x
Annonce
Udland

Småbørn dør i isnende kulde i krigshærget syrisk region

Khalil Ashawi/Reuters
900.000 personer er blevet tvunget på flugt i det nordvestlige Syrien siden december, oplyser FN.

En omfattende offensiv fra syriske regeringsstyrker har siden december tvunget omkring 900.000 personer fra deres hjem i det nordvestlige Syrien.

Annonce

Det oplyser verdensorganisationen FN mandag.

Det er 100.000 flere, end hvad der hidtil har været udmeldt.

FN siger samtidig, at mange småbørn har mistet livet på flugt på grund af lave temperaturer, og fordi nødhjælpslejre er overfyldte.

- Krisen i det nordvestlige Syrien har nået et nyt rædselsvækkende niveau, siger Mark Lowcock, FN's chef for humanitære anliggender og nødhjælp.

Han tilføjer, at det primært er kvinder og børn, der er på flugt.

- De er traumatiserede og tvunget til at sove uden for i isnende temperaturer, fordi lejrene er fyldte. Mødre sætter ild til plastik for at holde deres børn varme. Babyer og småbørn dør på grund af kulden, siger han.

Idlib-regionen i det nordvestlige Syrien huser omkring tre millioner mennesker. Halvdelen af dem er flygtet dertil fra andre steder i landet.

Det er den sidste oprørskontrollerede del af Syrien.

- Sundhedscentre, skoler, beboede områder, moskéer og markeder er blevet ramt. Skoler er lukkede, mange sundhedsfaciliteter er lukkede.

- Der er en stor risiko for sygdomsudbrud. Grundlæggende infrastruktur er ved at falde fra hinanden, siger FN's Mark Lowcock.

Regeringsstyrkernes nye offensiv, der blev indledt i december sidste år og er støttet af Rusland, har forårsaget den største enkeltstående menneskeflugt, siden den syriske krig begyndte i 2011.

Over 380.000 personer er døde i krigen, der brød ud for snart ni år siden.

USA's præsident, Donald Trump, opfordrede søndag Rusland til at stoppe med at støtte den syriske regerings "uhyrligheder" i Idlib-regionen.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce