Annonce
Faaborg-Midtfyn

En tilfældig morgen: Flere end hvert tredje barn kører uden lys på cyklen

Manglende lys på cyklerne var også tilfældet for et år siden på den trafikerede Rolighedsvej. Arkivfoto: Kim Rune
Et stort antal børn cykler uden lys på cyklen til skole i vintermørket. Det viser et besøg en tilfældig morgen på Nordagerskolen i Ringe, hvor avisens optælling viste, at mange børn ikke har lys på cyklen.

Ringe: Personbiler, busser, lastbiler, fodgængere og cyklister i alle størrelser. Rolighedsvej i Ringe er, på trods af navnet, alt andet end rolig i morgentimerne.

Med både Nordagerskolen, Ringe Fri- og Efterskole, Midtfyns Gymnasium og børnehaven 1000Fryd tæt ved den trafikerede vej skal bilisterne være ekstra vagtsomme her i vintermørket. Og faktisk skal bilisterne være mere end ekstra forsigtige.

Et stort antal børn og voksne cykler nemlig helt eller delvist uden lys, viser avisens undersøgelse. Den blev foretaget en tilfældig morgen foran Nordagerskolen, og resultatet var skræmmende.

Hver tredje cyklist havde enten undladt lygterne helt, skjult lygte bag taske eller jakke, glemt den ene, eller også var de så strømsvage, at de var umulige at se i mørket. Ser man isoleret på børnene, var tallet næsten oppe på to ud af fem, som ikke havde lovpligtigt lys på.

Det er et frygtelig højt tal, mener Per Fuglsang Midtgaard, skoleleder på Nordagerskolen.

Nordagerskolen plejer at lave en kampagne, når dagene begynder at blive kortere, men i år har skolen faktisk glemt det. Han understreger i samme ombæring, at han ikke mener, at skolen har et egentligt ansvar i sagen. - Ansvaret er selvfølgelig hos forældrene, men vi ønsker at støtte op om opgaven, siger Per Fuglsang Midtgaard.

- Det værste, der kunne ske, ville jo være, at et barn kom til skade på vej til skole, lyder det fra skolelederen.

Annonce

Find hjælp hos Cyklistforbundet

Cyklistforbundet har netop lanceret en ny hjemmeside, hvor man blandt andet kan læse meget mere om at blive set i mørket.

Jane Kofod fra Cyklistforbundet opfordrer forældrene til at få tjekket børnenes cykler for at sikre, at de har en synlig og lovpligtig cykellygte foran og bagved.

Skal man investere i lygter, er det vigtigt at sikre sig, at de lever op til lovens krav.

Desuden anbefaler Cyklistforbundet, at man enten køber fastmonterede batterilygter, eller nav-monterede dynamolygter. På den måde sikrer man, at børnene i hvert fald ikke kommer af sted uden lys.

Læs mere på www.cyklistforbundet.dk/lygter.

Ingen bedring

For præcis et år siden lavede avisen en lignende undersøgelse, og også her var resultatet bekymrende. To morgener blev der registreret cykler uden lys, og på mindre end en halv time blev der begge dage registreret gennemsnitligt 20 cyklister uden lygter på, alene ude foran Nordagerskolen.

Denne gang var placeringen også foran Nordagerskolen for at tælle, om alle - ung som gammel - husker at gøre sig synlig i trafikken. Det var 8. december fra klokken syv, og indtil klokken ringer ind for skolens elever klokken 8.10.

Som tiden skred frem, kom der flere og flere cyklister med forskellig grad af synlighed - især de helt unge mennesker var på vej til endnu en skoledag. Avisens reporter talte over 110 cyklister på vejen denne morgen, og da klokken ringede ind, var resultatet klart: Mange cykler uden lys.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Fyns Politi. Men på baggrund af avisens undersøgelse vil Nordagerskolen nu få skrevet ud på deres intranet til forældrene og huske dem på at få tjekket op på børnenes cykellygte-situation.

Tidligere års kampagner har, ifølge Per Fuglsang Midtgaard, givet gode resultater, og forældrene tager godt imod hjælpen. Skolelederen er ganske sikker på, at det nok skal blive rettet op hurtigt.

Det er svært at se cykler uden lys på i morgenmørket. Men dem er der mange af - også da avisen var på plads på Rolighedsvej forleden. Foto: Jonas André Sørensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Faaborg-Midtfyn

Gypsy-jazz i verdensklasse

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce