Annonce
Nordfyn

Slut på byggetørke: Privat investor vil bygge rækkehuse i Fionaparken

En privat investor vil bygge otte rækkehuse på Fionagrunden i Bogense. Arkivfoto
Efter udgifter på 26 millioner kroner og over tre år, uden at én eneste grund er blevet solgt, er der nu lys forude. En privat investor er parat til at købe en projektgrund i Fionaparken i Bogense.

Bogense: På trods af at Fionaparken ligger centralt i Bogense, har det knebet gevaldigt med at få solgt byggegrundene. Efter et omfattende og bekosteligt arbejde med at få ryddet op efter maskinfabrikken Fiona, der tidligere lå på området, blev grundene udstykket og udbudt til salg for over tre år siden.

Den samlede pris for projektet løb op i 26 millioner kroner, men indtil nu er der ikke solgt én eneste grund. Derfor glæder borgmester Morten Andersen (V) sig over, at der nu ser ud til at være gået hul på bylden.

En privat investor har meldt sin interesse for at købe en projektgrund i Fionaparken i Bogense. På baggrund af købstilbuddet har kommunen sat gang i udarbejdelsen af den lokalplan, der kræves for at investoren kan opføre det ønskede byggeri på grunden.

- Vi har haft en del henvendelser både på projektgrundene og parcelhusgrundene. Nu er der udsigt til, at vi kan indgå den første købsaftale, og det kan meget vel blive afsættet til, at også andre investorer melder sig på banen, siger borgmester Morten Andersen (V).

Bygherren planlægger at opføre otte rækkehuse med varierende størrelser fra 79 til 96 kvadratmeter. Hver boligenhed får en mindre have, og der udføres desuden et fælles gårdmiljø med redskabsskur. Bygherren, der indtil videre holdes hemmelig af kommunen, har et ønske om en snarlig afklaring.

Næste skridt i den proces tages onsdag, hvor Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte udarbejdelsen af en ny lokalplan, der giver mulighed for at "bygge tæt-lav byggeri på arealet", som det hedder i fagsproget. Forvaltningen indstiller, at udvalget siger ja.

Annonce

En lang proces

Grundene i Fionaparken blev første gang udbudt til salg i februar 2016. I april 2018 besluttede kommunalbestyrelsen at sænke priserne på grundene med op til 30 procent.

- Interessen har taget markant til i styrke, efter vi satte priserne ned. Med det forestående salg er jeg fortrøstningsfuld med hensyn til at interesserede købere til såvel de andre projektgrunde som parcelhusgrundene kommer med konkrete købstilbud, siger borgmesteren i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];