Annonce
Rejser

Smag på Limfjordens delikatesser

Limfjordsøsters er en delikatesse, som skal nydes, når den er i sæson. Det er den i de måneder, hvor vandet er koldt og rent. Jyllandsakvariet arrangerer østersture fra cirka oktober til marts afhængig af temperaturen. Højsæsonen er til nytår. Foto: Jyllandsakvariet
Udover sælsafari arrangerer Jyllandsakvariet en række ture, hvor gastronomiske oplevelser og lokale råvarer er i centrum.

Krabber, hummer, blåmuslinger og østers. Limfjorden er rig på delikatesser, og det er et område, som Jyllandsakvariet for alvor har åbnet op for. Udover deres sælsafari arrangerer akvariet ture ud af huset, hvor madglade turister kan komme ud at samle skaldyr. Turene foregår med guide og på forskellig vis, afhængig af hvad der samles. Nogle gange foregår det med ruser eller tejner, andre gange er waders nok til, at man kan komme ud og plukke muslinger og østers.

- Madturene er noget, der hele tiden udvikler sig, og vi bliver klogere på, hvad man kan samle og bruge i madlavningen. Der er mange ting, som bliver anset for store delikatesser andre steder i verden, men som vi ikke har fået øjnene op for i Danmark, og det vil vi gerne være med til at rykke ved. Blandt andet har vi fået øjnene op for tøffelsnegle, som er en overset spise, siger Michael Madsen, Jyllandsakvariet.

Annonce

Fra bølgerne og bakkerne

Madturene er dog ikke begrænset til det, Limfjorden kan tilbyde. Der er svampeture i området, når de er i sæson, og det samme gælder havtorn.

- Vi rider på en bølge af gastroturister og har nogle rigtig gode råvarer i området, som det ville være synd ikke at bruge. Desuden har vi en af landets bedste fiskeauktioner, så der er mulighed for at lægge gane til nogle gode, lokale råvarer, fortæller akvariets indehaver.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce