Annonce
Erhverv

Skraldemænd nedlagde arbejdet i vrede over artikler

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Nordjyske skraldemænd mener, at artikler i medie tegner forkert billede og nedlagde kortvarigt arbejdet.

Skraldemændene ved Aalborg Kommune nedlagde tirsdag morgen arbejdet.

Det skete i protest mod skriverier i det regionale medie Nordjyske.

- Der er tegnet et billede af et dårligt arbejdsmiljø. Og beretningen er bare fortsat, selv om mange af tingene - som kommer fra anonyme kilder - simpelthen er ukorrekte, sagde Jan Jessen, der er 3F-tillidsmand ved Aalborg Renovation, tirsdag formiddag til selv samme medie.

Avisen har i flere artikler beskrevet arbejdsforholdene for de nordjyske skraldemænd.

I artiklerne har der blandt andet været tegnet et billede af, at skraldemændene er bange for at brokke sig.

Men det afviser tillidsmanden.

- Folk er jo rystede over den beskrivelse. Vi har alle muligheder for at komme til orde via de organer, der er herude, siger Jan Jessen.

Han tilføjer, at der jævnligt laves undersøgelser af arbejdsklimaet, og her ligger man ifølge tillidsmanden altid i top.

Han erkender dog, at der tidligere har været problemer med ondt i arbejdsmiljøet.

Men det handler ifølge tillidsmanden primært om en tidligere tillidsmand og to medarbejdere, der ikke længere er ansat.

Det er et overstået kapitel, mener tillidsmanden.

Det blev besluttet at nedlægge arbejdet i tre timer, og klokken 10.30 kørte skraldebilerne igen ud for at hente affald.

Chefredaktør Søren Christensen fra Nordjyske mener ikke, at der er noget at udsætte på avisens artikler.

- Vi har masser af kilder, og nogle er anonyme, og vi ved, at det er et kontroversielt greb, men vores dækning holder vand.

- Vi stiller folk til ansvar, så det er helt klassisk journalistik, siger Søren Christensen til TV2 Nord.

/ritzau/

Annonce
Artikel i Nordjyske
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce