Annonce
Navne

Skrottede landmandslivet: Nu sælger Mikkel brugte bildele og har eget firma

Mikkel Bindzus har som en af formenlig få først taget en mekanikeruddannelse, så en landbrugsuddannelse - for så at hoppe tilbage til autobranchen. Foto: Katrine Becher Damkjær
Mikkel Bindzus hoppede fra mekanikerfaget for at blive landmand, og det blev han. Men ikke ret længe, for han har i stedet kastet sig over branchen for brugte autodele.

Svendborg: Nogle tager den lige vej, og så er der folk som Mikkel Bindzus.

Ved årsskiftet overtog han Autogenbrug Svendborg på Aasiaatvej i det nordlige Svendborg, og det er der ikke meget logik i, hvis man ellers vælger at slå ned på kalenderåret 2013.

- Jeg blev godt nok udlært som mekaniker ved Skårup Auto Service i 2004, og det var egentlig lidt tilfældigt, at det lige blev bilbranchen. For biler har godt nok altid trukket i mig, men jeg har også interesseret mig for landbruget, siden jeg gik i korte bukser, fortæller 36-årige Mikkel Bindzus, da vi møder ham i hans nye virksomhed.

Efter læretiden fik han job hos Ørbæk Autogenbrug og trivedes fint med dét - der var bare det, at han stadig havde landmandsdrømmene.

- Så i 2013 tænkte jeg, at nu skulle det være. Og så sagde jeg mit job op og begyndte at læse til landmand, siger han.

Annonce

Mikkel Bindzus

Er 36 år og fra Skårup.

Fik svendebrev som mekaniker hos Skårup Auto Service i 2004.

Arbejdede efterfølgende ved Ørbæk Autogenbrug, men sagde op i 2013 for at uddanne sig til landmand.

Blev uddannet landmand i 2016, men forlod faget til fordel for et job som sælger hos Autogenbrug Svendborg i 2016.

Overtog virksomheden ved årsskiftet 2019/2020.

Bor i Gudbjerg og er gift med Ann Pilegaard Bindzus.

Hylden og hustruen

Faglært landmand blev Mikkel Bindzus i 2016, og et job fik han også - på Davidsgaard ved Gudbjerg, hvor han havde været i praktik.

- Jeg var rigtigt glad for det og tænkte, at nu var jeg på den rigtige hylde, siger han og vedgår, at det hurtigt ændrede sig.

For han har også altid haft en selvstændig i maven, og selvstændig landmand er ikke noget, man bare lige bliver.

- Samtidig passede de skæve arbejdstider ikke så godt med familielivet, så da jeg efter bare 14 dage fik tilbudt et job som sælger her, besluttede jeg at sige ja, fortæller Mikkel Bindzus, som desuden beretter, at virksomhedens nu tidligere indehaver, Bent Bruhn Pedersen, ret hurtigt lod forstå, at han godt så småt kunne se sig selv i en pensionistrolle.

- I starten skubbede jeg det lidt til side, men når jeg kom fra arbejde, kunne min kone høre på mig, at jeg var interesseret. Så hun skubbede på, og jo mere jeg tænkte over det, jo mere boblede det i mig, så for halvandet år siden spurgte jeg pænt, om jeg måtte købe det. Og så begyndte vi at arbejde på det, siger Mikkel Bindzus.

Sund virksomhed

Når det kommer til fremtiden for det otte ansatte store autogenbrugsfirma, er han fortrøstningsfuld.

- Jeg synes, det er en sund virksomhed. Den har et godt og sundt fundament i form af en stor kundekreds, og samtidig er der potentiale for udvikling, siger Mikkel Bindzus, der har noteret sig, at tendensen går mod mere genbrug, og at der sker nye ting på asfalten.

- Der kommer flere og flere el- og hybridbiler, og de går jo også i stykker og skal bruge stumper. Så det ser vi frem til at arbejde med, siger Mikkel Bindzus, der ikke går rundt i den tro, at han står foran en fremtid med klassiske kontortider.

- Jeg får svævende arbejdstider, men det er okay. Det hører med, når man er selvstændig, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce