Annonce
forside

Slagsmål udløser bøn til Støjberg

Det var fra vinduet her, at Leif Didriksen og Karen Marie Bruhn overværede de 10-15 drenge slås i deres egen have. De ønsker ikke at være med på nogen billeder, da de ikke ønsker at blive genkendt.

Slagsmål mellem asyldrenge i forhaven har fået utrygt par i Tullebølle til at kontakte Inger Støjberg

Tullebølle: Den berømte dråbe, der får et bæger til at flyde over, ramte parret Leif Didriksen og Karen Marie Bruhn i lørdags.

Efter et stort slagsmål imellem nogle asyldrenge i deres egen forhave, blev det for meget for Leif Didriksen og Karen Marie Bruhn, som er genbo til byens børnecenter.

Nu vil de have centret lukket, og derfor har de skrevet et brev til blandt andre integrationsminister Inger Støjberg (V) og Langelands Borgmester Bjarne Nielsen (V).

I brevet beskrives den situation, der udspillede sig i lørdags omkring klokken 13 ude på den anden side af parrets stuevinduer.

- Vi hørte råb og skrig fra forhaven, og vi kunne se 10-15 asyldrenge være i slagsmål med hinanden. En af drengene svingede vildt med en kæde. Det var meget utrygt, og vores børnebørn var lige taget hjem en time forinden. Jeg tør ikke tænke på, hvad der kunne have været sket, hvis de havde siddet i haven på det tidspunkt, fortæller Karen Marie Bruhn nogle dage efter episoden.

- De rendte rundt i vores have, kastede med sten og smadrede ruder og sidespejle på et af centrets minibusser, siger hun.

Annonce
Det var angiveligt en tackling under en fodboldkamp, der ­resulterede i et slag og senere det store slagsmål i weekenden.

Påvirket af slagsmålet

I de sidste år har Leif Didriksen og Karen Marie Bruhn været vante til at høre larm fra asyldrengene på den anden side af vejen, men weekendens slagsmål har fået utrygheden til at accelerere.

- Vi er vant til at høre lyde af råb og slåskamp hver dag, men det her har gjort det noget værre. Nu undrer vi os, om noget vildt sker igen, hvis vi hører råb, for drengene kan tænde af hurtigt, siger Leif Didriksen.

Parret er stadig meget berørte af hændelsen, og Karen Marie Bruhn må flere gange under interviewet tørre øjnene.

- Det var frygteligt, og vi er skide kede af det. Vores børn tør ikke lade børnebørnene være her alene mere, især efter Politiet har været herude tre gange på en uge til ildspåsættelser og slagsmålet. Vi bliver spærret inde i vores eget hus, siger hun.

Føler sig magtesløse

Under samtalen er drifts- og logistikchef Ulrik Pihl også tilstede.

Overfor ham giver Leif Didriksen udtryk for, at det er frustrerende, at der ikke kan gøres noget.

- Vi føler os magtesløse, for politiet fortæller os, at de ikke kan gøre noget, hvis hændelser ikke bliver anmeldt. Så har børnecentret kontrollen og ansvaret. Vi er de eneste, der tør sige noget, siger han.

Hertil kunne Ulrik Pihl bekræfte, at politiet ikke blander sig i alle slagsmål, medmindre personalet vurderer, at det skal anmeldes, ligesom at det ikke er alle husspetakler, hvor politiet behøver at blive indblandet.

- Jeg forstår godt, at de er rystede over at have haft drenge til at slås i haven. Vi må tackle det med undervisning og snakke med drengene om almen opførsel, det kan vi ikke have for sjældent, siger Ulrik Pihl.

Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Borgmester om Middelfarts jobvækst: - Først og fremmest er det et udtryk for, at mange af kommunens virksomheder klarer sig godt

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce