Annonce
Hus og have

Skynd dig at slappe af, mand!

Illustration: Gert Ejton

Jeg elsker “Steen og Stoffer”: Bill Wattersons tegneseriestribe om den energifyldte, nysgerrige og til tider eftertænksomme dreng, Steen, der sammen med sit tøjdyr, tigeren Stoffer, udforsker livet, verden og universet samtidig med, at han driver sine forældre til vanvid.

De to protagonister er på originalsproget opkaldt efter henholdsvis Jean Calvin, den schweiziske teolog, og filosoffen Thomas Hobbes. Under eventyrene i skoven, i skolen og i hjemmet bliver livets store spørgsmål vendt. Oftest bliver de vendt på hovedet.

Om sommeren er der især to striber, som springer frem i bevidstheden. I den ene ligger de to tegneseriehelte i græsset under et træ.

- Ved du, hvad dag det er, spørger Steen.

- Nej, hvorfor, svarer tøjtigeren.

- Åh, ikk' for noget. Jeg var bare nysgerrig, siger Steen og tilføjer:

- Jeg kan virkelig godt lide sommerferie.

I den anden stribe er Steen helt oppe i det røde felt og kommer løbende ind, mens han skriger:

- Det er allerede juli! Åh nej!

- Hvor blev juni af?! Sommerferien forsvinder som sand mellem vores fingre, fortsætter han i næste ramme:

- Det går alt for stærkt! Vi må hamstre vores frihed og have det endnu mere sjovt. Tiden løber. Hjælp!

De to striber opsummerer meget godt det krydsfelt, sommerferien rummer for de fleste. Vi skal skynde os at slappe af og have det sjovt, inden hverdagens knastørre lænker igen overtager kalenderen.

Googler man "ferie" og "stress", kommer der en alenlang liste af artikler frem med gode råd til, hvordan man undgår at få stress i ferien. Vejledninger til at få alt det, man gerne vil nå - nu hvor man har tid - til at gå op i en højere enhed med at trække stikket og slappe af. Nemt er det ikke, men i år lykkedes det mig alligevel at nå det meste og samtidig slappe så meget af, at batterierne føles godt genopladet.

I sidste uge vendte jeg tilbage til jobbet efter ferie. Tre uger, naturligvis. I kender det: Én uge til at lægge arbejdstøjet på hylden og rense tankerne for alt jobrelateret; en uge med total afkobling, og en uge, hvor man så småt vænner sig til tanken om, at arbejdet venter forude.

Normalt plejer min ledsager og jeg at rejse i begyndelsen af vores fælles ferie. På den måde har vi noget at se frem til i dagene op til sidste arbejdsdag. Det har også den fordel, at vi hurtigere får lagt afstand til hverdagens sysler og rutiner, som kan være svære at slippe, når man er hjemme.

I år var vi dog sent ude i forhold til planlægningen, og hytten i Sverige, som vi var faldet for, var kun ledig i feriens sidste uge. Vi havde altså 14 dage, vi skulle have fyldt ud, inden vi kunne komme på ferie - sådan for alvor.

Sommeren herhjemme var, som de danske somre er flest: kølig og ustadig. Vi overvejede afbudsrejser til varmere himmelstrøg, men besluttede os i stedet for en indendørsaktivitet: at male stuen.

Nuvel, der er måske ikke meget ferie over at male en stue, men hvis det alligevel tager nogle dage at blive nulstillet mentalt, kan man jo lige så godt få noget fra hånden samtidig. Og en form for katharsis er nærmest uundgåelig, når man ser noget gå fra at være beskidt hvid til ren hvid.

Vi huskede selvfølgelig at forkæle os selv. Vi spiste ude de fleste aftener, og arbejdet med at male, som sikkert kunne have været klaret på to dage, tog fem.

Uge to blev brugt på kulturelle oplevelser og vennebesøg. Den sidste uge i ødegården lidt uden for Ronneby i Blekinge blev, udover udflugter til lokale loppis’er og gårdbutikker, brugt på at plukke blåbær, læse bøger og se gamle film. Og da vi kom hjem, var det ikke kun vores lejlighed, der havde undergået en forvandling til det bedre.

Bevares, jeg blev ikke helt færdig med den murstenstunge roman, jeg havde sat mig for at læse, men jeg kan altså kun give Bill Wattersons tegneseriefigur ret:

- Jeg kan virkelig godt lide sommerferie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1969: Cafeteria i Mageløs brændte - men gæsterne blev siddende

1994 Nu er der mulighed for at få en garanteret medicinfri flæskesteg på julebordet. Som den første forretning i Odense har Kvickly i Dalum fået en statsautoriseret godkendelse til at sælge ferskt økologisk grisekød. Slagtermester Søren Nielsen i Kvickly siger, at grisene med garanti aldrig har fået medicin eller mærkelige tilskudsstoffer. Vi får kødet fra den ene af to producenter i Jylland, der er statskontrollerede. Og selv bliver vi også kontrolleret i alle ender og kanter. Kødet skal håndteres for sig selv, og skal der midt på dagen skæres mere, skal værktøjet renses, hvis det i mellemtiden har været brugt til andet grisekød. Det økologiske kød koster 10 kroner mere kiloet, og Kvickly kan kun få 100 kilo om ugen. 1969 Odense Brandvæsen havde ved midnatstid besvær med at få gæsterne i cafeteriaet Go-In, Mageløs 7, til at forlade lokalet, skønt det brændte ret kraftigt i køkkenet og op gennem taget. Det måtte adskillige opfordringer til, før folk rettede sig efter brandvæsenets anvisninger. Den væsentligste grund til, at gæsterne skulle ud, var brandvæsenets kulsyretåge, der er giftig. Og kort efter, at en sådan tåge er sprøjtet ud i et rum, opstår der som følge af slukningen en kraftig røg, hvilket gæsterne ved selvsyn kunne se, da de havde forladt lokalet. Ilden opstod i nogle frituregryder og bredte sig hurtigt gennem aftræksrør til en del af tagkonstruktionen. Det skete ret betydelig skade i cafeteriaet. 1944 Der er i disse dage i København samt i Odense, Aarhus og Aalborg meget vidtgående foranstaltninger under forberedelse til indsats i det øjeblik, der eventuelt skulle opstå katastrofer af et sådant omfang, at hele bydele er i fare for at blive ødelagt af brand. Fra Statens civile Luftværn er udsendt et cirkulære til de lokale luftværnsmyndigheder, hvorefter der så hurtigt som muligt, skal træffes foranstaltninger til imødegåelse af katastrofebrand og ildstorm, et udtryk for fladebrande af en så voldsom karakter, at de kan sammenlignes med naturkatastrofer. Når Ildstorm raserer en by, opstår der en sådan ophedning af luften, at både huse og alt levende fuldstændig opsluges som i en krematorieovn.

Annonce