Annonce
Gear

Små forbedringer til klassisk Audi-sportsmodel

Indvendigt er TT fortsat en af de få biler, hvor hele den centrale skærm bruges til at videregive alle informationer. Foto: Audi

Det er 20 år siden, vi så den første Audi TT. Nu kommer der et facelift af den aktuelle model.

Da originalen kom i 1998, var den en øjeblikkelig sensation. Tysk bauhaus-design af den mest stilrene slags, lige til at parkere uden for yndlingscaféen. Mere cool blev det ikke dengang i slutningen af 90'erne. Audi TT's kombination af rå power og runde, næsten feminine former havde langt bredere appel - og blev omgående et stil-ikon for Audi. Siden gik slaget sin gang, anden generation kom i 2006, mens den nuværende tredje udgave af TT er fra 2014, og det er selvfølgelig den version, som har gennemgået et facelift.

Fronten har ændringer ved kølergrillen, luftindtag og frontspoilerkant. Bagtil har den nye TT fået en bredere diffuser. Bag rattet er der ikke de store ændringer: Den digitale instrumentering indeholder alle nødvendige oplysninger, så en TT har ikke en stor betjeningsskærm i midten som de fleste andre biler i dag. Standardudstyret udvides med regnsensor, køreindstillinger (Drive Select) og udvidet multifunktionsrat.

Ifølge Audi får bilen flere kræfter, men nævner i øvrigt ingen data for motorerne, som får partikelfilter. Tyske Auto Bild skriver dog, at den nye basismotor bliver en 2,0 benzinmaskine med 197 hk, fulgt af versioner med 245 og 306 hk. Den automatiske dobbeltkoblingsgearkasse med syv trin er ny, dieselmotoren, der ikke har kunnet fås i Danmark, udgår formentligt helt af modelprogrammet.

Alle varianter skifter motorbetegnelse, så 2,0 TFSI eksempelvis bliver til 45 TFSI. TTS og TT RS får først et facelift på et senere tidspunkt. Den opdaterede Audi TT lander hos de danske forhandlere sidst på året.

Annonce
I 20 år har Audi haft en lille sportsvogn på programmet, som mange elsker for dens design og lækre løsninger. Nu får bilen et facelift. Foto: Audi
Det er små ændringer, der sker med designet, men agter er det bl.a. en bredere diffuser. Foto: Audi
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce