Annonce
Middelfart

Slidte hynder, mørnede gulve og gamle varmeinstallationer: 800 år gammel kirke skal restaureres

Malingen på knæfaldet i Harndrup Kirke er så slidt, at det trænger til udskiftning. Foto: Sofie Højlund Rasmussen
Den gamle kirke i Harndrup er ved at være så slidt, at tiden er inde til en restaurering. Men menighedsrådsformanden forsikrer om, at planen ikke er, at den gamle kirke skal moderniseres.

I mere end 800 år har borgere i Harndrup Sogn besøgt den gamle middelalderkirke. Og siden 1954 har kirken været en dansk folkekirke, hvor talrige fynboer har gået ned ad kirkegulvet, siddet på kirkebænkene og hørt guds ord til alle slags begivenheder – glade som i sorg.

Og det har sat sine præg på den gamle kirke. For de seneste 65 år er kirken ikke blevet renoveret, og derfor kan man flere steder se tydelig slitage.

De engang blå sædehynder på bænkene, er næsten mere grå end blå, og jo tættere på alteret, man kommer, jo mere synlig bliver slitagen. For det er her, folk oftest sidder.

- Vi kunne i princippet flytte rundt på dem, men det ændrer jo ikke på, at de trænger til at blive skiftet ud, og det skulle de gerne blive nu, fortæller Sys Borcher Jørgensen, der er formand for menighedsrådet i Fjeldsted og Harndrup kirker.

Menighedsrådet er nemlig blevet enige om, at tiden er inde til at det slidte bliver skiftet ud med noget nyt. Ikke nyt, som i moderne, men nye materialer, der vil bevare kirkens tidsånd som den er.

- Vi er ikke ude på at ødelægge og modernisere den gamle kirke. Det er en middelalderkirke, og det skal det blive ved med at være, fortæller Sys Borcher Jørgensen.

Annonce
Der er ikke meget af den blå farve tilbage på de bænkehynderne i kirken. På de hynder, der er længest fremme i kirken, er slitagen tydeligst. Foto: Sofie Højlund Rasmussen

Lang vej igen

Men processen er stadig i sin spæde opstart, og menighedsrådet skal i første omgang blive enige om, hvad det præcis er, der skal renoveres.

- Om halvandet år er der menighedsrådsvalg, og det bliver først der, de endelige beslutninger bliver truffet. Men der er nogle ting, der er mere indlysende end andre. Det er for eksempel nødvendigt at kalke væggene og der er det nødvendigt at lave en prøve, som skal sidde i et år, så det er noget vi kan gå i gang med nu, siger Sys Borcher Jørgensen.

Blandt andet mørnede gulve, gamle varmeinstallationer og slidte træværk er blandt menighedsrådsformandens ønsker over ting, der skal renoveres. Og så vil hun gerne, at man kigger på at gøre kirken lidt lysere.

- Der er meget dårligt lys for de ansatte, specielt oppe omkring alteret er præstens lys dårligt. Og så trænger kirken til nogle forbedrede varmeinstallationer. Generelt, vil jeg gerne forbedre arbejdsforholdene for de ansatte, siger Sys Borcher Jørgensen.

Alt det indhenter de råd fra provster, der har erfaring på området. Men processen er endnu lang for det bliver ifølge Sys Borcher Jørgensen højest sandsynligt en større omgang.

- Vi kan lige så godt gøre et hele på en gang, siger hun.

Og alle ansøgninger til finansieringen er endnu ikke på plads. Derfor forventer Sys Borcher Jørgensen heller ikke, at kirken lukker lige med det samme.

- Der kommer til at gå mindst to år, før vi er klar til at gå i gang, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce