Annonce
Odense

Skrottede bycykler kan give mere læ og flere toiletter i Odense

Alle greb en bycykel, da de under stor bevågenhed blev taget i brug i 2010. Men siden lod odenseanerne dem stå igen. Bycykelsystemet kom aldrig rigtig op at køre, fordi man kun kunne køre fra en cykelstation til en anden. Og med tiden forsvandt mange af dem, fordi de ikke kunne spores. Nu bliver det gamle system formentlig skrottet. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Tirsdag skal politikerne i By- og Kulturudvalget beslutte om man skal skrotte bycyklerne i Odense. Gør man det kan det give mulighed for flere læskærme ved bussen og offentlige toiletter i byen.

Skal man skrotte det forældede bycykelsystem i Odense og erstatte det med et nyt? Eller skal man helt droppe bycyklerne, og få mere byudstyr i form af flere læskærme, elektriske cykelpumper og offentlige toiletter i byen?

Det er dybest set de spørgsmål, politikerne i By- og Kulturudvalget nu bliver stillet overfor, når man skal afgøre, hvad der skal ske med det udskældte bycykelsystem fra 2010. Som vi dokumenterede i Fyens Stiftstidende i august, så bruges de nuværende knapt 100 bycykler kun syv gange om dagen. Dertil kommer et mindre antal pendlercykler.

Og embedsværket på Odense Slot, hvor forvaltningen holder til, hælder da også mest til at skrotte hele systemet, der også har fået skarp konkurrence fra flere firmaer, der udlejer elløbehjul.

"Dele-løbehjulene har tilsyneladende fundet et hul i markedet og bruges flittigt. Omvendt fungerer løbehjulene kun på en forsøgsordning, der skal evalueres omkring årsskiftet. Da brugen af de nuværende bycykler er forsvindende lavt og da el-løbehjulene i store træk leverer den samme ydelse som bycykler, vurderer forvaltningen, at det er mest hensigtsmæssigt at vente med at introducere en eventuel ny bycykelordning indtil el-løbehjulenes fremtid er afklaret. Det er et område, hvor markedet flytter sig hurtigt og hvor det vil være fornuftigt at se tiden an".

Sådan lyder konklusionen i oplægget til politikerne.

Annonce

Bycykler og byudstyr

I 2009 indgik Odense Kommune en 15-årig aftale med firmaet AFA JCDecaux om at levere byudstyr som infostandere, offentlige toiletter, læskure til busstoppesteder og elektriske cykelpumper. Med i aftalen var etablering af en bycykkelordning med op mod 250 bycykler og pendlercykler - fordelt på 10 stationer rundt om i byen. Udstyret blev leveres gratis mod at firmaet kunne sælge reklameplads på henholdsvis den ene side af infostanderne og på læskurene. Aftalen kunne først opsiges fra begge parter med virkning fra 2022, hvis nogen ønskede at komme ud af den.

Bycyklerne blev aldrig et hit. I 2014 viste en opgørelse, at de blev brugt cirka 12 gange om dagen. I sommer viste en ny opgørelse, at tallet var faldet til syv. Antallet af bycykler er i dag under 100.

Uden gps

Aftalen om det nuværende bycykelsystem blev indgået med firmaet AFA JCDecaux i 2009 og de første cykler kom på gaden i 2010. Da der var flest, var der over 200 bycykler på gaden, men de kom aldrig ud at køre. Blandt andet fordi man kun kan køre fra en bycykelstation til en anden. Der er 10 af dem i byen, men flere er flyttet rundt, fordi byen bygges om på grund af letbanen. Og da cyklerne heller ikke er udstyret med gps, så er mange af dem ganske enkelt forsvundet gennem årene.

Og spørger man politikerne i udvalget, er de forbeholdne overfor de tilbud, der er lagt på bordet. Ikke mindst et tilbud om at rulle et helt nyt bycykelsystem ud.

- Vi skal ikke fortsætte med den aftale vi har i dag. Hvis vi skal lave nye aftaler, så skal det være på et helt andet grundlag, end man lavede i 2009, siger Anders W. Berthelsen (S), der ikke umiddelbart ser et behov for et nyt stort bycykelsystem med over 350 gps-sporbare cykler. Om en aftale om mere byudstyr kan være vejen frem, har han ikke lagt sig fast på.

Mere skarp er by- og kulturrådmand Jane Jegind (V).

- Vi skal ikke have et nyt bycykelsystem. Tiden er løbet fra det og uanset hvor mange lappeløsninger vi har lavet, så er det aldrig kommet til at køre. Behovet er der ikke, siger hun.

Tre toiletter eller 18 læskærme

I forvaltningens foreløbige forhandlinger med AFA JCDecaux er man nået frem til, at man ved helt at droppe et bycykelsystem, kan veksle cykelsystemet til cirka 18 buslæskærme, cirka tre offentlige toiletter eller cirka 60 elektriske cykelpumper.

Forvaltningen vurderer også, at det vil være mest oplagt er at få lidt af hvert, hvis man ønsker mere byudstyr i stedet for bycykler. Nye læskærme vil i givet fald blive smallere udgaver uden reklamer - men stadig gode nok til at give passagerne i den kollektive trafik læ, når de venter på bussen. Til gengæld kan der lure en ekstraregning til kommunen, hvis man skal forbinde nye offentlige toiletter og cykelpumper eller lave om på vejforløb eller lignende, for at få plads til det nye udstyr.

- Det er noget af det vi godt kan være bekymrede over. For økonomien er en vigtig faktor i det her, siger Kristian Guldfeldt (K).

Når bycykelsystemet har det svært er det i øvrigt ikke kun fordi teknologien er forældet, og systemet er udsat for hård konkurrence fra elløbehjulene. For odenseanerne har i høj grad deres egen cykel.

Ifølge By og Kulturforvaltningen, ejer 79 procent af odenseanerne mindst én cykel - det er syv procent flere en landsgennemsnittet. Derfor vil et bycykelsystem også i høj grad henvende sig til pendlere eller turister, og ikke den almindelige odenseaner. Og i dag er det også muligt at lease en cykel på en abonnementsordning - noget der også henvender sig til pendlerne.

Politikerne beslutter sig på et møde tirsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce