Annonce
Indland

Smartphones skal levere sundhedsdata til regionerne

Lionel Bonaventure/Ritzau Scanpix

Data fra smartphones kan styrke sundhedsvæsenet, lyder det fra Dansk Industri i samarbejde med regionerne.

Det er ikke kun store virksomheder, der kan bruge de data, som vores elektroniske udstyr indsamler på en almindelig dag.

For den data, en smartphone indsamler i lommen på sin bruger, kan få stor betydning i hænderne på det danske sundhedsvæsen.

Det vurderer Stephanie Lose (V), der er formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Syddanmark.

Regionerne er gået sammen med arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri og har iværksat ni initiativer for sundhedsvæsenet i en digital tidsalder.

De vil blandt andet undersøge mulighederne for, at brugeropsamlet data kan blive brugt til bedre sundhedsløsninger.

- Der er rigtig mange borgere, der går rundt med telefoner, ure eller andre former for digitale devices på sig og opsamler data.

- Det kan være data om, hvor meget vi går, hvad vores puls er, og nogle kan måle på hjerterytme, siger Stephanie Lose.

De helt nære brugerdata er svære for sundhedsvæsenet at skaffe på et meget præcist niveau i stort omfang.

Tallene vil være en stor fordel, når man skal behandle borgerne og lave forebyggende sundhedsarbejde, vurderer formanden.

- Derfor er det vores håb, at man kan bruge det til at udvikle mere præcise og skræddersyede løsninger til den enkelte patient, siger Lose.

Initiativet lægger vægt på, at brugeroplysningerne skal samles og tilgås samtidig med, at der tages højde for datasikkerhed.

Men Lose påpeger, at mange af de data, som sundhedsvæsenet efterspørger, er nogle, som borgerne allerede deler med selskaber som Google og Apple.

Ifølge Lars Frelle-Petersen, der er direktør i Dansk Industri, vil det være et vigtigt redskab for at optimere sundhedsvæsenet.

Adgang til brugerdata kan både gavne patienter, sundhedsvæsenet og den private sektor, vurderer han.

Næste skridt i samarbejdet er, at en arbejdsgruppe skal undersøge, om det kan gøres på en lovlig, sikker og ordentlig måde.

- Det er noget af det, vi ikke har løsninger til endnu, men som vi gerne vil invitere en bred kreds med til at løse, siger Lars Frelle-Petersen.

Ifølge ham kan oplysningerne både bruges som anonymiseret statistik, men det kan også bruges til at undgå kontrol, fordi man blot kan sende data ind.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom nu, Mette F.: Hold dit løfte

Det er godt, at regeringen og Kommunernes Landsforening i sidste måned blev enige om en ny økonomisk aftale, der tilfører 2,2 milliarder kroner ekstra til kommunerne i 2020. Det er også fint, at den socialdemokratiske regering i begyndelsen af denne uge sendte millioner af kroner ud til en række af landets vanskeligt stillede kommuner. Og dejligt, at man desforuden har besluttet at sløjfe det rigide omprioriteringsbidrag. De mange skattemillioner, som regeringen har drysset ud med mild hånd i den seneste tid, ændrer imidlertid ikke på, at der er noget rivravruskende galt i Danmark, som Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager, formulerede det på et byrådsmøde tidligere på ugen. For der er stadig uhyre store forskelle på den service, som landets rige og fattige kommuner tilbyder deres borgere. Derfor er det påtrængende, at regeringen får gennemført en ny udligningsreform. Den nuværende socialdemokratiske regering har varslet, at det vil ske, men det gjorde den foregående Venstre-ledede regering såmænd også – uden at det skete. Derfor er det tilsyneladende nødvendigt at holde statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nikolai Wammen, social- og indenrigsminister Astrid Krag og alle andre ansvarlige ministre fast på, at der skal ske ændringer i udligningen mellem kommunerne. For det dur ikke, at eksempelvis rige kommuner i Nordsjælland kan hente ekstra millioner i hjem til pengetankene på grund af teknikaliteter i lovgivningen, mens fattige landkommuner skal skære i budgetterne. Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde ... budgetforligene er faldet på plads de seneste dage; nogle steder med smalle forlig, andre steder med bred opbakning eller endog i fuld enighed. Alle steder har budgetlægningen dog krævet benhårde prioriteringer og fravalg, blandt andet fordi udligningsordningen stadig ikke er ændret. Derfor er det ikke nok, at regeringen har varslet en ny udligningsreform. Den skal også holde løftet.

Annonce