Annonce
Indland

Slamsugning, opgravning og spulinger: Gitte elsker kloaker

For kloakmester Gitte Zimmermann er kloaker alt andet end møgarbejde. Det kræver faktisk en hvis detektiv, siger hun. Foto: Michael Bager
Gitte Zimmermann er en af de få kvindelige kloakmestre i Danmark, og stod det til hende, skulle mange flere kvinder vælge at gå ind i faget. Kloakarbejde er nemlig alt andet end bare ... lort.

Kloaker: Det lå egentlig ikke i kortene, at Gitte Zimmermann skulle blive kloakmester og overtage familievirksomheden R. Hansen & Søn. For ti år siden var hun sekretær på en privatskole og glad for sit arbejde. Hun havde derfor ikke selv skænket en tanke at ændre på noget, da hendes far en dag spurgte, om det ikke var på tide, at hun kom ind i familiefirmaet. Det firma, Gitte Zimmermanns oldefar i sin tid startede, og som er blevet i familien lige siden. Hun hjalp i forvejen på kontoret, når skolerne havde sommerferie og i andre travle perioder, når skemaet tillod det. Men ligefrem at skifte job og branche, det havde hun ikke overvejet.

- Jeg tænkte over det i et godt stykke tid, før jeg tog beslutningen, men det var alligevel for spændende en opgave, fortæller Gitte Zimmermann, som begyndte med at sidde på kontoret, men inden længe var hun også med i marken.

- Jeg tænkte, at skal jeg det her, skal jeg selv være kloakmester, jeg skal selv kunne vide, hvad det er, man sætter folk i gang med. Og jeg sagde til min far: "Jeg skal bare lave det værste af det værste, så jeg ved, hvad det er, man kan blive udsat for." Så jeg lavede alt, fortæller hun.

Gitte Zimmermann slamsugede, lavede tv-inspektioner, spulinger, rensninger, asfalteringer og opgravning. Hun uddannede sig først til kloakrørlægger, siden kloakmester og tog gradvist mere og mere, over indtil hendes far gik på pension for fire år siden.

Annonce

Gitte Zimmermann

  • Gitte Zimmermann startede med at passe telefoner i familiefirmaet allerede som lille pige, når hun var hjemme hos sin farmor og farfar.
  • Hun uddannede sig oprindeligt til sekretær og arbejdede på en privatskole.
  • Hun var midt i trediverne, da hun trådte ind i familiefirmaet R. Hansen & Søn.
  • I 2013 fik hun sit svendebrev, og hun overtog helt fra sin far for fire år siden.
  • Hun sidder i Kloaksektionens bestyrelse.
  • Den ældste nulevende kunde, Gitte har, har været kunde i 87 år - lige siden hendes oldefars tid.

Kloaker er detektivarbejde

Det lå måske heller ikke i kortene, at Gitte Zimmermann skulle komme til at elske kloaker. Men det gør hun. Og hun kan blive ved med at snakke om dem.

- Mange tænker, at kloaker er ulækre, og ad, det er noget med lort, men det er det faktisk ikke. Det er meget mere end det, fortæller hun.

For Gitte Zimmermann er kloaker nemlig en slags detektivarbejde, og fejlfinding er det, hun synes er mest interessant.

- Det kan for eksempel være lugtgener. Der lugter af kloak, hvad er årsagen? Hvor kommer det fra? Så laver vi fejlsøgning, kigger på driftsforstyrrelser og laver tv-inspektioner. Det er det der med at finde ud af, hvad problemet helt præcist er, siger hun.

Det giver et særligt kick, når hun knækker nødden og finder årsagen - og især hvis løsningen viser sig billigere end først antaget.

- For nylig havde jeg en kunde, der var overbevist om, at han skulle have drænet hele vejen rundt om sit hus. Jeg havde en mistanke om, at det kunne være en fyldt brønd under terrænet, han ikke vidste, han havde. Så vi lavede en besigtigelse og tv-inspektion, og fandt ganske rigtigt en brønd. Vi lavede det hele som forsikringssag og kunden sparede 150.000 kroner plus moms. Jeg vil altid lede efter den bedste og billigste løsning, for kundepleje er også en stor del af jobbet, siger Gitte Zimmermann.

Flere kvinder

Når Gitte Zimmermann søger nye medarbejdere, er hun i stillingsopslaget begyndt at opfordre kvinder til at søge, for der findes meget få kvinder i kloakmesterfaget i dag.

- Jeg har fået én henvendelse fra en kvinde, siger hun og støtter derfor Danske Kloakmestres ønske om, at der skal flere kvinder ind i branchen.

Hun tror også, at det kan lykkes at få det gode budskab ud.

- Der findes jo mange kvindelige anlægstgartnere, og sådan noget laver vi jo også. Tit skal vi tænke ud af boksen, lave beregninger og tilbudsudregninger for at finde den bedste løsning. Man kan lave så sindssygt mange ting. Dét er spændende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce