Annonce
Middelfart

Smalleste aftale i 10 år: Budgetforlig med penge til daginstitutioner, skoler og ældre

Øverst fra venstre er det John Kruse (S), Kaj Johansen (S), Steen Dahlstrøm (S). Forrest fra venstre er det Anni Tyrrestrup (løsgænger), Johannes Lundsfryd (S), Morten Weiss-Pedersen (K), Mikkel Dragmose Hansen (SF) og Steffen Daugaard (DF).
18 af 25 mandater står bag årets budgetforlig i Middelfart Byråd. Der bliver som ventet afsat flere penge til skoler, men der er også fundet 1,3 millioner kroner til daginstitutionerne og på ældreområdet. Og så færdiggøres renoveringen af Strib Bibliotek. Forliget er det politisk smalleste i 10 år.

Nordvestfyn: Med Venstre og Enhedslisten på sidelinjen kunne borgmester Johannes Lundsfryd (S) fredag aften præsentere årets budgetforlig. 18 af byrådets 25 mandater står bag. Ikke siden 2009 har så mange mandater valgt at stå udenfor.

Årets budgetproces har været kort grundet den sene aftale med Regeringen og Kommunernes Landsforening, og derfor har politikerne lænet sig en del op ad Direktionens forslag.

Men forhandlinger var der, og altså så skarpe af slagsen, at to partier står udenfor.

- Jeg er ærgerlig over, at ikke alle er med. Men når man som Venstre stiller spørgsmålstegn ved skolestrukturen og stiller ultimative krav - for sådan opfatter jeg det - så kan man ikke med seks mandater forvente, at et samlet byråd vil tage en anden beslutning, end der er lagt op til, siger Johannes Lundsfryd.

Annonce

Penge til daginstitutioner og ældre

Som ventet bliver der afsat otte millioner kroner til folkeskolerne fordelt på to indsatsområder. Herudover er der fundet 1,3 millioner kroner til driften i såvel daginstitutioner som i ældreplejen.

- Der var nogle midler på ældreområdet som "gemte sig" i det tekniske budget, og så har vi altså fundet penge også til de mindste børn, siger Johannes Lundsfryd.

I forligsteksten hedder det dog, at skulle finansloven indeholde et løft til området, så vil de 1,3 millioner kroner blive modregnet pengene fra staten.

Den foreslåede tredje lukkeuge i sommerferien er konverteret til tre lukkedage op mod påske. Her har politikerne lyttet til de høringssvar, der er kommet.

På ældreområdet har man fjernet en besparelse på 350.000 kroner, som skulle være finansieret ved hjælp af robotstøvsugere i stedet for hjemmehjælpere.

Og på skoleområdet fjerner man en besparelse på 472.000 på pedellerne. Den vil i stedet blive søgt gennemført på sigt ved naturlig afgang.

Strib Bibliotek gøres færdigt

Paradoksalt nok er ét af Venstres ønsker blevet imødekommet. Nemlig færdiggørelsen af renoveringen på Strib Bibliotek, som vi skrev om i avisen fredag. Her er de nødvendige 1,6 millioner kroner fundet ved dels at udskyde en del af beløbet til et nyt spillested i Middelfart et år -800.000 kroner ud af fire millioner. Og dels ved at bruge nogle af de "ikke disponerede anlægsmidler" fra 2021.

Der er også sat to milloner kroner af til udarbejdelsen af et forslag for, hvordan et kommende sundheds-, rehabilliterings- og frivillighedshus skal se ud og omfatte. Et hus, der ventes etableret i overslagsårene.

100 millioner til skolerenovering

Endelig har forligspartierne besluttet at fortsætte den renoveringsplan for folkeskolerne, der har været undervejs gennem flere år. Det betyder, at Vestre Skole får de 40 millioner kroner, som renoveringen af skolen pt. ser ud til at koste. Herefter fortsætter renoveringen på Østre Skole, Lillebæltsskolen og Fjelsted-Harndrup Børneunivers de kommende år.

- Jeg er ærgerlig over, at der blev sat spørgsmålstegn ved skolerne. De har brug for ro, siger Johannes Lundsfryd.

På spørgsmålet om, hvordan han forholder sig til, at Morten Weiss-Pedersen (K), der er en del af forliget, forleden udtalte sig om lukninger af skolerne i Båring og Fjelsted-Harndrup, siger borgmesteren:

- Jeg har noteret mig, at Morten står bag og respekterer den aftale, som byrådet har lavet for denne byrådsperiode.

Der bliver rig mulighed for at høre politikerne fra de forskellige partier kommentere årets budgetforlig mandag. Her er der nemlig 1. behandling af budgettet i byrådssalen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bandekriminalitet. Vi skal beskytte vidner bedre

Synspunkt: Hvis en borger i Odense, på Fyn eller et andet sted i landet oplever grov kriminalitet, bør det meldes til politiet. Men vi risikerer, at alt for mange afholder sig fra det, fordi de er bange for at vidne – særligt når kriminaliteten er begået af voldsparate, hårdkogte bandekriminelle. Derfor foreslog vi i weekenden, at vidner i bandesager skal sikres langt bedre end i dag: Vidner skal have anonymitet i alle sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidners identitet må aldrig fremgå i sagsakter i sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidner skærmes helt af, så der i retslokalet kun er dommer, domsmænd/nævninge, anklager og forsvarer. Vidnerne skal ganske enkelt kunne udtale sig uden at være hundeangste for, hvad der kan ske med dem selv eller deres familie, fordi det tiltalte bandemedlem og hans ’brødre’ kender deres identitet. Bedre beskyttelse af vidner er også klart til samfundets bedste, for gode vidneudsagn er ofte det, der gør, at kriminelle bandemedlemmer dømmes for deres forbrydelser. Som samfund stiller vi tilmed store krav til vidnerne: Et vidne er forpligtet til at udtale sig, tale sandt, møde op i retten og forblive i retten – ellers risikerer vidnet at blive anholdt. Så det mindste, vi som samfund kan gøre, er da at sikre vidnets sikkerhed. På lederplads her avisen lød det dog i mandags, at vores forslag går for vidt. At vi ikke kan have ”et parallelt retssystem, hvor bandemedlemmer og rockere får ringere muligheder for at forsvare sig i retten end andre tiltalte”. Alle skal naturligvis have en retfærdig rettergang, det kunne vi aldrig drømme om at gå på kompromis med. Og det bør bestemt også være muligt, selvom et hardcore bandemedlem ikke får serveret vidnets navn på et sølvfad. Vi foreslår netop, at forsvarsadvokaten skal kende vidnets identitet, så hun/han kan foretage sin egen research om vidnet og udspørge vidnet på kryds og tværs – men forsvareren skal være sig sit ansvar bevidst og ikke afsløre vidnets identitet over for sin bandeklient. Det er vist ikke for meget forlangt. Tryghed er altafgørende for, at vidner fortæller, hvad de har set. Her i avisen kunne vi jo i weekenden læse, hvordan beboere i et boligområde i det nordøstlige Odense afholder sig fra at melde episoder til politiet af frygt for gengældelse fra tvivlsomme typer. Når vi skal banderne til livs, skal vi presse dem konstant. De fleste odenseanere har – desværre – gennem årene bidt mærke i bandernes storskrydende adfærd i vores by. Og en del odenseanere har oplevet trusler og regulære afstraffelser. Som by skal vi stå sammen mod banderne, og vi har brug for, at lovgiverne på Christiansborg giver os de bedste rammer for det – ved at beskytte vidner bedre. Det er godt, at bandemedlemmer nu kan idømmes længere fængselsstraffe, men hvad hjælper det, hvis de ikke dømmes? Fordi vidnerne ikke tør stå frem?

Nyborg

Nyt læserråd er skudt i gang: Nyborg-aktører skal finde løsninger sammen med Fyens Stiftstidende

Annonce