Annonce
Erhverv

Små robothåb vil ud i verden: De store trækker fynsk klynge

Automationsvirksomheden Gibotech er blandt de virksomheder, som i årevis har eksporteret fra Odense, men de senere år også har fået endnu mere fart på virksomheden og eksporten. Foto: Lasse Hansen

Robotklyngens 129 virksomheder eksporterer 70 procent af sine produkter - og det er ikke kun MIR og Universal Robots, som sender arme og mobilrobotter ud af landet, men de store inspirerer resten af virksomhederne i klyngen til at internationalisere, lyder fra Odense Robotics.

Universal Robot og Mobile Industrial Robots står for en massiv del af den milliardeksport, som den fynske robotklynge på få år har oparbejdet, men de to fyrtårne er ikke alene om at have en international vinkel, og de inspirerer samtidig mange andre af klyngens 129 virksomheder til at gå efter udenlandske kunder.

Sådan lyder det fra forretningschef Mikkel Christoffersen fra robotklyngen, Odense Robotics.

- Der er meget fokus på de store fyrtårne, som inspirerer mange andre til at gøre det samme, men der er mange i klyngen, som har været på eksportmarkedet i mange år.

På få år er klyngen vokset fra 2200 ansatte til 3600, og de mange ansatte udvikler og producerer i stigende grad til eksport, viser den nyeste opgørelse fra robotklyngen.

- Klyngen har i dag (2017-tal, red.) en eksport på 3,8 milliarder kroner - det er tæt på 70 procent af den samlede omsætning, siger Mikkel Christoffersen.

Annonce
Mikkel Christoffersen fra Odense Robotics. Foto: Jakob Haugaard Christiansen

To ud af tre vil mere eksport

Torsdag aften var han med, da vicedirektør Andy Blanchard fra Bostonvirksomheden Teradyne, der ejer både MIR og UR, var inviteret med til nytårskur hos Odense Kommune.

- De to store i økosystemet er helt klart med til at inspirere de mindre virksomheder i klyngen til at eksportere og få den internationale profil, de bruger hinandens netværk og benytter samme salgskanaler. Men det er ikke kun MIR og UR, der står for eksporten - vi har en lang række automationsvirksomheder og mindre robot-firmaer, som også er i fuld gang med eksporten, siger Mikkel Christoffersen.

Han glæder sig over, at det ikke kun er en eksisterende del af klyngens virksomheder, som gerne vil i gang med eksporten.

- Af alle de virksomheder, som i dag ikke eksporterer, i klyngen har de 66 procent planer om at dyrke en større eksport, og det fortæller os, at der er en masse startups og højvækst-virksomheder, som også orienterer sig globalt, siger han.

Den globale udvikling skaber også en masse fynske job i udlandet, hvor virksomhederne i klyngen efterhånden har 760 ansatte uden for Danmarks grænser. Klyngen beskæftiger i dag 3600, men ifølge fremskrivningerne vil der om få år være tæt på 5000 ansatte i robot- og automationsbranchen på Fyn.

Udfordringen er selvfølgelig at finde dem, men det er muligt, understreger klyngechefen.

- Det er stadig en stor udfordring for virksomhederne at finde arbejdskraften, men når de er i stand til at vokse med 1000 mand i løbet af få år, så viser det, at det er muligt. Samtidigt er der er stor lyst til at investere i rekruttering og uddannelse fra virksomhedernes side, ligesom uddannelserne og klyngen i det hele taget står klar til at investere i mere kvalificeret arbejdskraft, siger Mikkel Christoffersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

En søndag med fitness i Korup

Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

112

Mand vendte bil med anhænger på motorvejen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];