Annonce
Assens

Snart bid i æblet - og gerne mere

Formand for Æblefestivalen i Assens Kommune, Else Marie Kristensen, kaster her æblet op på Torvet i Assens. Netop på Torvet vil der under Æblefestivalen lørdag 13. oktober være flere forskellige aktivteter. Hun ser gerne, at byen støtter op om festivalen. Foto: Kim Rune

Æblefestivalen i Assens Kommune håber på mere fremtidig støtte fra de lokale aktører i Assens by, fortæller formand for festivalen Else Marie Kristensen. Der er positive tilkendegivelser tilbage.

Så er det lige før, der kommer bid i æblet.

Æblefestivalen i Assens Kommune er nu klar med deres program til Æblefestivalen 2018, der finder sted i uge 41 og uge 42 rundt omkring i Assens Kommune. Det hidtil største event i de fem år, festivalen har eksisteret efterhånden.

Festivalen bliver ekstra saftigt i Assens by lørdag 13. oktober med alskens æbleaktiviteter og forskellige boder på Torvet, men også markeringer i butikkerne ned gennem Østergade fra Rema 1000.

Det fortæller formand for Æblefestival i Assens Kommune, Else Marie Kristensen, og bestyrelsesmedlem Rie Nielsen.

Foruden en decideret markedsdag på Torvet er der en gættekonkurrence. Skodamusset stiller med en Skoda fuld af æbler.

- Så skal man gætte, hvor mange kilo æbler, der er i Skoda'en, og der kan man vinde 500 kroner, siger Else Marie Kristensen.

At Skodaen kan fyldes op med æbler, er også et godt symbol på, at Æblefestivalen er vokset sig om ikke stor og stærk i de fem år, den har ekisteret, så dog større end da den blev sået i små kår. Og ambitionerne er på sigt at gøre den ligeså kendt og stor som f.eks. Kirksebærfestivalen i Kerteminde eller Rosenfestival i Bogense.

Men det kræver opbakning, slår Else Marie Kristensen fast.

- Og hvad skal der til for, I når der?

- Vi skal have nogle penge, men der skal også mere arbejdskraft. Som det er nu, så har jeg sådan stået for hele tovholderiet og fået nogle hist og pist til at hjælpe mig. Det kan jeg jo ikke, hvis det bliver større. Det kræver mange kræfter, svarer Else Marie Kristensen.

- Skal der så professionel hjælp indover?

- Jeg tænker lokalrådet (i Assens, red.), dem har jeg jo snakket lidt med, om ikke de ville gå lidt ind i det. Og så at handelsstandsforeningen går mere ind i det. De lukker gaden af (lørdag 13. oktober, red.) og pynter op og giver tilbud. Men de kunne godt gå mere ind i det. Og Udvikling Assens, fortæller - og håber - Else Marie Kristensen.

Annonce

Æblefestival i Assens

Der er Æblefestival i Assens Kommune, der finder sted for femte år i træk, fra onsdag 10. oktober klokken 10, når Hjerteforeningen og 0. klasser går æblefestivalen i gang i Assens.

Festivalen løber over uge 41 og uge 42 med en masse aktiviteter rundt omkring i Assens Kommune. Lørdag 13. oktober er der store æbledag i Assens på Torvet. Selve æblefestival slutter 21. oktober.

Se hele programmet på aeblefestivalassens.dk under kalender.

Der er æbleaktiviteter flere steder i kommunen i både uge 41 og uge 42 under Æblefestivalen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Positive tilkendegivelser

Hos det relativt nye Assens Lokalråd er formand Inge Dahl positiv - med forbehold.

- Vi bakker op om aktiviteten i år med æbleskiver og aktiviteter på Torvet og vil gerne bakke op om det fremover. Men vi vil ikke have nogle driftsopgaver, fortæller Inge Dahl.

Hos Assens Handelsstandsforening er formand Pernille Schreiner også positiv - og hun ser perspektiver i et øget samarbejde.

- Helt sikkert. Det gælder altid: Jo flere aktører vi er på den, jo bedre spiller det jo, fordi så er vi jo bare flere til at trække læsset.

- Jeg har faktisk tænkt tanken, at man måske mere skal lave det til et arrangement i handelsstandsregi også. Så vi har et eller andet i forbindelse med det, fortæller hun.

Pernille Schreiner vil prøve at vende det med sine medlemmer. Hun siger, hun allerede har en god dialog med Else Marie Kristensen.

I år har handelsstandsforeningen bedt sine medlemmer pynte op i butikkerne. Det kan også betale sig, da Else Marie Kristensen fortæller, at der en præmie til den bedste udstilling i form af, at den vindende butik så kan modtage en pris kaldet den grønne æblepris.

- Den skal gives til det smukkest pyntede vindue eller udstilling, siger Else Marie Kristensen.

Se, et dejligt æble! Smilende og glad viser Else Marie Kristensen det her frem for hele verden. Foto: Kim Rune

Nordea-fonden støttede

Æblefestival Assens Kommune har i år 160.000 kroner at jonglere med. Og der er kommet flere penge, end der oprindeligt var udsigt til, selv om Assens Kommune ikke ville være med til at give et tilskud på 325.000 kroner.

- Vi har fået 75.000 kroner mere fra Nordea-fonden, fortæller Else Marie Kristensen.

- De er søgt til afholdelse af hele festivalen, tilføjer hun.

75.000 kroner er allerede tildelt af Assens Kommune til Æblefestivalen, selv om festivalen altså ønskede 325.000 kroner. Derudover har lokalsamfundspuljen bidraget.

Formand for Æblefestivalen i Assens Kommune, Else Marie Kristensen, kaster her æblet op på Torvet i Assens. Netop på Torvet vil der under Æblefestivalen lørdag 13. oktober være flere forskellige aktivteter. Hun ser gerne, at byen støtter op om festivalen. Foto: Kim Rune
Formand for Æblefestivalen i Assens Kommune, Else Marie Kristensen, kaster her æblet op på Torvet i Assens. Netop på Torvet vil der under Æblefestivalen lørdag 13. oktober være flere forskellige aktivteter. Hun ser gerne, at byen støtter op om festivalen. Foto: Kim Rune
Formand for Æblefestivalen i Assens Kommune, Else Marie Kristensen, kaster her æblet op på Torvet i Assens. Netop på Torvet vil der under Æblefestivalen lørdag 13. oktober være flere forskellige aktivteter. Hun ser gerne, at byen støtter op om festivalen. Foto: Kim Rune
Formand for Æblefestivalen i Assens Kommune, Else Marie Kristensen, kaster her æblet op på Torvet i Assens. Netop på Torvet vil der under Æblefestivalen lørdag 13. oktober være flere forskellige aktivteter. Hun ser gerne, at byen støtter op om festivalen. Foto: Kim Rune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce