Annonce
Faaborg-Midtfyn

Skovrider på tur: Tag med på opdagelse i Svanninges unikke bakker

Svanninge Bakker på en vindblæst forårsdag. Foto: Lisbeth Helbo
Svanninge Bakker er også kendt som de sydfynske alper. Området er et yndet udflugtsmål blandt danskerne. Man kan besøge bakkerne til fods, til hest og på cykel, så længe man altså ikke er bange for højdeforskelle. Naturstyrelsens skovrider tager dig her med på en tur rundt i bakkernes geografi og fortæller undervejs, hvordan området bliver vedligeholdt, så bakkerne bevarer det skaldede udseende.

På en vindblæst dag, hvor vinterkulden endnu skygger for forårets varme, gør Jakob Harrekilde Jensen klar til at vise rundt i de bakker, der er en del af hans daglige arbejdsplads. Han er skovrider hos Naturstyrelsen og har et unikt kendskab til Svanninge Bakker. Vi mødes ved områdets toilet- og informationshus. Det er udgangspunktet for vores tur.

Efter en kort introduktion sætter Jakob Harrekilde Jensen kurs mod det, han kalder for områdets bedste udsigtspunkt. Det dukker op for enden af den skovsti, der løber til højre for huset. Kontrasten mellem den tætte, brune skov, man forlader, og det åbne, grønne landskab, man møder, er stor. Nærmest bjergtagende. Det er også det, der ifølge Jakob Harrekilde Jensen er med til at gøre området og udsigtspunktet unikt.

- Her, hvor vi står, kan vi se de vidtåbne bakker. De blev skabt i forbindelse med den sidste istid og er såkaldte moræneaflejringer. Det er jordvolde, der er blevet skubbet sammen af isen. Da isen smelter, skaber smeltevandet de dybe dale. Flere steder er det ret tydeligt, hvor vandet har løbet. Det har taget løst materiale med sig, så bakkerne er blevet mere markerede, forklarer han.

Annonce

Svanninge Bakker og Bjerge

Vil du gå en tur i bakkerne ved Svanninge, har du to muligheder.

Du kan enten vælge at gå en tur i Svanninge Bakker, der er ejet af Naturstyrelsen. Det område finder du nordvest for Odensevej. 

Du kan også vælge at gå en tur i Svanninge Bjerge, som er ejet af Bikuben-fonden og ligger sydøst for for Odensevej.

Vær opmærksom på, at der gælder forskellige regler alt efter, hvilket område du vælger. Svanninge Bakker er åbne året rundt døgnet rundt, mens Svanninge Bjerge er åbne fra klokken 6 til solnedgang.

Landbrug i bakkerne

I dag er bakkerne naturområde, men sådan har det ikke altid været. Tidligere blev området brugt til landbrug, og i starten af 1900-tallet blev flere og flere arealer tilplantet med skov. For at sikre de åbne bakker blev en mindre del fredet i 1953.

Jakob Harrekilde Jensen. Privatfoto

- Toppene og de helt stejle skråninger har ikke været dyrket som landbrugsjord. Det har i stedet været brugt som græsningsområde for kreaturer. De har været med til at sikre, at bakkerne ikke sprang i skov. Hvis vi kigger længere nede i bakkerne, kan man se mere flade arealer. Det er der, der har været landbrug, fortæller Jakob Harrekilde Jensen.

Vi forlader udsigtspunktet og sætter kursen mod det næste, der ligger på en lavereliggende bakke til højre. Her dukker Svanninge Kirkes spir op i horisonten godt gemt imellem trækronerne. Bakkerne her er mere veltrimmede, og det får snakken til at falde på en af Naturstyrelsens kerneopgaver. Naturpleje. Hvis ikke Naturstyrelsens medarbejdere sørger for at pleje området, vil det nemlig med tiden springe i skov. Det er naturstyrelsen ikke interesseret i.

- Hvis vi kigger til højre, kan vi se en helt bar bakke. Indtil stormen i 1999 stod der en nåleskov, men alle træerne væltede i 1999. Vi har fjernet dem og valgt ikke at plante nye, for vi prioriterer at bevare overdrevene. Det er et stykke unik natur, som ikke findes så mange steder i landet. Hvis du kigger dig omkring, kan du også se flere enlige egetræer. Det er ikke nogen, vi har plantet, men vi tynder i dem, hvis de vokser sig for store og dermed danner skygge, siger han.

Annonce

Gyvlen skaber problemer

Gyvlen er endnu ikke sprunget ud, men om få måneder vil det græsgrønne landskab få følgeskab af den stærke, gule gyvel-farve. Farven er flot, men gyvlen er en plante, som volder Naturstyrelsen store problemer.

- Det er ikke en invasiv art, men den vokser bare vildt og skygger for andre arter. Det er især et problem, der er kommet i forbindelse med de milde vintre, vi har haft. Vi gør, hvad vi kan, for at holde den nede. Her, hvor vi står, har vi faktisk valgt at slå bakkerne, men flere steder er skråningerne så stejle, at vores medarbejdere ikke kan komme til på for forsvarlig vis. Naturen er ikke altid lige let, supplerer Jakob Harrekilde Jensen.

Når du parkerer din bil ved p-pladsen ved Restaurant Skovlyst, finder du bakkerne for enden af skovstien her. Foto: Lisbeth Helbo

Normalt har Naturstyrelsen galloway-kvæg gående på området. De er med til at holde bevoksningen nede. Der er bare det ved det, at kvæg ikke kan tåle gyvel. Derfor kan de ikke hjælpe med netop det problem. I stedet er Naturstyrelsen i færd med at lave en aftale, så geder for fremtiden skal græsse i de gyvelramte områder. De spiser nemlig gerne gyvel.

Annonce

Fra bakker til skov

Vi forlader nu det åbne landskab og bevæger os mod skovarealet, der ligger nordøst for bakkerne.Det kræver en rask travetur for det er op ad bakke. Jakob Harrekilde Jensen forklarer, at vi nu bevæger os ind i en gammel løv- og nåleskov. De danner fremover ramme om områdets nyrenoverede mountainbike-spor. Sporbyggerne er i fuld gang, og planen er, at det nye singletrack skal stå færdigt senere på sæsonen. Naturstyrelsen har været med i processen, for det er vigtigt, at sporet respekterer naturen og dyrelivet i området.

- Vi har valgt skoven nordøst for bakkerne, fordi området her er robust. Det er vigtigt, når man skal anlægge et mountainbikespor. Bakkerne er eksempelvis for sårbare til at kunne holde til det. Når man bygger et spor, skal der også tages højde for hældninger og sikkerhed. Det betyder, at der er lavet understøtninger med sand og sten. Der er også taget højde for, at regnvandet skal sive væk. Det er lavet, så det griber så lidt ind i naturen som muligt, forklarer han.

Mountainbikesporet har sit eget forløb og har varierende sværhedsgrad, hvor grønt er det letteste, og rødt er det sværeste. Sporet er gemt godt af vejen af hensyn til områdets øvrige besøgende. Mountainbikere, der cykler i høj fart, har af og til forskrækket områdets øvrige besøgende. Det har Naturstyrelsen ifølge Jakob Harrekilde Jensen haft særligt fokus på.

Vi slutter turen af med at vandre tilbage mod vores udgangspunkt.

Annonce
Odense For abonnenter

Vera og Gurlis drøm lever: Kæmpe interesse for nyt seniorbofællesskab med elbil og lader til fri afbenyttelse

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Danmark har over 700 nye smittede for anden dag i træk

Annonce
Annonce
Annonce
Rejser

Slut med røde, orange og gule lande: Fynsk rejsebureau melder om alt udsolgt i efterårsferien

Erhverv For abonnenter

250 arbejdspladser på vej til lille Rørup: Lokale havde luret, at noget stort var på vej - Poul fik manet det i jorden

Sport

Stig Tøfting skifter til Marienlyst - men kun på sin gps

Faaborg-Midtfyn

De har hele tiden haft Danmarks bedste saunaudsigt: Nu har Faaborg også Nordeuropas flotteste sauna

Odense

- Det har været utroligt hårdt, men nu bliver det godt igen. Optimisme ved indvielsesfesten for Benedikts Plads

Assens For abonnenter

250 arbejdspladser er på vej, efter landmanden Søren har solgt sin mark: - Det skaber noget liv i vores lokalområde

Danmark

Torsdagens coronatal: Danmark har over 700 nye smittede for anden dag i træk

Kultur

Dansk-engelsk dream team samles i Odense: På blot to dage skal fem musikere indspille et album og skabe en koncert fra bunden

Kerteminde

Slut med gravstene på strandene: Pårørende kan hente dem hos kommunen

Danmark For abonnenter

Danske Peter bor i Kongsberg: Cykler forbi gerningsmandens hjem hver dag på vej til arbejde

Kultur

To forskellige koncerter på Dexter med fynsk popsanger: Toornburg kom skævt fra land

Kerteminde For abonnenter

Kerteminde Kommune vil sælge endnu en grund på havnen: - Vi har aldrig lagt skjul på, vi gerne vil købe vores grund

Faaborg-Midtfyn

Synes du, Tulipbygningen skal rives ned? Vil bruge en million på undersøgelser - men så er det også sidste chance

Annonce