Annonce
112

Slagter i anden generation: Morten er opvokset med kød og kniv

Slagter Mortens kødpålæg er populært og hjemmelavet. Foto: Helle Nordstrøm
Morten Slagter er anden generation af Olsen-slagtere, der driver virksomhed i Kertemindes industrikvarter. Han er slagtersøn, og har siden barnsben vidst, at han skulle være mester en dag. Den hårdtarbejdende slagtermesters livsværk koster mange timer.

Kerteminde: Man kan roligt sige, at Morten Segnitz Olsen har kødet under huden. Ikke kun i bogstavlig forstand, men også i overført. Han ejer og bestyrer Slagter Morten, som er en velbesøgt og velrenommeret slagter og kødgrossist.

Lige siden han var en lille dreng, rendte han rundt i virksomheden ude på Strandvangen 4 i Kertemindes industrikvarter, som dengang hed H.O. Beef og var bestyret af Mortens far Hans Olsen.

- Jeg kunne finde på at tage herned i frikvartererne. Og så igen efter skole, hvor jeg kiggede med over skulderen på dem, der var hernede. Så kunne jeg måske vaske lidt op og hjælpe til, hvor jeg kunne, siger han.

Morten voksede op iblandt pølser, koteletter og kødpålæg, og han har siden, han var helt lille, vidst, at det var her, han hørte hjemme.

- Hvorfor ikke bare fortsætte med at lave det, man elsker, spørger han retorisk.

Annonce
Morten Segnitz Olsen er helt hjemme ved pølsemaskinen. Foto: Helle Nordstrøm.

Beskeden slagtermester

Slagterbutikken har ikke været der siden faderens tid. Det er Mortens opfindelse.

Virksomheden var før i tiden udelukkende en opskæringsvirksomhed, som forarbejdede kødet til grossist og engrossalg. Morten arbejdede i virksomheden, hvor han også blev udlært. På et tidspunkt tænkte han, at der skulle ske noget andet.

- Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at prøve noget nyt. Så jeg stoppede ude bagved lidt tidligere om fredagen og åbnede butikken for kunder, fortæller Morten.

Det gik strygende. Folk fandt hurtigt ud af, at de lokalt kunne få fat i kvalitetskød fra Olsen-familien. Derfor besluttede de at udvide åbningstiderne, så det blev, som det er i dag, hvor butikken åbner fra torsdag til lørdag med pølser, frikadeller og bøffer i lange baner. Selvom Slagter Morten ligger ude i industrikvarteret, hvor folk ikke lige kommer gående forbi, så er det ikke noget problem at lokke folk derud. Hvorfor, folk strømmer til, skal man hive ud af den beskedne slagtermester, der ikke praler med egne bedrifter.

- Det ved jeg ikke. Det er vel fordi, vi har godt hjemmelavet kød. Og så er der altid en parkeringsplads, siger han.

- Det er i hvert fald dejligt, at folk kommer herud, for det er jo det, vi lever af.

Kræver forståelse på hjemmefronten

Morten har viet sig til det selvstændige slagterliv. Det betyder lange dage med kniven i hånden og masser af administrative opgaver.

- Det er fra tidlig morgen til aften. Men heldigvis er der stor forståelse hjemmefra, siger han.

Opgaverne er mange og til tider, må der også siges fra ved arrangementer og familiære pligter.

- Det er ikke altid, jeg kan komme med, når der er fester og ferier og så videre. Men sådan er det, og min kone er selvstændig frisør, så hun ved, hvad det handler om.

Greb slagterkniven og fortsatte familievirksomheden

Slagter Morten er stadig et sandt familieforetagende.

- Det eneste, der ikke er familie, det er rengøringspersonalet, griner han.

Mortens mor var også en del af staben, dengang Mortens far havde virksomheden. Hun stod for regnskabet og andre ad hoc-opgaver, som naturligt opstår, når man driver selvstændig forretning. Både Mortens far og mor kigger stadig forbi slagteriet, selvom de er pensioneret.

- De kan ikke holde sig væk, og det er jo bare dejligt, at de kommer og hjælper med opgaverne, siger Morten.

Men listen med familiemedlemmer, der har tilknytning til slagteriet stopper ikke her. Mortens nevø står i øjeblikket i lære hos Morten, ligesom Morten stod i lære ved sin far. Morten har desuden to drenge, men om de skal være de nye slagtermestre, når de bliver ældre, er ikke til at vide.

- De er 6 og 9 år gamle, så det må vi se på om nogle år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: En god idé til gavn for hele Ærø blev trukket ned i et intrigant hængedynd

Læserbrev: Midt i en tilsyneladende uendelig debat om omgangstonen i avisdebatten og føljetonen om det ikke eksisterende samarbejdsklima i kommunalbestyrelsen - kom et lyspunkt. Borgmester Ole Wej luftede sammen med turist- og erhvervsforeningen en idé i avisen om at lade emissionsfri færgetransport omfatte af landevejsprincippet hele året. En idé, som er perfekt timet i forhold til den aktuelle nationale debat om klimahandlingsplaner, kommunal udligning (ligestilling), og som vandt genhør på Christiansborg. Tak for det, Ole! Avisens tryksværte var knapt tør, før Ærø Plus lod de fem kriterier for listens beslutninger og den samarbejdsvilje, som de har stået for, sejle af øen i iveren efter at "sælge billetter" til det kommunalvalg, som ligger næsten to år ud i fremtiden. "Er den demokratiske proces sat ud af spillet?" spurgte Carl Jørgen Heide og Inga Blom Thomas her i avisen 28. januar. Ja, den demokratiske proces i Ærøs kommunalbestyrelse er sat ud af spil så længe, at kommunalbestyrelsens medlemmer åbenlyst fører valgkamp i avisen i stedet for at sætte sig rundt om et bord på rådhuset og få renset luften. Med debatindlægget blev en god idé til gavn for hele Ærø trukket ned i det intrigante hængedynd som aktuelt handlingslammer kommunalbestyrelsen. Ingen tak for det. Midt i en valgperiode, som nu, bør vælgerne kunne forvente, at de folkevalgte forvalter deres mandat til gavn for samfundet (øen/kommunen) og venter med at føre valgkamp, til det er valgår (2021). Såfremt der fordres en uddannet konfliktmægler til at få gang i kommunalbestyrelsens samarbejde, står jeg til rådighed, også gerne med at anvise en uvildig mægler. Men noget bør forandres, vælgerne fortjener en kommunalbestyrelse, der samarbejder.

Annonce