Annonce
Kerteminde

Sluserapport retter hård kritik mod Kerteminde Kommune: - Vi vidste slet ikke, hvor kompliceret det var

Sluseprojektet startede som en vindersag, hvor alle havde armene i vejret, men det endte i strid og uenighed, så der ikke kom andet end ballade ud af det i stedet for en længe savnet højvandssikring. Arkivfoto: Nils Svalebøg
- Men vi bliver nødt til at gøre et nyt forsøg, fastslår Jesper Hempler (SF). - For en Cowi-rapport forudser, at det er Kerteminde Kommunes borgere, der bliver hårdest ramt af, at vandene stiger i de kommende år.

Kerteminde: Det startede som en vindersag og endte i noget nær en krig - forløbet om sluse eller ikke sluse i Kerteminde.

I en ny rapporten peger pilen mod Kerteminde Kommune som den, der er skyld i, at det gik, som det gik.

- Jeg er ikke overrasket. Jeg stod midt i det, og min efterrationalisering er kommet til samme resultat, fastslår Jesper Hempler (SF), der som formand for teknisk udvalg.

Rapporten, som Kerteminde Kommune og Realdania har bestilt, peger blandt andet på, at kommunikationen ikke var godt nok, og at Kerteminde Kommune fra starten undervurderede opgaven.

Om kommunikationen hedder det i rapporten blandt andet, at informationsmaterialet blev opfattet som "dikterende og herskerteknisk". Rapporten konkluderer desuden, at samlet set har måden, kommunikationen blev grebet an på, bidraget til mistillid til projektet.

Annonce

Rapportens anbefalinger

Den uvildige rapport bygger på interview med 17 udvalget aktører - der er lige dele tilhængere og modstandere samt embedsfolk. Desuden har man inddraget blandt andet dokumenter, mødereferater, læserbreve og artikler i pressen.

På baggrund af det, ender rapporten med en stribe anbefalinger, som Kerteminde og andre kommuner kan benytte, når de i fremtiden kaster sig ud i lignende projekter:

* Etabler et stærkt team med de nødvendige ressourcer og de rette kompetencer.

* Skab en klar organisering med tydelige mandater og ansvar.

* Lav en let forståelig partsdelingsmodel og appeller til solidaritet mellem bidragsyderne.

* Sæt nok ressourcer af til dialog og til let tilgængelig, men præcis information.

* Sæt jeres viden i forhold til proces og finansiering mere i spil.

* Overvej alternative finansieringsmodeller.

* Vær bevidst om at kyst- og stormflodsprojekter aktiverer grundlæggende ideologiske forskelle.

* Opbyg tillid.

* Tag en grundig og åben debat om finansiering, bygherrerolle og driftsansvar og hold derefter fast.

First Movers

Jesper Hempler er helt enig:

- Opgaven viste sig meget mere kompleks, end vi var klar til at håndtere. Vi har været "first movers" i et meget kompliceret projekt, og det var vi slet ikke gearet til. Vi vidste slet ikke, hvor kompliceret det var. Det blev først klart for os hen ad vejen, og da var det for sent.

Ifølge rapporten havde kommunen ikke havde sat mandskab nok på sagen fra starten, kommunikationen til borgerne var ikke god nok, og der blev truffet forkerte beslutninger.

- Men vi ramte også ned midt i en værdidebat, som afslørede holdninger, der ikke lader sig forene. På den ene side er der dem, der synes, at det er dem med ejendomme i risikoområdet, der skal betale. På den anden side synes andre, det er et fælles problem, som fællesskabet skal betale, påpeger Jesper Hempler.

Slået tilbage til start

Han glæder sig over, at der i rapporten er en række anbefalinger til, hvordan man en anden gang skal gribe sagen an.

- Og der bliver en anden gang, omend det nok ikke bliver i denne valgperiode. Der er nogle sår, der skal slikkes, både hos borgerne og hos politikerne. Og der er desuden begyndt at blive lidt røre omkring lovgivningen. Men vi skal ikke vente for længe, for alle er enige om, at vandene stiger.

Jesper Hempler fortæller om en rapport fra Cowi fra 2017, hvoraf det fremgår, at Kerteminde er den by i landet, der kan forvente Danmarks største skader pr. indbygger som følge af vandstandsstigning. I skemaet over forventede skadesomkostninger figurerer Kerteminde Kommune med 482.519 kroner pr. indbygger.

- Det er ikke bare ad H..... til for kommunen, men også for de borgere der bliver ramt. For når vi kommer ned i 20 års hændelser, så er det ikke stormflod længere, men folks private forsikringer, der kommer i spil, og så er der også en selvrisiko at betale, siger Jesper Hempler.

- Derfor kan vi heller ikke læne os tilbage og bare gøre ingenting. Vi har nu en dyrekøbt erfaring med, så vi kan gribe det rigtigt an fra begyndelsen næste gang. Men lige nu er vi slået tilbage til start - også økonomisk, for de 14,5 millioner kroner fra Realdania har vi ikke længere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce