Annonce
Sydfyn

Socialdemokraterne, der ikke kom ind: Brandenborg havde en lettere vej til sejr

Niels Christian Nielsen (t.v.) og Frede Skaaning lykønsker Bjørn Brandenborg med hans fine valg. Begge mener, at den lokale opbakning til ham har haft stor betydning.
Socialdemokraterne Frede Skaaning og Niels Christian Nielsen har begge uden held forsøgt at blive valgt til Folketinget. De er glade for, at partifællen Bjørn Brandenborg er braget ind, men er begge af den overbevisning, at han har haft en lettere vej til triumfen.

Svendborg: Det er en umådelig flot kampagne, der har fået Bjørn Brandenborg (S) i Folketinget, og det fortjener han ros for.

Det mener to af partiets tidligere spidskandidater på Sydfyn, Frede Skaaning og Niels Christian Nielsen.

Begge mener dog også, at Brandenborgs flotte valg, hvor han blandt andet fik 6096 personlige stemmer alene i Svendborg-Langeland-kredsen, er et resultat af den massive opbakning, han har fået af de lokale socialdemokrater.

- Han har fået god hjælp fra de lokale politikere, fra byrådsmedlemmerne i Svendborg. Det gør jo en stor forskel, at han kan bruge dem til at få politiske sager, til at få netværk og til at profilere sig, og det er rigtig godt, siger Frede Skaaning, der i samme ombæring påpeger, at han selv ikke modtog samme støtte i 2015, da han var partiets spids.

- Han har haft folk og partiet med sig på en helt anden måde, og det var det, der skulle til. Jeg havde ikke opbakningen fra byrådsmedlemmerne overhovedet, siger han og forklarer:

- Det skyldes nok det valg, vi var ude i, da jeg skulle vælges. Jeg blev valgt af baglandet, mens de aktive i partiforeningerne støttede Tim Vermund, siger Skaaning, der endte med at få 1516 stemmer i 2015, men altså ingen plads i Folketinget.

Annonce

Langt, sejt træk

Det socialdemokratiske Svendborg-byrådsmedlem Niels Christian Nielsen har også forsøgt at komme i Folketinget – hele tre gange og uden held.

Han kalder Bjørn Brandenborgs bedrift for ”kanonflot og velfortjent”.

- Han har taget det lange, seje træk, ikke bare den seneste måned, men i flere år. Han har sørget for at komme hele kredsen rundt og er blevet et kendt ansigt, siger Niels Christian Nielsen.

Han vurderer dog, at Bjørn Brandenborg har kæmpet sin kamp under bedre forudsætninger, end da Niels Christian Nielsen forsøgte sig ved valgene i 2005, 2007 og 2011.

- Der er et kæmpe team, der har hjulpet ham, også større end det, jeg havde, da jeg stillede op. Man har lært af erfaringerne fra dengang, det er der ingen tvivl om, siger Niels Christian Nielsen, der også peger på, at det politiske miljø med en SF-borgmester på Langeland og en S-borgmester i Svendborg har været gunstigt denne gang.

- Se på sammensætningen af byrådene i Svendborg og på Langeland. Nogle gange går tingene bare op i en højere enhed, og det er det, der er sket i tilfældet her, siger han.

Og så har også Bjørn Brandenborgs adresse haft betydning, mener Niels Christian Nielsen.

- Han har bosat sig strategisk i Rudkøbing, og det er nu bevist, at det ikke er ligegyldigt, hvor i kredsen med bor. Jeg fik selv et pænt valg på Langeland, men Bjørn fik et kanonvalg, siger han med adresse til, at 1704 langelændere har sat kryds ved Bjørn Brandenborg.

Endelig understreger Niels Christian Nielsen, at det er en god dag for Socialdemokratiet og for Sydfyn.

- Vi har fået genskabt en politisk motorvej til Christiansborg her fra Sydfyn, så jeg er i høj grad glad, siger han, og samme toner lyder fra Frede Skaaning.

- Det får den betydning, at der er flere sager fra Sydfyn, der kan løftes lokalt. Der har virkelig manglet nogle, der kunne tage de ting med, som er nødvendige for Sydfyn. Udligningsreformen er et eksempel, hvor Svendborg og Langeland Kommuner lider, siger Skaaning, der er i dag sidder i bestyrelsen i en af de socialdemokratiske partiforeninger i Odense.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce