Annonce
Indland

Skoleleder i Vollsmose: Muslimsk skole er ikke bedre

De fleste forældre, der vælger en muslimsk friskole, begrunder det med, at der er undervisning i arabisk, fortæller Abildgårdskolens leder.

Eleverne i muslimsk friskole er ikke dygtigere end folkeskolens elever, siger viceinspektør.

Det er ikke mangel på faglighed, der får muslimske forældre til at fravælge folkeskolen og melde deres børn ind i muslimske friskoler.

Sådan lyder meldingen fra viceskoleinspektør Per Vigand på Abildgårdskolen i Odense-bydelen Vollsmose.

- Den begrundelse, jeg hører oftest, er, at friskolerne tilbyder undervisning i arabisk. Der er helt klart noget tradition i deres skolevalg, siger Per Vigand.

Dagbladet Politiken fortæller tirsdag, at muslimske friskoler oplever et boom i disse år. På bare tre år er elevtallet således steget med 25 procent fra 3175 til knap 3967 elever.

Politiken skriver om drengen Imran, som skiftede fra Abildgårdskolen i Vollsmose til den muslimske friskole Al-Salahiyah Skolen, da han var ni år. Blandt andet fordi fagligheden på friskolen skulle være højere.

Men det afviser Per Vigand:

- Høj faglighed er altså ikke noget, der kendetegner Al-Salahiyah Skolen. Langt fra.

Al-Salahiyah Skolen tilbyder kun undervisning til og med sjette klassetrin, og derfor vender mange af eleverne tilbage til folkeskolen, fortæller viceinspektøren.

- Det er ikke vores oplevelse, at de elever, der vender tilbage derfra, på nogen måde overstråler de andre elever, siger Per Vigand.

På Tovshøjskolen i Gellerup ved Aarhus mener skoleleder Jesper Lund Madsen, at de muslimske friskoler skaber et bedre karaktergennemsnit, fordi de problematiske elever bliver smidt på porten.

- Friskolerne kan til- og fravælge elever. Det har vi grundlæggende ikke mulighed for i folkeskolen, siger han og tilføjer:

- Men det, mener jeg, er et af folkeskolens plusser. Det skaber større mangfoldighed. I sidste ende kan det dog vise sig på de samlede gennemsnitskarakterer i folkeskolen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce