Annonce
Erhverv

Små robothåb vil ud i verden: De store trækker fynsk klynge

Automationsvirksomheden Gibotech er blandt de virksomheder, som i årevis har eksporteret fra Odense, men de senere år også har fået endnu mere fart på virksomheden og eksporten. Foto: Lasse Hansen

Robotklyngens 129 virksomheder eksporterer 70 procent af sine produkter - og det er ikke kun MIR og Universal Robots, som sender arme og mobilrobotter ud af landet, men de store inspirerer resten af virksomhederne i klyngen til at internationalisere, lyder fra Odense Robotics.

Universal Robot og Mobile Industrial Robots står for en massiv del af den milliardeksport, som den fynske robotklynge på få år har oparbejdet, men de to fyrtårne er ikke alene om at have en international vinkel, og de inspirerer samtidig mange andre af klyngens 129 virksomheder til at gå efter udenlandske kunder.

Sådan lyder det fra forretningschef Mikkel Christoffersen fra robotklyngen, Odense Robotics.

- Der er meget fokus på de store fyrtårne, som inspirerer mange andre til at gøre det samme, men der er mange i klyngen, som har været på eksportmarkedet i mange år.

På få år er klyngen vokset fra 2200 ansatte til 3600, og de mange ansatte udvikler og producerer i stigende grad til eksport, viser den nyeste opgørelse fra robotklyngen.

- Klyngen har i dag (2017-tal, red.) en eksport på 3,8 milliarder kroner - det er tæt på 70 procent af den samlede omsætning, siger Mikkel Christoffersen.

Annonce
Mikkel Christoffersen fra Odense Robotics. Foto: Jakob Haugaard Christiansen

To ud af tre vil mere eksport

Torsdag aften var han med, da vicedirektør Andy Blanchard fra Bostonvirksomheden Teradyne, der ejer både MIR og UR, var inviteret med til nytårskur hos Odense Kommune.

- De to store i økosystemet er helt klart med til at inspirere de mindre virksomheder i klyngen til at eksportere og få den internationale profil, de bruger hinandens netværk og benytter samme salgskanaler. Men det er ikke kun MIR og UR, der står for eksporten - vi har en lang række automationsvirksomheder og mindre robot-firmaer, som også er i fuld gang med eksporten, siger Mikkel Christoffersen.

Han glæder sig over, at det ikke kun er en eksisterende del af klyngens virksomheder, som gerne vil i gang med eksporten.

- Af alle de virksomheder, som i dag ikke eksporterer, i klyngen har de 66 procent planer om at dyrke en større eksport, og det fortæller os, at der er en masse startups og højvækst-virksomheder, som også orienterer sig globalt, siger han.

Den globale udvikling skaber også en masse fynske job i udlandet, hvor virksomhederne i klyngen efterhånden har 760 ansatte uden for Danmarks grænser. Klyngen beskæftiger i dag 3600, men ifølge fremskrivningerne vil der om få år være tæt på 5000 ansatte i robot- og automationsbranchen på Fyn.

Udfordringen er selvfølgelig at finde dem, men det er muligt, understreger klyngechefen.

- Det er stadig en stor udfordring for virksomhederne at finde arbejdskraften, men når de er i stand til at vokse med 1000 mand i løbet af få år, så viser det, at det er muligt. Samtidigt er der er stor lyst til at investere i rekruttering og uddannelse fra virksomhedernes side, ligesom uddannelserne og klyngen i det hele taget står klar til at investere i mere kvalificeret arbejdskraft, siger Mikkel Christoffersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce