Annonce
Kerteminde

Smugkig på Kerteminderevyen: En 'nøgen' skuespillerinde og et krænket folkekor

Anette Støvelbæk er helt ny på revy-scenen, og det har givet hende søvnløse nætter, at hun har sagt ja. Men til Café Stiften gjorde hun i den grad en god figur, at nerverne er helt overflødige. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Sådan lød instruktør Martin Miehe-Renards forklaring på, hvor netop dette års fire skuespillere er blevet håndplukket til Kerteminde-revyen, da 100 Cafe Stiften-gæster fik et kig ind bag kulisserne på dette års revy med et helt nyt hold. Smagsprøverne bekræftede til fulde hans begrundelse.

Kerteminde: En "nøgen" revyskuespillerinde, skøn vokalharmoni og et møde med Kerteminde Folkekor var blot noget af alt det, 100 Cafe Stiften-gæster blev budt på, da de tirsdag eftermiddag mødtes med hele revyholdet inklusive kapelmester, direktør og instruktør.

Endnu en gang havde revydirektør Mads Nørby sagt ja til at lukke 100 gæster ind i revyens "maskinrum", og det er noget, læserne kan lide. De 100 pladser blev udbudt onsdag morgen, og onsdag middag var de væk.

Cafe-gæsterne var selvfølgelig spændte på, hvad de ville få at se, men mere overraskende så var revydirektør Mads Nørby næsten lige så spændt:

- Jeg har i år haft så travlt med at øve på en forestilling på Odense Teater, at jeg har været væsentligt mindre sammen med holdet, end nogensinde før. Men vores tråd på Facebook sprudler af liv og kreativitet, afslørede han.

Annonce
Publikum morede sig mere end storartet over de smagsprøver, revyholdet gav til Café Stiften tirsdag eftermiddag. Foto Birgitte Carol Heiberg

Tre erfarne og en debutant

Det er ovenikøbet et helt nyt hold - den eneste genganger er kapelmester Peter Bom (kåret som Årets Revykomponist i 2013).

Holdet på scenen består af tre revy-erfarne, Kasper Gattrup, Lisbeth Kjærulff og Gordon Kennedy og en enkelt debutant ud i den svære revykunst - Anette Støvelbæk.

Hun forklarede, at Mads Nørby i flere år har haft bud efter hende, men først nu havde hun plads i kalenderen:

- Jeg svarede ham denne gang, at det vil jeg da gerne, hvorefter jeg lå søvnløs i to nætter. For revy er en særlig genre - det skal både være følsomt, fint og poetisk og samtidig crazy og gagget. Det er så mange ting, der skal kunne gå op i en højere enhed.

Senere gav hun en smagsprøve, der gav tilhørerne temmelig store forventninger til revyen.

Jette Jeppesens pointer

- Anette giver jer et nummer som bogstaveligt talt er kommet ind i dag. Jeg lyver ikke, jeg tror hun har læst det to gange, fortalte Martin Miehe-Renard.

Og så gik Anette Støvelbæk i gang: - Jeg læser op af teksten, så derfor har jeg læsebrillerne på, og det, jeg ikke kan nå at læse, digter jeg, indledte hun undskyldende. Hvorefter hun gav den for fuld kraft som Jette Jeppesen, der har samlet 9999 vittighedspointer, for som hun siger, så er alt det indledende overflødigt.

- Hør nu for eksempel: "Så er mit ur vist en time foran." Det giver anledning til alle mulige forestillinger om, hvad der går forud for det svar.

Efter at hun havde præsenteret hele teksten på levende og morsom vis, der trak et par gode grin blandt publikum, forklarede Martin Miehe-Renard, at han endnu ikke er sikker på, om det kommer med i revyen.

- Nu skal vi til at arbejde med stoffet og med figuren, forklarede han, hvorefter de medvirkende på scenen gik i gang med at ideudvikle. Og der er mange skruer at dreje på: tekst, tempo, betoning, figuren og kostumet - blandt andet.

- Hvordan var det at levere en så dugfrisk tekst? ville ordstyrer Peter Hagmund vide.

- Har jeg tøj på? replicerede Anette Støvelbæk. - For jeg følte mig fuldstændig nøgen. Det var både sjovt og angstprovokerende.

Det fik en grinende Lisbeth Kjærulff til at sige: - Det er da også kun fordi du er helt ny, at Martin kunne få dig til det - det var der ingen af os andre, der havde gjort.

Café Stiften med Kerteminderevyen.FOTO: Birgitte Carol Heiberg

Så ka´ det minde om Kerteminde

Holdet bød også på en smuk vokalharmoni sunget på en gammel melodi af Manhattan Transfer (serviceoplysning til dem, der kan huske så langt tilbage). Og så bød de på et supersjovt møde med Kerteminde Folkekor, der skal øve op til korstævne i Korinth, og så går der "Den danske sang er en ung blond pige" og krænkelser i det, og det hele munder ud i en uventet morsom finale.

Da de 100 tilhørere havde nydt at lytte til revyholdet i et par timer, var det deres tur: Der var fællessang og revyens kendingsmelodi - en af de smukkeste Kerteminde-sang, der nogensinde er skrevet: Så ka´ det minde om Kerteminde.

Café Stiften med Kerteminderevyen.FOTO: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce