Annonce
Erhverv

Skrotgigant: Rokade og spareplan skal give nyt plus

Jens Hempel-Hansen, ejer af familievirksomheden H.J. Hansen, der både driver genvinding og vindivision i koncernen, hvor der nu er sat et nyt hold i direktionen og i bestyrelsen. Arkivfoto
Der er sat et nyt hold på direktionsgangen, indtrådt en ny bestyrelsesformand og lanceret en spareplan på mellem 10-15 millioner kroner. Det skal give plus for tredje år i træk i den fynske genvindings- og vinkoncern H.J. Hansen.

Investeringer på 100 millioner kroner over de seneste år, en ny bestyrelsesformand og to nye direktører tilsat en spareplan på mellem 10 og 15 millioner kroner. Det skal være med til at øge overskuddet i genvindingskoncernen H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S og i holdingselskabet bag, som også indeholder vindivisionen.

Sådan lyder forventningen fra ejer Jens Hempel-Hansen i familievirksomheden, der i 130 år har indsamlet og behandlet skrot for at udvinde bl.a. dyrebare metaller.

- Jeg tror på, at vi kommer i plus i år på koncernniveau, som også indeholder vindivisionen, siger ejeren.

Han har netop sat et helt nyt hold med Mogens Bach Christensen som adm. direktør, Steffan Simpson Jonasen som direktør for økonomien og Christian Pagaard Junker i spidsen for bestyrelsen i såvel holdingselskabet som genvindingskoncernen.

- Der er en del udskiftninger, og det er min klare forventning, at vi har sat et godt hold nu, som kan være med til at få fuld effekt at de moderniseringer og investeringer, vi har gennemført de senere år, siger han.

Det er bl.a. den nu aftrådte direktør Torben Nørgaard Hansen og økonomidirektør Stig Lumby, der i løbet af de seneste tre et halvt til fire år har været med til at modernisere virksomheden. Det kunne man allerede se effekten af i 2016/17-regnskabet, hvor det blev til et plus efter skat på 10 millioner kroner. Året før stod der et minus på 53 millioner kroner på bundlinjen før skat.

- Det var helt klart de første tegn på, at det arbejde, som Torben og Stig stod i spidsen for havde effekt, siger Jens Hempel-Hansen i dag.

Annonce

Lille plus i milliardfirma

Sidste år skabte genvindingsdelen af virksomheden et beskedent plus på 600.000 kroner før skat, og det er fortsat afgiften på deponi, der tynger virksomheden, der trods alt omsatte for 1,7 milliarder kroner i den division alene.

- Det koster os mellem 17 og 18 millioner kroner om året, selv om vi har investeret i teknologi, der reducerer den andel af affald, vi skal deponere, siger Jens Hempel-Hansen, der ikke forventer, at den nye ledelse kan ændre på det.

- Det er kun politisk, vi kan gøre os forhåbninger om, at der sker ændringer, siger han.

Til gengæld glæder han sig over, at der generelt i samfundet - også blandt politikerne - er blevet sat fokus på genvinding og den grønne tankegang, som har hersket i hans virksomhed i generationer.

- Det har vi jo gjort i 130 år, så det er dejligt, at andre også har opdaget genvinding, hvor godt det kan være. Der er meget fokus på genvinding for alle produkter, og det kan kun gavne vores forretning, mener han.

- Vi kan mærke det. Den måde vi behandler jern og metal skal man også bruge på plastik-området, hvor Danmark har været et forbrændingsland, hvor man vil genanvende det i stedet for. Vi kan kun klappe i hænderne over den udvikling, der er sat i gang, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

KMD Cup kommer til Odense

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Sydfyn

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Annonce