Annonce
Livsstil

Skyggekunstneren fra Tårup: Kunsten skal arbejdes frem

Anders Vejen Andersen er glad for at snorkle, og derfor har havdyrene en særlig betydning for ham. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Multikunstner Anders Vejen Andersen fra Tårup har designet to lamper - en fisk og en gople, som han laver ud af akryl. Lamperne har været mange år undervejs, men ventede på, at den rette tid kom. - Når du kan tænke en idé, er den ikke god nok. Men når du arbejder en idé frem, kan du nå et helt andet niveau, siger han.
Annonce

Der er mørkt i den gamle svinestald, der i dag fungerer som galleri, men små lamper lyser værkerne op. En uro med blomsterengle skåret ud i gennemsigtigt akryl bevæger sig blidt i rummet og kaster de mest fantastiske skygger og refleksioner på væggen bagved.

Anders Vejen Andersen kan bruge hele og halve timer på at studere skyggernes og refleksionernes uforudsigelighed.

- Jeg kan godt lide, når folk fascineres mere af skyggen end af tingen, siger han.

Anders Vejen Andersen er multikunstner, men kalder sig selv designer og skyggekunstner. Han bor i landsbyen Tårup på Østfyn med sine argentinskfødte hustru, Ingrid Vejen Kristensen, der er koreograf og kunstner.

Mange af hans værker har lys, skygger og refleksioner som omdrejningspunkt.

- Der er mange, der kalder sig lyskunstnere, men der er ikke ret mange, der arbejder med lyset. De fleste koncentrerer sig om at skabe noget, der lyser, siger Anders Vejen Andersen og tilføjer, at det er svært at arbejde med lys.

Anders Vejen Andersen er fascineret af de skygger og refleksioner, hans figurer kaster, når de bliver belyst på den rigtige måde. Her er det blomsterengle inspireret af H.C. Andersens eventyr ”Tommelise”. - Jeg råder folk til at hænge den et sted, hvor solen rammer 20 minutter hver dag. Når solens stråler rammer, kaster den de flotteste refleksioner, siger han. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Lys er lige så vanskeligt som turbulens, for det reflekterer på forskellige måder. Der er tre ting i spil, når du arbejder med lyset: Der er selve genstanden, der er lyset, der falder på genstanden og laver skygger, og så er der refleksionerne, forklarer han.

Annonce

En åbenbaring

Anders Vejen Andersen har brugt det seneste års tid på at udvikle to lamper: en fisk og en gople.

- Fisken har været på vej længe. Jeg har i årevis gået og tænkt på at lave en fiskelampe, og den har ændret meget karakter undervejs. Jeg har også diskuteret den med Ingrid. En dag kom hun hjem efter at have været henne og snakke med nogle kokke. Hun havde et torskeskelet med hjem, og det havde jeg på mit kontor i flere år, fortæller Anders Vejen Andersen, der kunne mærke, at han var nødt til at vente på det rigtige tidspunkt.

- Det er ikke altid, man lige er klar til at gå i gang. Men lige pludselig kunne jeg mærke, at den var der. Og så gik jeg i gang. Det er cirka et år siden. Ingrid mente, jeg gik i en form for autistmode. Jeg sad i tre måneder og tegnede på den og lavede forsøg, og efter cirka et halvt år kom den ud over rampen og tog form, fortæller han.

Lampen forestiller en fisk, men mange synes, det ligner en haj. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Han er vild med at snorkle og har snorklet mange steder i verden. Han dykker ikke ret langt ned, for det er på det lave vand, hvor lyset spiller i vandet, han får de mest fascinerende oplevelser. Havdyrene har derfor en særlig betydning for ham.

- Det var en stor åbenbaring og stor udfrielse at komme i gang med at arbejde med lamperne. Det handler om at finde øjeblikket i tilværelsen, hvor det kan lade sig gøre. Og for mit vedkommende er det nu. Nu vælter det ud, og der står mere i kø, end jeg kan nå at få ud, siger Anders Vejen Andersen.

Anders Vejen Andersen og hustruen Ingrid Vejen Kristensen boede nogle år i København, men trængte til at prøve noget andet, så i 2017 overtog de en gammel gård i Tårup på Østfyn. Foto: Birgitte Carol Heiberg

For ham handler livskunst ikke så meget om det, man laver, men måden, man laver det på.

- Jeg prøver at få ånden med, når jeg laver lamperne, og lave dem i det rigtige tempo på den rigtige måde. Det skal foregå med den rigtige fornemmelse i den rigtige hastighed og på det rigtige sted. Det er derfor, jeg står og laver dem lige her, siger Anders Vejen Andersen.

Annonce

Vil vække store følelser

Han har lavet 21 forskellige udgaver af fisken og syv udgaver af goplen, inden han fandt den helt rigtige.

- Når man arbejder med lys, er man nødt til at lave en masse forskellige eksperimenter. Så jeg går hele tiden og justerer lidt. Mange af justeringerne har handlet om, hvordan lyset falder.

Hustruen må derfor leve med en skov af små huller i loftet, når Anders Vejen Andersen flytter rundt på de kroge, lamperne hænger i.

Det er ret almindeligt, at arbejdet med lamperne har været en langvarig proces.

- Tanker er gode til koncept. Når du kan tænke en idé, er den ikke god nok. Men når du arbejder en idé frem, kan du nå et helt andet niveau. Jeg vidste godt, at jeg ville lave en fisk, men jeg ville aldrig kunnet have lavet den i første hug.

- Det er derfor, nogle sammenligner det at lave kunst med at lege. De synes, de leger tingene frem, men i virkeligheden arbejder man tingene frem. Man prøver sig frem og arbejder videre, til man er oppe i et niveau, man aldrig kunne have tænkt.

Anders Vejen Andersen

Født i 1960 og blev i 1985 uddannet grafisk designer fra Den Grafiske Højskole.

Han kalder sig selv designer og skyggekunstner.

Han har netop lanceret to lamper: fisken og goplen.

Anders Vejen Andersen har siden 1987 dannet par med Ingrid Vejen Kristensen, der er kunstner og koreograf.

Parret har to voksne børn og et barnebarn.

I 2017 overtog de en gammel gård i landsbyen Tårup på Østfyn.

Gården har fået navnet Vejenlyst og rummer også et galleri.

Lamperne er lavet i støbt akryl, som man også kan bruge til at lave proteser af. Anders Vejen Andersen skærer selv delene ud og samler dem.

Havfruefadet er inspireret af H.C. Andersens eventyr ”Den lille havfrue”. Anders Vejen Andersen synes, at skyggen er mere interessant end selve fadet. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Han er glad for at arbejde med akrylet, der er et meget holdbart materiale.

- Jeg synes, materialet passer til tiden. Men mange synes ikke, det er et særlig fint materiale, for det er hverken guld eller sølv eller træ, som dansk design har haft tradition med.

Han understreger, at han i virkeligheden ikke er så interesseret i teknikken.

Værket ”Havkongens slot” er inspireret af eventyret ”Den lille havfrue”. Anders Vejen Andersen kan godt lide at fortolke H.C. Andersens eventyr uden egentlig at have hovedpersonen med. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- For mig er det historierne og følelsen, der er det vigtigste. Og det er også det, jeg går efter, når jeg designer dem.

Man kan selv flytte rundt på goplens tentakler og ændre lampens udtryk en lille smule. Det gør sig gældende for mange af Anders Vejen Andersens værker.

- Jeg synes, det er sjovt, at folk selv kan være med til at lege og ændre tingene.

Anders Vejen Andersen holder af at bruge akryl i sine værker. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce

En duft af gift og gris

Hans værker er tiltænkt voksne, men han oplever, at mange tror, de er til børn. Og det gør ham ikke noget.

- Det fortæller mig, at jeg har ramt noget rigtigt. Folk siger aldrig, at de er barnlige, men når de køber noget, de siger er til børn, siger det mig, at de er på rette kurs. De store, fantastiske oplevelser er tit noget, man husker, fra man var barn. Det er dem, der lagrer sig. Det skal jo helt fortsætte. Jeg forsøger at lave noget, der kalder på de følelser.

Anders Vejen Andersen har sit arbejdsbord i stalden ved siden af galleriet. Den ene endevæg er skiftet ud med et stort vinduesparti, så han har udsigt over landskabet, når han arbejder. Han har altid ønsket sig at bo på en bakketop, og det gør han nu.

Anders Vejen Andersen og hustruen Ingrid Vejen Kristensen har tidligere haft et balletkompagni, som de turnerede verden rundt med. Her er et af kostumerne, der bruger lys som effektfuldt virkemiddel. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Kunstnerparret købte gården for tre år siden.

De havde boet et par år i København, men trængte til at prøve noget andet.

- Vi havde en lækker lejlighed i et Bjarke Ingels-byggeri. Ingrid sagde altid, at jeg altid stod henne ved døren med min værktøjskasse og spurgte, hvornår vi skulle hjem. Det er selvfølgelig i overført betydning, men I en lejlighed kan du ikke rigtig lave noget. Du kan ikke flytte væggen, hvis det er det, du vil, siger Anders Vejen Andersen, der selv sætter gården i stand.



For mig er det historierne og følelsen, der er det vigtigste. Og det er også det, jeg går efter, når jeg designer dem.

Anders Vejen Andersen



Både han og hustruen er vokset op på landet, han i Danmark og hun i et plantageområde i Sydargentina, og da de besøgte gården første gang, skete der noget.

Anders Vejen Andersen kan godt lide, at man kan lave lave om på udtrykket i sine værker. Uroen med de farvestrålende akrylkugler kan varieres i en uendelighed. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Først kom vi ind i garagen, hvor alle giftstofferne havde stået. Selv om det er 40 år siden, de var der, er der stadig den der meget specielle giftlugt. Så var Ingrid solgt lige på stedet. Da vi nåede over i mellemgangen, lugtede der af gris, og der var jeg solgt. Det tog tre minutter, og vi havde ikke engang set stuehuset.

Stalden var fuld af kattemumier, da kunstnerparret overtog den i 2017. Parret var venner med den nu afdøde kunstner John Olsen, der holdt af at bruge dyr i sine værker, så de gemte mumierne til ham. En dag var alle væk, på nær en. Anders Vejen Andersen tror, det er et dyr, der har taget dem. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Parret købte huset på stedet.

- Ejendomsmægleren mente ikke, at man kunne skrive, at det var solgt på en dag, så han skrev, at det tog tre uger, griner Anders Vejen Andersen.

Parret har døbt gården Vejenlyst.

- Vi hedder Vejen til mellemnavn, men det handler om at gå vejen og lade det drives af lyst. Både Ingrid og jeg har haft et langt liv, hvor der er arbejdet op mod deadline, men det er der ikke meget lyst i, siger Anders Vejen Andersen.

Anders Vejen Andersen er netop begyndt at sælge af sine fiske- og goplelamper. De har begge været mange år undervejs. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Anders Vejen Andersen er født i 1960, og i 1985 blev han uddannet grafisk designer fra Den Grafiske Højskole. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Videokunst i Vejenlysts galleri. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Parret har døbt gården Vejenlyst. - Vi hedder Vejen til mellemnavn, men det handler om at gå vejen og lade det drives af lyst, siger Anders Vejen Andersen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Anders Vejen Andersen bruger selv goplelamperne som læselamper. Han sørger for, at lamperne får de helt rigtige pærer, så de giver lige præcis det lys, han har bestemt, de skal give. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Det tager cirka en dag at lave en fiskelampe, men det er vigtigt for Anders Vejen Andersen, at det foregår i det rette tempo. Han har været vant til at arbejde op mod stramme deadlines i store dele af sit liv, og det gider han ikke mere. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce