Annonce
Danmark

Skuespiller Søren Spanning er død

Skuespiller Søren Spanning, der er aktuel i DRs dramaserie "Borgen".

Den 68-årige skuespiller Søren Spanning døde onsdag. Han efterlader sig sin hustru og tre børn.

Skuespiller Søren Spanning døde onsdag, oplyser hans familie til Ekstra Bladet.

Han blev 68 år.

Søren Spanning er kendt for en lang række roller i dansk film. Blandt andet spillede han statsminister i DR's dramaserie "Borgen", ligesom han havde roller i "Taxa", "Ørnen" og "Krummerne".

I 1995 blev han udnævnt som Ridder af Dannebrog, og i 2016 modtog Søren Spanning Osvald Helmuth-prisen for at have lagt dansk stemme til karakteren Lord Voldemort i Harry Potter.

Skuespilleren efterlader sig sin hustru, skuespillerinde Karen-Lise Mynster, og børnene Jasper, Line og Rosalinde.

I 2014 blev Spanning ramt af en hjerneblødning, der betød, at han blev kørestolsbruger.

Siden fortalte han i 2016 til Ekstra Bladet, at hjerneblødningen havde gjort ham lam i venstre side, og at han var "vred over det".

I begyndelsen af 00'erne fik han konstateret leukæmi, men kæmpede sig gennem sygdommen med hjælp fra en stamcelledonor.

Sygdomsforløbene gjorde, at han ikke har optrådt i mange film de seneste år.

Ifølge filmsiden IMDb spillede han senest med i kortfilmen "Afvej" i 2015.

Debuten på det store lærred kom i 1976, da han spillede en journalist i filmen "Kassen stemmer".

Samme år blev han uddannet fra Aarhus Teater, hvor han var ansat frem til 1980. Herefter fulgte syv år på Det Kongelige Teater. Her spillede han blandt andet titelrollen i "Hamlet" i 1982.

Skuespilleren har været vidt omkring på danske scener. I 2004 var han hovedkraft bag dannelsen af Det Fri Teater, hvor han for egen regning satte Tjekhovs "Mågen" op. Her spillede han desuden selv den tidligere leder af Sovjetunionen Josef Stalin i "Mesterklasse".

Spannings datter Rosalinde Mynster er trådt i forældrenes fodspor og er i dag selv skuespiller med større roller i dansk film.

Hun er blandt andet kendt fra "En kongelig affære" og "Badehotellet".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce