Annonce
Nyborg

Socialdemokrater alene med frygt for butiksdød

Socialdemokraterne stod alene med frygten for butiksdød og modstanden mod at sende et lokalplanforslag for Lynfrost-grunden i offentlig høring. Foto: Kasper Riggelsen
Socialdemokratiet fastholder nej til at sende lokalplanforslag for Lynfrost-grunden i offentlig høring.

Nyborg: Socialdemokratiet står alene med frygten for, at etableringen af et 15.000 kvadratmeter stort centerområde med butikker på den såkaldte Lynfrost-grund vil føre butiksdød i Nyborgs gamle bymidte med sig.

Frygten for butiksdød er den egentlige grund til socialdemokraternes modstand mod at sende et lokalplanforslag for centerområdet i offentlig høring.

- Vi er ikke i tvivl. Vi vil hellere investere i og udvikle vores gamle bymidte, fastslog socialdemokraternes gruppeformand, Sonja Marie Jensen, under tirsdagens byrådsmøde.

- Og hvor er respekten for de mennesker, der i årevis har investeret i butikker i den gamle bymidte, i øvrigt lige henne, tilføjede hun.

Annonce

Koster omsætning

Konsulentfirmaet Cowi har i en detailhandelanalyse anslået, at butikkerne på Lynfrost-grunden vil trække 30 procent ud af omsætningen i butikkerne i den gamle bymidte.

- Det svarer til omsætningen i 25 gennemsnitlige butikker, påpegede Marin Stenmann (S)

- Hvis det går godt med butikkerne på Lynfrost-grunden, er det jo godt. Men hvis det går galt, kan det blive katastrofalt, tilføjede han.

Dén frygt var der dog ingen af de andre partier, der havde.

- Hvad hvis vi ingenting gør? Er det så bare afvikling, det gælder? Vi skylder borgerne at gøre noget, mente Venstres Kaj Refslund.

SF's Suzette Frovin påpegede, at det var hendes partis fortjeneste, at de mindste butikslokaler i det nye centerområde bliver på 750 kvadratmeter.

- Og det er dermed også SF's fortjeneste, at butikkerne på grunden ikke kommer i direkte konkurrence med butikkerne i den historiske bymidte, fastlog hun.

Ud over et samlet butiksareal på 15.000 kvadratmeter tillader lokalplanforslaget for Lynfrost-grunden i øvrigt også etableringen af 5700 kvadratmeter til serviceerhverv som restauranter, klinikker og hoteller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce