Annonce
Odense

Skoleleder: Erik Schmidts adfærd på møde var grænseoverskridende

Det er Danmarks Lærerforening, der forment set har lagt sag an mod Odense Kommune på vegne af medlemmet Erik Schmidt. Det har taget årevis overhovedet at få sagen taget op. Arkivfoto: Ole Friis
  • Retssag skal afklare, om lærer Erik Schmidt fik en korrekt advarsel for sin opførsel på Agedrup Skole.
  • Formiddagens afhøringer i byretten af de to hovedpersoner afslører store forskelle i opfattelsen af, hvad der skete.

Retten i Odense afgør tirsdag og onsdag om den tjenstlige advarsel, Erik Schmidt fik som lærer på Agedrup Skole i 2014, var korrekt eller ej. Det er Danmarks Lærerforening, der har anlagt et civilt søgsmål mod Odense Kommune for at høre rettens vurdering af sagen.

Fagforeningen mener, at sagen er principiel i forhold til medlemmernes ret til at ytre sig.

Skal man tro skoleleder Mohammed Bibi fra Agedrup Skole, fik Erik Schmidt advarslen for en "grænseoverskridende adfærd", da han ifølge skolelederens forklaring til et internt møde den 7. maj 2014 flere gange råbte "Nu må det her vanvid fandeme stoppe".

Mohammed Bibi forklarede i retten tirsdag, at Erik Schmidt under ledelsens fremlæggelse af nogle af de fremtidige forhold på skolen havde slået i bordet, skubbet stolen bagud og rejst sig op med råbet om at stoppe det vanvid.

- Erik var i affekt og pegede direkte på mig. Han beskyldte mig for at udøve lukket ledelse, og sagde: Det kan du ikke gøre mod os, Mohammed. Og så sagde han direkte henvendt til viceskolederen: Jeg er skuffet over dig.

Annonce

Erik Schmidt-sagen - kort fortalt

Sagen om den tjenstlige advarsel til Erik Schmidt handler om skolelæreres ret til at ytre sig kritisk på deres arbejdsplads.

Odense Kommune mener, at Erik Schmidt har været negativ over for forandringerne på Agedrup Skole, og det udløste en advarsel den 2. juni 2014.

Advarslen faldt efter, at Erik Schmidt havde sagt sin stilling op. Erik Schmidt og Danmarks Lærerforening på den modsatte side mener, at medlemmerne har ret til at ytre sig for at sætte kvalitet og udvikling i højsædet.

Danmarks Lærerforening ville fra begyndelsen støtte Erik Schmidt i at prøve sagen. Lærerforeningen mener, at den er principiel.

Sagen kommer først nu for retten efter tre et halvt år, fordi Odense Kommune modsatte sig en tjenstlig undersøgelse af advarslen med den begrundelse, at Erik Schmidt ikke længere var ansat på skolen.

Erik Schmidts og Danmarks Lærerforenings reaktion var at anlægge en sag ved byretten for at få lov til at føre en civil sag.

Odense Kommune tabte det første slag, fordi byretten med stemmerne to mod en afgjorde, at sagen skulle prøves. Odense Kommune ønskede dernæst at få prøvet byrettens dom ved landsretten, men også dommerne her gav Erik Schmidt og lærerforeningen medhold.

Odense Kommune har brugt omkring en halv million kroner i advokatsalær på at få afvist sagen - det viste en aktindsigt, som Danmarks Lærerforening havde anmodet om.

Sagen om advarslen kører nu som civil sag ved retten i Odense 3. og 4. oktober.

Vred - men råbte ikke

Der var selvsagt ikke enighed blandt de to hovedpersoner om, hvad der skete på mødet og tre andre møder, som ledte op til mødet.

Erik Schmidt fortalte, at han blev gal over nogle forhold, der kom frem på mødet. Han huskede at have sagt "Nu stopper det her", men ikke at han havde bandet. Han mente heller ikke, at han havde slået i bordet. Han havde hævet stemmen, men huskede ikke, at han havde råbt.

Erik Schmidt beskrev de omtalte ændringer som de største i hans 40 år som lærer. De kom efter et regeringsindgreb og en lærer-lockout, der betød, at flere af hans kolleger måtte optage lån for at klare hverdagen.

Første gang han havde mødt Mohammed Bibi, huskede han Bibis velkomsthilsen sådan her:

- Dig har jeg hørt meget om, også noget godt.

Det kunne Mohammed Bibi til gengæld ikke huske.

Sagen fortsætter tirsdag eftermiddag og i morgen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce