Annonce
Assens

Skrot dem hurtigst muligt: Kommunens elever klarer sig dårligere i nationale test

Skrot de nationale test, for de siger ingenting om elevernes faglige niveau. Arkivfoto: Hans Henrik Østergaard
Det betyder ingenting, hvordan eleverne klarer sig i den nationale test. Derfor er det ligegyldigt, at de i år går tilbage, mener formanden for Vestfyns Lærerkreds og SF's Mogens Mulle Johansen.

Lige siden folkeskolereformens indførsel er børnene hvert år blevet testet i den såkaldte nationale test.

Den måler på elevernes færdigheder i dansk og matematik. Eleverne her i kommunen klarer sig ikke godt, og på alle klassetrin og både i matematik og dansk scorer eleverne under det, de helst skulle op på. Målet er, at 80 procent af børnene i Folkeskolen skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

Samtidig ligger Assens' elever under landsgennemsnittet, så eleverne klarer sig dårligere end deres jævnaldrene skolebørn.

Herunder kan du se, hvordan det er gået de seneste skoleår:

Annonce
Kommunens elever klarer sig ikke godt nok i følge målene. De klarer sig også dårligere end sidste år. Tabel: Assens Kommune.

Ubrugelig test

Det er ligegyldigt. Helt ligegyldigt, mener formanden for Vestfyns Lærerkreds John Rasmussen.

- Jeg er ligeglad med, om vi går op eller ned, for vi kan ikke bruge de tests til noget. Jeg ville sige det samme, hvis vi gik frem her i kommunen.

- Vi har i mange år ment, at de ikke fungerer. Det ene år præsterer en skole flot, det næste ikke så flot. Vi er arge modstandere af nationale test og ser med stor glæde frem til, at de bliver stoppet, siger han.

John Rasmussen mener, at de nationale test ikke siger noget om, hvorvidt eleverne er gode eller dårlige fagligt.

- Det siger kun noget om, hvordan testen har været. Jeg har selv haft elever, der tog dem, og det er rystende, hvor dårlige de er. Jeg har set matematik-opgaver med flere rigtige svar på den samme opgave, hvor kun én af mulighederne giver point.

- Man skal skrotte dem totalt og finde en ny måde at evaluere på, som er langt fra de nationale test.

- Det er skræmmende, at lærere begynder at undervise i, hvordan man laver en god test i stedet for, hvordan man læser og regner godt. Alle lærere her i kommunen mener det, så de skal bare skrottes hurtigst muligt.

Afskaf dem i morgen

Formand i Uddannelse, Børn og Familie Mogens Mulle Johansen (SF) er på linje med lærerkredsen.

- Jeg mener ikke, at der er nogen grund til at teste dem mere. Jeg er sikker på, at lærerene selv er i stand til at tage de test, der skal tages, så børnene får mest mulig læring ud af undervisningen.

- Desuden er der nogen af de spørgsmål i testen, som voksne mennesker ikke kan svare på. Altså, det er jo helt håbløst. Så for min skyld kunne man afskaffe dem i morgen. Så kunne lærerne teste de elever, som de kender i forvejen med deres egen test.

Vi har brug for standard-test

Toke Arndal er medlem af hovedbestyrelsen i Region Syddanmark for Skole og Forældre.

Han mener, at der er behov for en national test.

- På ledelsesniveau og for kommunerne er det vigtigt at kunne måle på, hvordan det går. Hvis vi først ser karaktererne ved afgangseksamen, så har man spildt mange års skolegang og får ikke mulighed for at sætte ind, hvor der er behov for det.

Han mener dog samtidig, at den nuværende test ikke er valid.

- Der er helt klart nogle problemer med validiteten af testen, som den ser ud i dag. Så vi må ændre på den og finde den rette formel.

Vil du læse Skolernes Kvalitetsrapport for kommunen, kan du gøre det ved at klikke på dette link.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce