Annonce
forside

Slut efter 40 år: Sømandens billedbibel lægger op

"Dansk Illustreret Skibsliste" var en guldgrube af fakta og fotos om primært den danske handelsflåde. Nu er det slut. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Dansk Illustreret Skibsliste med over 1800 skibsbilleder er udkommet for sidste gang

Halløj sømand eller skibsnørd!

Hvis du har et eksemplar af "Dansk Illustreret Skibsliste 2018" om bord eller i land, så pas på den. Forrige års eksemplar af den næsten 40 år gamle, maritime årbog blev den sidste.

Baggrunden for ophøret er en faldende salgskurve i de senere år. Derfor er det besluttet at stoppe årbogen, mens udgivelsen endnu er rentabel. Det oplyser Søfarts chefredaktør Nicolai Østergaard fra forlaget Nordiske Medier ejet af Nordjyske Stiftstidende i Aalborg.

"Dansk Illustreret Skibsliste" har alle dage været en institution i dansk søfart, en sømandens billedbibel med stor volumen. Og den er ikke skrumpet med årene. Sidste års eksemplar var på 740 sider og rummede over 1800 farvefotos af skibe med dansk tilknytning. Dertil kommer opdaterede fakta på alle fartøjerne plus en række registre, statistikker og oversigter fra den blå verden i Danmark.

Annonce
Et opslag i den nyeste og sidste udgave af "Dansk Illustreret Skibsliste" - med bl. a. fotos og data om fire bugserfartøjer fra Svendborg. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Trist, at Danmark er først

- Det er trist, at skibslisten må stoppe, og det er ærgerligt, at Danmark bliver der første land i Norden, der må droppe sådan en udgivelse, siger bogens redaktør gennem 15 år, journalist Søren Lund Hviid fra bladet Søfart til Søsiden.

Når udviklingen lukker "Dansk Illustreret Skibsliste" ser Søren Lund Hviid en forklaring i, at den profesionelle søfart i stigende grad fravælger en håndbog og i stedet anvender betalings-baserede data på nettet. De bliver løbende opdateret, hvis et skib fx skifter reder, ombygges eller får nyt klassifikationsselskab. Den trykte skibsliste opdateres kun en gang årligt.

- Vi har også gennem de senere år oplevet en bevægelse blandt køberne af skibslisten. Der er forholdsvis færre professionelle brugere og flere skibsnørder eller tidligere søfolk, forklarer Søren Lund Hviid.

Skibslistens redaktør gennem 15 år har været journalist fra Søfart, Søren Lund Hviid: - Jeg vil komme til at savne kontakten med de fotograferende skibsnørder. Privatfoto

Skibsnørder sender fotos

Det omfattende billedmateriale i "Dansk Illustreret Skibsliste" baserer sig i høj grad på fotos indsendt af såkaldte skibsspottere, dvs. maritimt interesserede bevæbnet med kamera rundt i havne, langs kyster og på farvande. Når et skib kommer i skudlinjen, trykkes på udløseren og billedet mailes til skibslisten.

- Uden dem kunne vi ikke have lavet bogen. Jeg har haft et fint samarbejde med alle de gode skibsspottere. Det vil jeg komme til at savne, betoner Søren Lund Hviid.

De første skibslister fra 1980'erne var mindre, tyndere og med fotos i sort/hvid.

Muligheder på nettet

Oplysninger og billeder lignende dem i "Dansk Illustreret Skibsliste" kan findes på nettet, men ikke på dansk, samlet og ordnet på samme overskuelige vis som i bogen.

Blandt "Dansk Illustreret Skibslistes" netbaserede alternativer er internationale sites som Marinetraffic.com, Hafenradar.de, Vesselfinder.com, Boatbeacon.com, Findship.com og Boatwatch.com. De fleste af disse sites findes i en gratis version. Mod betaling kan de udvides til såkaldte pro-versioner for adgang til flere oplysninger.

Find skibets position

De netbaserede registre har alle tilkoblet en aktuel positionsfinder, der også kan bruges på mobilen eller iPad'en. Den funktion kan en bog trods alt ikke konkurrere med.

Til søgning af skibs-fakta og fotos findes desuden en række special-sites for fx bugserbåde, krydstogtskibe og færger. Flere af færgesiderne er danske, fx Faergejournalen.dk og Ferry-site.dk.

Den første udgave af "Dansk Illustreret Skibliste" blev udgivet i 1979 af forlaget Seapress. Den var på 408 sider i sort/hvid. Siden er årbogen forlængst opgraderet til farvefotos og større format og vokset til næsten det dobbelte antal sider - for nu at lukke.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce