Annonce
Assens

Skubber søges: Røde Kors mangler frivillige

Pernille Steen er aktiv i forsøget på at få flere frivillige på Korsvang. Her er hun sammen med 91-årige Jens Henriksen, der er frivillig skubber. Foto: Rasmus Vestergaard
Røde Kors i Assens har brug for flere frivillige som besøgsvenner og skubbere til bofællesskaberne Skelvej og Korsvang. På Korsvang ønsker man en frivilligbank med 20-30 personer, der kan melde sig til, når de vil hjælpe til et arrangement.

Assens: Frivillig arbejdskraft er ofte uvurderlig for foreninger og lignende, men den kan også være svær at skaffe. Det har vi på Fyens Stiftstidende tidligere beskrevet som et problem hos diverse idrætsforeninger - blandt andet tennisklubberne - i Assens Kommune, men også hos Røde Kors Assens har de brug for flere frivillige.

Det oplyser Margit Thurøe, der er leder af besøgstjenesten for Røde Kors i Assens.

Hun fortæller, at de mangler frivillige besøgsvenner og frivillige til at køre en tur på dobbeltcykel med beboerne på Bofællesskabet Skelvej. De mangler også frivillige, såkaldte skubbere, der kan skubbe plejehjemsbeboere rundt i kørestol fra værelset til kaffestuen.

Annonce

En del af familien

På Bofællesskabet Korsvang har de også et ønske om at få flere frivillige. Det fortæller Pernille Steen, der er aktivitetsmedarbejder og en af dem, der går forrest i forsøget på at skaffe mere frivillig arbejdskraft.

- Vi har jo alle travlt i hverdagen, og det er jo ikke sådan, at man er bundet til at møde op hver tirsdag, men hvis man kan byde ind med en time den ene eller anden dag.

Som det er nu, er der tilknyttet mellem otte og ti frivillige, der hjælper med alt fra sangdage til bankospil, men Pernille Steen håber at kunne skaffe endnu flere.

- Drømmen er at vi laver en frivilligbank med måske 20-30 personer, som vi kan tage fat i. Så kan de melde ind, hvem der kan hjælpe, når vi har et arrangement, fortæller hun.

Som frivillig bliver man en del af et fællesskab, ja næsten en familie, fortæller Pernille Steen, og det er den familie, hun gerne så flere blive en del af.

- Man skal bare have lyst til at give en hjælpende hånd og være en del af fællesskabet. Og så bliver man jo omgivet af en fantastisk mængde livserfaring og livshistorier.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce