Annonce
Odense

Skrumpelever og kræft: Hepatitis-virus tæt på at være under kontrol blandt socialt udsatte

Annelise Davisen, sygeplejerske på Behandlingscenter Odense, fremhæves for sin vedholdende behandling af stofbrugere med hepatitis c siden 2009. I dag er sygdommen tæt på at være under kontrol, da 90 procent af brugerne er blevet testet, og 85 procent af dem blevet behandlet. Det betyder, at der er færre tilbage til at smitte andre. Foto: Ulrik Sass
I 2000'erne var op mod 90 procent af alle, som tog stoffer via en sprøjte smittet med hepatitis c. I dag er den dødelige sygdom under kontrol på Behandlingscenter Odense, bl.a. takket være en lille gruppe ildsjæle. Vi mødte en af dem.

Onsdag i denne uge var en speciel dag for Annelise Davidsen, sygeplejerske som siden 2002 har arbejdet med nogle af de mest udsatte på Behandlingscenter Odense.

Som hun stod der blandt kollegerne med et diplom som det synlige bevis på, at 11 års intensiv arbejde havde båret frugt, var hun lidt forlegen ved den meget opmærksomhed, blandt andet fra rådmand Brian Dybro (SF), som kaldte hende "en særlig medarbejder".

Anledningen skyldes hepatitis c, et virus som FN's Verdenssundhedsorganisation, WHO, har erklæret krig, fordi det på årsplan er skyld i omkring 400.000 dødsfald, oftest på grund af leverkræft.

Tilbage i 2000'erne var omkring 90 procent af de stofmisbruger, som tog deres stoffer intravenøst, smittet med hepatitis c. Af dem blev op til 80 procent kroniske og altså var i stand til at smitte hele livet. Men i 2009 gik Behandlingscenter Odense og sygeplejerske Annelise Davidsen ind i et samarbejde med infektionsmedicinsk afdeling på OUH, og siden er udviklingen kun gået en vej, den rigtige.

Annonce

Nu er du rask

Tallene er nu så langt nede, at man er tæt på at have sygdommen under kontrol - blandt andet fordi man har nået WHO's milepælsmål om at teste 90 procent af brugerne og behandle mindst 80 procent.

Ved at have behandlet hovedparten er der ikke så mange tilbage, der kan smitte.

Men hvorfor er hun blevet ved med at tro på projektet i alle årene, selv da nogle af dem, der ellers var erklæret raske, blev smittet igen, fordi de delte injektionsudstyr med andre?

- Jeg er sygeplejerske, og jeg kan se, at det nytter, siger hun.

- Du ser også folks umiddelbare glæde, når de får at vide, at virus er væk og ”nu er du rask”. Det er også inspirerende.

Åreknuder i spiserøret

Hepatitis c er en sniger af en sygdom, for de fleste mærker ikke umiddelbart, at de er smittede. Der kan gå årtier, hvor man ikke mærker noget, men så kommer virkningen til gengæld også:

Først og fremmest i form af skrumpelever, som igen kan give åreknuder i spiserøret og væske i bughulen. Det kan senere også påvirke hjernen.

- Har man åreknuder i spiserøret, risikerer man at dø af en blodstyrtning, hvis der går hul på en af dem. Men det er heldigvis sjældent, det går så galt, fortæller Annelise Davidsen.

- Og her finder vi typisk folk, inden de får skrumpelever.

Ikke mine normer

Men hvordan får man mennesker, som ofte har et kaotisk liv, i behandling og sikrer, at de tager deres medicin?

- Vi prøver at være så fleksible som mulige og lægge behandlingen samtidig med, at de alligevel er her på centret for at få deres medicin, siger Annelise Davidsen.

- Og så betyder det også noget, at jeg kender brugerne og ved, at deres liv lige nu er så kaotisk, at det ikke nytter noget at begynde en behandling. Der har været brugere, som jeg i flere år har fulgt på den måde, indtil den rigtige lejlighed bød sig. Og i sådan en situation er det vigtigt at kunne handle her og nu - og det har vi kunnet takket været lægerne på infektionsmedicinsk afdeling.

Det handler om at tage hensyn til brugernes situation:

- Det er vigtigt, at jeg accepterer, at det ikke er mine normer, der skal være bestemmende for, hvordan de skal leve deres liv. Og have en forståelse for, hvorfor de lever deres liv, som de gør, siger Annelise Davidsen.

Ikke mange der stopper

- Ingen her ønsker at være afhængig af heroin og få et miserabelt liv, men en stor del af dem, der kommer her, har haft en svær opvækst og et svært liv. De har ondt i sjælen, og derfor er det heller ikke så simpelt som bare at trappe ud af stofferne, og så har man det godt. Jeg ser misbruget som et symptom på et svært liv - det er ikke årsagen. Og derfor hjælper det heller ikke noget at fjerne det, for det svære liv er der stadigvæk.

- Jeg får tit spørgsmålet: Er der mange, der kommer ud af det? Nej, det er der ikke, siger Annelise Davidsen.

- Men vi hjælper dem til, at deres liv bliver bedre og mindre problemfyldt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce