Annonce
Debat

Skru ned for teknologien og op for skaberkraften

Gitte Ørskou

Forleden stod en lille pige og græd hjerteskærende ude på gangen. Det var på min arbejdsplads, kunstmuseet Kunsten i Aalborg, hvor vi godt nok ofte har besøg af børn, men meget sjældent ser dem græde. Den lille pige var afsted med sin børnehave, og de havde været på museet i flere timer, både i udstillingerne og i det kreative værksted, Kunst-Lab. Da vi spurgte ind til den lille pige, fremstammede hun hikstende "Jeg vil ikke hjem". Hjem kom hun dog til sidst, efter at pædagogerne havde forsikret hende om, at hun nok skulle komme tilbage en dag, og med røde øjne og et smil på læben forlod pigen museet med sin pædagog i hånden.

Inden pigen brød ud i gråd, havde hun tilbragt mange timer på museet. Fordybet i kunsten og i hændernes arbejde. I en tilstand, hvor jeg gætter på, at hun har glemt alt omkring sig, fordi den kreative proces og det kunstneriske "nu" overmandede hende og hensatte hende i en særlig tilstand af væren. En tilstand, som mange af os sikkert kan huske fra vores børneliv, hvor vi havde en mere umiddelbar tilgang til kunsten og det kreative, end mange voksne har i dag. Vi blev sat til at tegne, lege med modellervoks, se film og læse bøger. Og i dag i tager mange af os vores egne børn med på biblioteker og museer, så hele dagen ikke henslæbes foran tv'et eller iPad'en.

Netop i kunstens verden finder vi et fællesskab, hvor børnene både bruger sig selv på en måde, der er meningsfuld, og samtidig er om ikke underholdt, så i hvert fald aktiveret og oplyst. Det er jo i kreativiteten, at vi først møder vores børn. Når de er spæde, så er næste skridt efter de elementære behov jo at sætte ind med kreativitet. Vi synger for dem. Giver dem kridt i hænderne, så de kan udfolde sig. Forærer dem små trommer og xylofoner. Læser bøger for dem. For små børn er kreativ udfoldelse en naturlig forlængelse af den omsorg, de kræver. Det er så vores opgave som voksne at lade kreativiteten udfolde sig og perspektiveres via børns møde med kunsten. At forstå et begreb som tilgivelse gennem læsning af Astrid Lindgrens bøger. Få dem til at reflektere over ensomhed gennem mødet med Wilhelm Freddies billeder. Lade dem lære om henførelse gennem Beethoven.

Mange børn har et helt umiddelbart forhold til kunsten, som de fordomsfrit møder med deres kreativitet som kilden til interessen. Musik- og billedskolerne, hvor de møder engagerede og passionerede undervisere, som selv udøver deres fag, spiller en væsentlig rolle for deres fortsatte interesse og udvikling. Kreativitet er ikke bare bevidstløs aktivering på børnenes vej til voksenlivet, men spiller en aktiv rolle for deres identitetsdannelse. Evnen til at fortabe sig i en proces og give sig hen til det flow, som kreativ skaben fordrer, kan geare et barn til rigtig mange af de processer, det møder i voksenlivet. Det lyder, indrømmet, en kende højpandet. Men stik et barn et farvekridt eller lad det gå på opdagelse i et Asger Jorn maleri, og du vil opdage, at det lunhurtigt giver sig hen til den kreative proces.

I dag har en kolossal digital udvikling fundet sted i børns dagligdag - i dagtilbud, i skolen og privat i fritiden. Samtidig har en digitaliseringsbølge i de senere år gennemskyllet den museale kunstformidling. Online platforme, IPads og touch skærme har skabt adgang til store museers samlinger og gjort delingen af kunstens verden mulig i hidtil uset omfang. Nyt land er opdyrket, men måske er vi i Danmark ved at tørkelægge det område, der hedder børns leg og kreative evner i det direkte møde menneske til menneske. Det er ikke længere kridtet, barnet får stukket i hånden, men en iPad. Samtidig vokser børn i Danmark op i et mere og mere målstyret samfund og skoleliv og i en mere og mere digital hverdag. Og det kan se ud til at have negativ effekt på børns kreative kompetencer og evne til divergent tænkning. Det er noget, vi som museer må forholde os til. På Kunsten i Aalborg kalder vi modsvaret for Kreativitarium: et tre-årigt projekt for børn og unge, hvor vi som museum vil slå på tromme for kreativitetens vigtighed.

Kunstens Kreativitarium reagerer på et samfundsproblem, der - især inden for daginstitutions- og folkeskoleområdet - inddæmmer børns rammer for via leg og kreativ udfoldelse at dannes som mennesker. Vi hører ofte om stressede børn og unge i medierne, der er ramt af samfundets stigende krav om resultater og optimering, skolens læringsmål, nationale tests, PISA mål samt et online liv præget af tidskrævende digitale medier, der betyder, at børn mister grundlæggende færdigheder som at tegne, lege og bruge deres fantasi.

Kongstanken er at skabe et laboratorium for børns kreativitet. Drivkraften er at give børn skaberkraft og lyst til egen læring og dannelse. Samtidig er det vores tese, at vi med det rum, vi tilbyder - et kreativt helle, en opladestation i en kaotisk omverden - kan møde børns behov for ro og nærhed. Vi tror på, at børn vil vokse, socialt, mentalt og fysisk i mødet med Kunstens Kreativitarium, hvor det ikke er præstationen, men processen i sig selv, der er vigtig. Måske er det bare et lille skridt på vejen. Men vi tror på, at vejen til et mere kreativt samfund starter med at droppe teknologien og lade børnene møde kunstens og deres egen skaberkraft. Hellere endnu en fire-årig, der grædende ikke vil forlade et kunstmuseum, end en flok teknologisk fastfrosne individer, der har mistet evnen til at blive revet med og blive begejstret af deres egen skaberkraft.

Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Liveblog: Kirkeminister dropper at arbejde for åbne kirker i påsken

Annonce