Annonce
Fyn

Snavsede dyner og kitler: Ny vaskeordning på OUH kom skidt fra start

Ny vaskeriordning har presset personalet på¨OUH og Svendborg Sygehus på grund af mangel på rent sengetøj og rene uniformer. Regionsrådsmedlem Karsten Fogde (SF) kræver svar fra regionen på, om vaskeriordningen reelt er en besparelse, og om serviceniveuaet kan forventes at blive det samme som før. Morten Stricker/Ritzau Scanpix
Som del af en millionbesparelse overgik al hospitalsvask fra OUH og Svendborg Sygehus i december til De Forenede Dampvaskerier (DFD). Siden har ambulancereddere manglet tæpper til patienter, mens personalet på sygehusene har måttet kæmpe en daglig kamp for at skaffe rent sengetøj og rene uniformer. En hård opstart, erkender logistikchef på OUH Lars Krause Nielsen.

Patienter har ligget med tæpper i stedet for dyner, og sundhedspersonalet har måtte bruge deres beskidte kitler flere dage i træk.

Sådan har virkeligheden set ud på Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus de seneste fire uger, fortæller flere kilder til Fyens Stiftstidende.

Hylder med rent sengetøj og uniformer har nemlig stået tomme på flere afdelinger på grund af leveringsvanskeligheder fra De Forenede Dampvaskerier (DFD). Virksomheden overtog den 16. december sidste år opgaven med al hospitalsvask fra de to sygehuse.

Ifølge flere sygeplejersker, som avisen har talt med, har patienter været kørt til operation i snavset sengetøj, og flere gange har medarbejdere selv måtte vaske deres arbejdstøj.

Logistikchef på Odense Universitetshospital Lars Krause Nielsen erkender, at overgangen til ny vaskeordning har været udfordrende.

- Vi har haft en hård opstart, det skal ikke være nogen hemmelighed. Vi har løbende kunnet konstatere, at beholdningerne simpelthen ikke var store nok, og det har personalet så forsøgt at løse efter alle kunstens regler - blandt andet ved at låne ved hinanden og andre afdelinger. Vi har også gjort brug af nødlagre og indsat engangsuniformer. Men jeg skal ikke kunne afvise, at der er patienter, der har ligget med tæpper i stedet for dyner, siger han.

Annonce

Vaskerisagen

  • Regionsrådet for Region Syddanmark besluttede i november 2018, at al hospitalsvask fremover skulle udliciteres til De Forenede Dampvaskerier og Berendsen Textil Service.
  • Region Syddanmark har beregnet, at man vil spare 29 millioner kroner om året ved at skifte til de to private vaskeriselskaber.
  • Forenede Dampvaskerier overtog den 16. december sidste år opgaven med at vaske patienttøj fra sygehusene i Kolding, Middelfart, Vejle, Svendborg og Nyborg.
  • Opgaven var indtil da varetaget af Syddanske Vaskerier, som har afdelinger i Vejle, Odense og Svendborg.
  • Fra 1. januar 2020 lukkede Syddanske Vaskerier, og de 137 ansattes arbejdsplads rykkede til enten Aalborg eller Skovlunde på Sjælland.

Ingen tæpper til nødstedte patienter

Han fortæller også, at sygehuset har oplevet såkaldte "utilsigtede hændelser", som er det udtryk, man bruger i sundhedsvæsenet, når der opstår en begivenhed, som medfører skade eller risiko for skade for patienterne.

- Ja, det har vi desværre haft. Der har været nogle episoder, hvor der ikke har været tæpper til rådighed for ambulancerne, og det er selvfølgelig ikke godt, fortæller han.

Lars Krause Nielsen har ikke overblik over, hvor problemet har været størst, eller hvor mange patienter der har været ramt.

- Det har jeg ikke tal på. Og det har været meget svingende, hvad der har manglet, og hvor der har manglet noget henne, fortæller han.

Han vil ikke afvise, at personalet visse steder - som Fyens Stiftstidende har fået oplyst - har måtte bruge de samme beskidte kitler flere dage i træk eller taget dem med hjem til vask.

- Det vil jeg hverken be- eller afkræfte. Jeg kan bare sige, at det ikke er noget, vi har opfordret dem til, fortæller han.

Dybt bekymrende

Regionsrådet for Region Syddanmark besluttede i november 2018, at al hospitalsvask på OUH og Svendborg Sygehus ikke længere skulle håndteres af Syddanske Vaskerier. Opgaven blev i stedet udliciteret til De Forenede Dampvaskerier (DFD).

Det ville give en årlig besparelse på omkring 29 millioner kroner, havde regionen beregnet.

Lars Krause Nielsen tror da også fortsat på, at De Forenede Dampvaskerier (DFD) kan løse opgaven.

- Vi holder daglige møder med DFD, og de har været meget løsningsorienterede. Det ville være optimistisk at tro, at det med så stort et hus og så bredt et sortiment bare kørte fra dag ét. Vi sætter alle sejl ind for, at det her skal lykkes, lyder det fra Lars Krause Nielsen.

Knap så optimistisk er dog regionsrådsmedlem Karsten Fogde (SF), der fra starten var skeptisk over for udliciteringen af hospitalsvask.

- Jeg synes, det er dybt bekymrende, at det efter fire uger stadig ikke fungerer. Vaskeriopgaven er en kerneopgave, og jeg har hele tiden frygtet, at det her ville ske, når man flyttede opgaven ud af huset, siger han.

Han stillede den 3. januar flere spørgsmål til regionen, hvor han blandt andet kræver svar på, hvordan de nye procedurer stiller medarbejderne, og om den nye vaskeordning giver nye arbejdsopgaver til et i forvejen trængt personale. Han vil også have svar på, hvad man vil gøre for at sikre, at den nye ordning leverer samme service, som personalet har været vant til.

Han venter fortsat på svar.

Det har foreløbig ikke været muligt at få en kommentar fra De Forenede Dampvaskerier.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce