

- Jeg er utrolig glad og stolt. Det er et vigtigt arbejde både indadtil og udadtil, og jeg vil gerne være med til at tegne partiet og internt koordinere den socialdemokratiske politik.

Anstina Krogh (S), nyvalgt gruppeformand

Fokus på udvalg og Folketinget

Og som bekendt fik Socialdemokratiet borgmesterposten efter valget, mens Kim Aas Christensen selv blev formand for Opvækst og Læringsudvalget. Og udvalgsarbejdet er netop én af årsagerne til, at Kim Aas Christensen ikke længere er gruppeformand for de otte faaborg-midtfynske socialdemokrater.

- Jeg er vild med at sidde i udvalget. Selvom jeg får nogle skud i øjeblikket (eksempelvis dagplejekrisen i Vester Hæsinge eller tvangsflytninger i Årslev-børnehaver, red.), så er det virkelig et område, jeg brænder for, forklarer han.

Kim Aas Christensen arbejder som koordinator i Ungdomsskolen og stillede også op til det for nylig afholdte folketingsvalg. Han endte med et flot resultat og fik mere end 2000 personlige stemmer, men det var dog ikke nok til, at socialdemokraten også blev valgt ind. Det håber han, at han vil blive til næste valg, og derfor skal tiden nu også bruges på at lægge kræfter i det.

- Der er godt nok fire år endnu, men jeg har opdaget, at det kræver en del benarbejde, siger han og tilføjer:

- Og så kommer der jo også et kommunalvalg igen.

Populær, ny formand

Den nye gruppeformand Anstina Krogh stillede for første gang op til kommunalvalget i 2017, men mødte stor opbakning fra både parti og vælgere. Hun stod nemlig nummer to på den socialdemokratiske opstillingsliste og fik også næstflest stemmer efter borgmester Hans Stavnsager.

Hun er tredje generation af en socialdemokratisk familie, bor i Haastrup og læser en kandidat i jura, som hun er færdig med til jul. Ved siden af studiet har hun per 1. september fået arbejde som borgerrådgiver i Svendborg Kommune.

Og det bliver også et politisk travlt efterår, som den nye gruppeformand går i møde. For med posten som gruppeformand følger også budgetforhandlingerne, som hun sammen med borgmesteren skal deltage i på vegne af Socialdemokratiet.

- Vi har en stor opgave foran os med økonomien, som det ser ud lige nu. For Socialdemokratiet kommer det til at handle om, at det skal hænge bedst muligt sammen for dem, som har mindst, siger hun.

Anstina Krogh er ny gruppeformand for socialdemokraterne og blev valgt af en enig socialdemokratisk gruppe. Arkivfoto: Kim Rune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce