Annonce
Kultur

Småkedeligt gys

Hans Fabian Wullenwebers overnaturlige forstadsgyser er lidt for strømlinet

Annonce

Kradser man i den søvnige provinshygge, afsløres mord, magi, mystik og spøgerier. I hvert fald hvis vi skal tro manuskriptforfatteren Nicolaj Arcel, der overraskede den hjemlige anmelderstab med alvorsgreb på velkendte filmgenrer i danske rammer med "Kongekabale" og "De fortabte sjæles ø". Med spøgelsesgyset "Cecilie" forsøger Arcel og medmanuskriptforfatter Rasmus Heisterberg sig nu i en genre, som gyserinstruktøren Martin Schmidt ellers har monopol på. I hvert fald på vores breddegrader.

Filmen, der har Hans Fabian Wullenweber, manden bag den udmærkede børneactionfilm "Klatretøsen", bag kameraet, ligner til forveksling Schmidts to år gamle forstadsspøgelsesgyser "Bag det stille ydre". Underlagt den uundgåelige sammenligning nyder Wullenwebers film godt af et større budget end Schmidts film. Men ellers ligner "Cecilie" den så meget, at det faktisk er ærgerligt, når vi nu så sjældent løber ind i gysergenren herhjemme: Begge film har nytilflyttede familier, der i et ellers idyllisk forstadskvarter oplever spøgeri og hemmeligheder, som fører til opklaringen af nogle uopklarede mord. Og i begge film hentes den æstetiske inspiration fra den asiatiske gyserbølge - især "The Ring" og "Dark Water" spøger i kulisserne - hvor en bleg, isnende, vinterkold billedside effektivt afspejler hovedpersonens psykologiske slagside.

Publikum skal sammen med hovedpersonen, den psykisk ustabile Cecilie (Sonja Richter), hitte rede i en række mystiske hændelser, der fører videre til et uopklaret mord for tredive år siden. Vi befinder os i forstadsflækken Broby, hvor Mads (Claus Riis Østergård) og Cecilie har købt hus. Cecilie, der er uddannet lærer, starter i et vikariat på den lokale skole, men tingene tager en uheldig drejning da den sensible kvinde begynder at se syner og gespenster, både på skolen, i hjemmet og den nærliggende skov. Alle er skeptiske, men overraskende nok støttes Cecilie af lægen Hartmann (Anders W. Berthelsen), der på baggrund af Cecilies syner begynder at grave i egnens fortid.

"Cecilie" er skrevet efter alle filmmanuskriptskrivningskunstens regler og som sådan skåret lige efter bogen. Det burde sikre en solid, god film, men faktisk keder det lidt. "Cecilie" mangler fantasi og uforudsigelighed, og undertegnede ønskede flere gange undervejs, at man havde revet bogen i to dele og i stedet havde gået efter god gammeldags mavefornemmelse.

Ydermere skal der på manuskriptsiden sluges et par kameler og grinagtige usandsynligheder af den slags, der tydeligvis skal piske handlingen videre, men ellers hører hjemme i film af den stærkt underlødige slags. Og i en film, der ellers tager sig selv meget højtideligt og alvorligt, grænsende til det småprætentiøse, får den slags nødløsninger denne anmelder til at skrige ufrivilligt af grin. Og det er synd, for filmens styrke er langt hen ad vejen, at den faktisk ikke er præget af den distance og ironi, der har kendetegnet især de seneste mange års amerikanske forsøg ud i genren.

Wullenweber udviser ellers fin føling med genrens konventioner og klichéer og formår at fylde god atmosfære i det ellers lidt for afprøvede plot. Synes det at knibe med instruktørens evne til at holde spændingen perfekt glidende - meget spoleres af filmen forudsigelighed - vinder Wullenweber til gengæld point i sin håndtering af regulært hårrejsende gyserscener, hvor især en svineuhyggelig badekarsscene får det til at risle lifligt ned af ryggen.

"Cecilie", dansk, 92 minutter. Tilladt for børn over 15 år.

Premiere fredag i Biocity og Cinemaxx Rosengaard, Odense, Scala, Svendborg, Panorama, Middelfart

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Der var ratslør hos HC Odense

coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Sydfyn For abonnenter

Nyt signalsystem: Transportminister afviser at prioritere Svendborgbanen

Annonce