Annonce
112

Skorstensbrand var en fuser: Få brandmandens bedste råd mod farlig brandtype

Her et arkivbillede fra stationen i Middelfart. Det var folkene fra stationen i Ejby, der blev kaldt ud til branden i Gelsted, men også redningsliften fra stationen i Middelfart tog med til branden i Gelsted, der dog viste sig at være vinden, der havde spillet et pillefyr et puds. Arkivfoto
Brandfolkene i Ejby rykkede torsdag ud til en skorstensbrand og havde det helt store udstyr med. Det viste sig dog ikke at være helt så galt, men nogle gange er gode råd dyre, når der er røg over det hele. Få her tre gratis råd mod skorstensbrand.

Gelsted: Midt i spisetiden torsdag aften blev brandfolkene i Ejby kaldt til en skorstensbrand på Søndergade i Gelsted. Sprøjten fra Ejby ankom med fire mand, hvorefter redningsliften fra Middelfart også ankom i det tilfælde, at der skulle reddes mennesker ud fra en brændende bygning.

Det var dog langtfra så galt, for faktisk var der slet ikke skorstensbrand, men det var ikke til at se for al den røg.

- Det var vinden, der havde slået ned i skorstenen og givet et tilbageslag i pillefyret. Så kom der røg ud af alle sprækker, så det var kun en røgskade, som vi fik luftet ud efter, fortæller Per Møller Jensen, der er indsatsleder ved Trekantbrand.

Der er dog langt flere skortensbrande, end brandfolkene bliver ringet ud til.

- Langt de fleste skortensbrande bliver aldrig opdaget, for det ryger jo i forvejen fra skorstenen. Og i de fleste tilfælde bliver en skorstensbrand også inde i skorstenen. Men det er løbesod i skorstenen, der går ild i, når man får en skorstensbrand, og løbesod kommer, fordi brændet ikke brænder rent. Hvis det skal brænde rent, skal der være en flamme, og den brænder de gasser af, som danner løbesod og er forurenende, forklarer indsatslederen.

På samme måde skal man sørge for at fyre ordentligt i sin brændeovn.

- Nu er der jo den her debat med, at brændeovnene forurener meget, men hvis man fyrer rigtigt, så er der ingen miljøbelastning ved at fyre med brænde, siger Per Møller Jensen og tilføjer:

- Men man må hellere ringe til os en gang for meget end en gang for lidt, hvis man tror, man har skorstensbrand.

Her får du indsatslederens bedste råd mod skorstensbrand:

1. Fyr med rent træ

Fyr med rent, tørt træ, er meldingen fra indsatslederen.

Ikke træ, der er trykimprægneret, malet eller på anden måde behandlet.

2. Ikke en skraldespand

Dit fyr er ikke en skraldespand, hvor du kan få ting til at forsvinde.

Smid derfor heller ikke alt muligt andet i fyret så som bygningsaffald og andre sager, som du bare vil af med.

3. Der skal ilt til

Fjern ikke ilten fra fyret eller ovnen. Der skal være flamme, så varmen ikke drosles ned, og der kun ligger smågløder. Ved flammen brændes de skadelige gasser af, og din fyring er både neutral og sund for dit fyr eller brændeovn. Er der kun gløder, brændes de overskydende gasser ikke af, og det både forurener og danner sodpartikler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce