Annonce
112

Tysk marchmusik virker: DSB spiller skrup-af-musik otte steder i landet

Chef for stationsservice i DSB Jørgen D. Rasmussen har gode erfaringer med at spille høj musik på steder, hvor folk tager uønsket ophold. Arkivfoto:
DSB har gode erfaringer med at spille musik på steder, hvor man ikke ønsker folk slår sig ned for længe ad gangen.

Det er typisk tysk marchmusik eller klassisk musik af den lidt støjende slags, der bliver spillet på steder, hvor DSB ikke ønsker, at folk tager ophold for længe ad gangen.

"Skrub af-musik" bliver det kaldt i visse sammenhænge, og det virker, fortæller DSB's chef for stationsservice, Jørgen Rasmussen.

Konservatives rådmand i Odense, Søren Windell, har netop foreslået høj musik som løsning på problemerne med folk, der tager uønsket ophold i den ny p-kælder under Thomas B. Thriges Gade i Odense Centrum, og spørger man DSB, virker metoden.

- Vores erfaringer er overvejende gode. De fleste steder, hvor vi har etableret det, har det hjulpet rigtig godt. Det er jo ikke pænt at sige det, men det er jo sådan noget musik, som en del ikke bryder sig om at høre på. For eksempel tysk marchmusik eller den slags. Det er musik, som nogen har fundet ud af, at det ikke er behageligt at lytte på i længden - for de fleste. Nogle gange stopper vi med det igen, fordi effekten være dalende efter en periode, men oftest gør vi det, at vi i stedet skifter musik, siger Jørgen Rasmussen.

DSB spiller for øjeblikket musik seks til otte steder på stationer rundt omkring i landet, lyder hans vurdering.

På Hovedbanen forsvandt behovet for musik efter den havde braget ud af højtalere ved indgangen mod Reventlowsgade i nogle år, men på stationen i Vejle spiller den stadig. Her har den været siden 2014, og er et af de steder, det har været længst, siger DSB-chefen.

Annonce
På området mellem forhallen på Vejle Banegård og tunnellen under sporene har DSB tidligere haft problemer med, at en gruppe slog sig ned og røg hash mm. Musikken fik dem til at fortække. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Få klager

- I Vejle virker det godt i området mellem forhallen og tunnellen under sporene. Vi havde døjet med, at nogle folk tog uønsket ophold på mellemstykket og stod og røg stærk tobak og andet. Det gør de ikke, når musikken spiller, har det vist sig, siger Jørgen Rasmussen, der stort set ikke har oplevet klager over musikken i al den tid, metoden er blevet brugt af DSB.

- Vi har fået ganske få klager, men det er minimalt. Langt de fleste, der færdes i de områder, hvor vi spiller musik på den her måde, forstår jo udmærket hensigten. Og vi har jo altid kun musik på steder, hvor man normalt ikke ville opholde sig, forklarer han.

For nogle år siden blev en stor cykelparkeringskælder sat i stand og opvarmet i Lyngby, og her suppleres musikken med kameraovervågning for at skabe tryghed, fortæller Jørgen Rasmussen.

Kameraovervågning har de også på Odense Banegård Center, hvor de ikke har problemer med festende unge eller andre, der tager uønsket ophold i P-huset, fortæller Marie Lindeberg fra ATP-Ejendommes presseafdeling.

- Men vi har også både vagter om eftermiddagen og aftenen og dele af natten. Og selvfølgelig videoovervågning, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Assens

5 små valgsteder sparet væk

Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce